Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teknisk Tidskrift
Fig. 1. Motor, 82 kW, 550 V, 2 000 omdr./min.
Civilingeniör .T. V. Balslev: Københavns og NESA’s
nye Trolleybusser har som de fleste möderne
Trolley-busser, i hvert Fald af en nogenlunde Størrelse, indirekte
Relaisstyrivg. K. S.’ og NESA’s 9 nye Busser, som er
ens, er købt samtidig. Chassierne med Udrustning er
købt hos Leyland i England og Karosserierne er for
K. S.’ Vedkommende lavet paa eget Værksted og for
NESA’s hos Scandia i Randers, Jylland.
Systemet er udført efter opgivne Ønsker, nemlig med
to Pedaler, hvoraf den ene betjener
Igangsætningskon-trolleren og den anden den elektriske Bremsekontroller.
Styrestrømmen for Relaiserne er 500 Voit.
Vognen er udrustet med Compoimdmotor og har
elektrisk Bremsning med 3 Kontakter men ikke en
fremad-skridende Bremsning som ved Sporvogne men en
til-nærmelsesvis konstant Bremsning paa hver af de 3
Kontakter med forskellig Retardation paa hver. Dette
kan opnaas med en Compoundmotor, idet Motoren under
Bremsningen er modcompounderet. Giver man Shunten
en bestemt Strøm, vil under den faldende Hastighed
Ankerstrømmen og derför ogsaa Compoundstrømmen
fälde. Da Shuntstrømmen er konstant, maa Feltstyrken
stige. Med faldende Ankerstrøm og stigende Felt har
man Mulighed for at opnaa konstant Bremsemoment.
Motoren bremser over en konstant ydre Modstand.
Da Kardanakselen ikke taaler en hvilken som helst
Paavirkning, er de 3 Retardationer fastlagt til passende
begrænsede Værdier f. Eks. 0,5, 1,0 og 1.5 m/Sek2, som
kan anvendes ved almindelige Stoppestedsbremsninger.
Ved Nødbremsning, som foregaar med samme Pedal,
trædes denne kun længere ned, hvorved man faar
Tryk-luftbremsning i Förbindelse med 3’die Bremsekontakt.
Trykluften faas fra en 500 Volts Motorkompressor,
der arbejder automatisk og holder Trykket mellem 4,5
og 6 Atmosfærer.
Dette System har den Fordel, at man praktisk talt
ikke anvender de mekaniske Bremser og derför ingen
Vedligeholdelse faar. Dette har vist sig at holde Stik
i de IV2 Aar disse Vogne har været i Drift.
Til de to af K. S.’ 5 Busser har Sporvejene selv
kon-strueret og udført de elektriske Apparater, idet
Systemet dog er det samme som var foreskrevet for de
engelske Busser. Apparaterne er af en ganske anden
Konstruktion end de engelske og bar vist sig
tilfreds-stillende.
Endvidere er der lige i disse Dage sat en Vogn i
Drift, som er helt dansk, bygget hos D. A. B.1, Silkeborg,
hvor Karosseriet er af Staal og Chassiet toakslet i
Mod-sætning til de engelske, som er 3-akslede. Denne sidste
Vogn skal gaa med Bivogn, til hvilken Karosseriet bygges
paa Sporvejenes Værksted af Staal og Chassiet af
D. A. B. Motorvognen vejer 12 Tons besat og Bivognen
8 Tons besat. Til alle de tre Vogne med dansk
Udrustning er motorerne leverede af Titan, Fig. 1. Det er
som nævnt en Compoundmotor, og den er paa 82 kW
ved 2 000 Omdr/Min imod kun 68 kW for de engelske
Motorer. Ved 3 000 Omdr/Min af Motoren gaar Vognen
60 km/h, og dette er omtrent den maksimalt opnaaelige
Hastighet paa vandret Bane ved 550 Voit uden Bivogn.
Motoren har to Serieviklinger og en Shuntvikling og
er stærkt ventileret.
Skemaet er som nævnt i Princippet det samme som
förlängt for de engelske altsaa uden Regenerering og
med separat Kørevalse og Bremsevalse, sidstnævnte
kombineret med Trykluft.
Der findes et + og et -f- Hovedrelais, 6
Modstands-relaiser, 2 Relaiser for Svækning af Seriefeltet samt et
Bremserelais. Endvidere 4 Shuntrelaiser for Svækning
af Shuntfeltet under Start, se Fig. 2.
Kørekontrolleren, Fig. 3, som betjenes med venstre
Fod, har 13 Stillinger, nämlig 8 med fuldt Felt til
Ud-kobling af Igangsætningsmodstand, 2 til Svækning af
Shuntfeltet, 1 hvor Motoren gaar som ren Seriemotor,
og 2 hvor Seriefeltet svækkes. Det sidste opnaas ved
at Motoren har to Seriefelter, hvoraf først det ene
shun-tes og dernæst skydes helt ud. Ved Bremsning benyttes
det ene Seriefelt som Modcompound.
Bremsevalsen, som betjenes med højre Fod, har
som nævnt de 3 Stillinger med hver sin
tilnærmelses-vis konstante Bremsning men af forskellig værdi.
Bremsevalsen har Lameller i Nulstillingen, som tjener
til Afkobling af Kørevalsen, hvis denne under en
Bremsning skulde blive inde. Bremserelaiset kortsluter
Motoren over hele Igangsætningsmotstanden. De 3
Brems-ninger opnaas ved Forstærkning af Shuntfeltet ved
Hjælp af de nævnte Shuntrelaiser.
1 Dansk Automobil Byggeri.
Fig. 2. Shuntrelaiser. Fig. 3. Kørekontroller.
174 5 juli 1941
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
