Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknik
Bremsevalse. Sidstnævntes Fingre har ikke nær saa
stor Benyttelse som Mangetrinskontrollerens, og de
benyttes kun til Bremsning. Begge Dele er som nævnt
en meget væsentlig Fordel. Hver Finger har her som
i Mangetrinskontrolleren seperat Blæsespole.
Ogsaa her findes en Aftrapningsmodstand og to
Pa-rallelmodstande, hvad der betinger
Mangetrinssyste-met.
Der findes 10 Relaiser for Modstandskobling, 1 for
Serie, 2 for Parallel og 4 for Feltsvækningskobling,
der sker med Modstande, der lægges parallel til
Feltet. Ialt findes saaledes 17 Relaiser. Nogle af dem
er forsynet med Afhængighedskontakter:
1) To Modstands Relaiser har
Afhængighedskontakter i Serie med det ene Parallelrelais’ Spole, Disse
Kontakter er sluttet, naar Modstanden er indskudt
og sikrer altsaa, at dette har fundet Sted, inden
Parallelrelaiset gaar ind og kortslutter den ene
Motor, hvad der skal finde Sted under Övergång
til Parallel.
2) Serierelaiset har en Afhængighedskontakt i Serie
med det andet Parallelrelais’ Spole, hvad der
for-hindrer, at Parallellægning finder sted, førend
Serierelaiset er ude.
3) Begge Parallel Relaiser har
Afhængighedskontakter i Serie med Serierelaisets Spole, hvad der
for-hindrer Seriekobling under Tilbagegang paa
Kon-trolleren, før Parallelrelaiserne er ude.
4) Serierelaiset har endvidere en Selvholderkontakt,
da det som nævnt faar Strøm over
Parallelrelaiser-nes Bikontakter og defor brydes, naar det ene af
disse gaar ind for at kortslutte den ene Motor
under Övergång til Parallel, og Serierelaiset paa dette
Tidspunkt endnu skal være inde.
5) Endelig har det ene Parallelrelais en Holdekontakt
for det andet Parallelrelais, da dette faar Strøm
over Modstands Relaiserne og disse, da de
benyttes under Parallelkoblingen, derför vilde bryde
Parallelrelaiset.
Bakvalse og Feltvendevalse er som i en normal
Kontroller.
Yognens automatiske Strømafbryder er fjernstyret,
som ogsaa i Mangetrinsvognen, og har
Hjælpekontak-ter, der markerer Ind- og Ud-stilling ved smaa
Lamper hos Yognstyreren, en grøn for "inde" og en rød
for "ude".
Fig. 2 viser et Relais.
Stemplet trækker Kontakten an, hvorved den
magnetiske Kraft øges, og Stemplet spænder da den
Fjeder, hvormed det er förbundet till Kontakten og
gaar i Bund, hvorved Kontakttrykket fremkommer.
Naar Strømmen i Realiset brydes, vil Fjederkraften
udløses og Stemplets levende Kraft slaa Kontakten
ud, hvis den skulde klæbe. Hertil hjælper ogsaa en
ekstra Udrykkerfjeder.
Vognene er endvidere forsynet med
Kathode-faldafleder for Overspændinger.
De mekaniske Bremser.
Saavel Motorvognshaandbremsen som
Bivogns-bremsen, der betjenes af en Solenoide, der faar
Strøm fra Motorerne under Bremsningen, har
tidli-gere virket med almindelige Bremseklodser paa
Hjulene.
£ x/0c/€0’90/* ZCCCtrr>2
I
Fig. 5. Bivogns-Driftsbremse. Vinkelarmsbremse.
Dette begyndte man at förlade for ca 15 Aar siden,
idet man indførte mere möderne mekaniske Bremser
i Lighed med Automobilbremser med specielt
Bremse-materiale saasom Ferrodo, der har en dobbelt saa
stor Friktionskoefficient som Støbejernsklodser og
desuden er i Besiddelse af meget større Slidfasthed,
saa Eftersyn og Vedligeholdelse bliver mindre.
Disse effektive Bremser bevirker, at Udvekslingen
i Bremsen kan gøres mindre, hvad der for
Motorvognshaandbremsen betyder, at Vognstyreren faar
mindre Bevægelse af Haandsvinget og derför en
hur-tigere reagerende Bremse, og for Bivognens
Ved-kommende, at Stempelbevægelsen blivet mindre pr.
mm Slid og Stemplet derför gaar senere i Bund.
Motorvognshaandbremsen er en almindelig
Baand-bremse, der virker paa Tromler, een paa hver
Vogn-aksel. Bremsen er vist i Fig. 4.
Den første möderne Bivognsbremse, der kom frem,
var Tangbremsen, der virker som en Djævleklo, der
med sine Bakker klemmer om en Skive paa
Bivogns-akselen. Denne Bremse var ikke heldig, da den
vir-kede ensidigt paa Akselen. Senere kom
Knæleds-bremsen frem, der virker med to Knæled, et paa hver
Side af Akselen, og som presses ind mellem to
parallelt Skiver.
Begge disse Bremser lider af den Fejl, at
Udvekslingen i Bremsen ændres temmelig starkt med Sliddet
og saaledes, at Tangbremsen bremser svagere og
Knæledsbremsen stærkere ved Slid.
K. S. har derför selv konstrueret en saakaldet
Vinkelarmsbremse, Fig. 5, der ikke er behæftet med
nævnte Mangel, og denne er nu indført i alle Bivogne.
6 sept. 1941
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
