- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / 1942. Allmänna avdelningen /
103

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 11. 14 mars 1942 - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teknisk Tidskrift

Fig. 5. Linjeudvikling paa Nordrampen.

Lavlandet, 15 °/00 paa Højsletter og 28 °/00 ved de
vanskeligste Bjergovergange. Mindste Kurveradius var
400 m i fladt Terrain og 250 m i Bjergegnene, dog
saaledes at 220 m var tilladt i Yendetunnellerne.
Con-sortiet skulde ikke selv udføre Byggearbejderne som
Entreprenører, men optraadte som Regeringens
raad-givende Ingeniører og Befuldmægtigede. Det foretog
alle Opmaalinger og Udstikninger i Marken,
projekterede Linien og alle dens Bygværker, affattede alle
Kontraktdokumenter, udbød alle Byggearbejder og
Leverancer i international Licitation, kontrollerede
Arbejder og Leverancer, foretog Afregning af alle
Kontrakter og repræsenterede i det hele taget den
iranske Regering overfor alle Leverandører og
Entreprenører. Endvidere foretog Consortiet alle
Udbetalinger med Midler, som stilledes til dets Raadighed
af Regeringen. For sit Arbejde oppebar Consortiet
et fast Honorar pr km Banelinie.

Fig. 4 viser et Længdeprofil af Banen. Fra Bendar
Shah ved det kaspiske Hav passerer Banen gennem
det subtropiske Lavland paa en Strækning af ca 150
km, hvorefter den drejer ind i Talardalen paa sin Vej
gennem og over Elbruzbjergene. Ved Talarflodens
nedre Løb gaar den langs Foden af skovbevoksede
Lerskrænter med stærk Tendens til Skred, som
nødvendiggjorde Udførelsen af en Række
Forstærknings-og Beskyttelsearbejder — se fig. 3. Ved Station
Pole-sefid, 175 km fra Bendar Shah, begynder
Opstigningen gennem Elbruzbjergene. Da Dalbunden stiger
betydeligt stærkere end Banen, maa denne forlade
Dalbunden og føres opover i kunstig Linieudvikling.
Denne omfatter en Række Sløjfer (se Fig. 5), gennem
hvilke Banen føres op til den 2 880 m lange Pastunnel
2112 m over Havet. I Luftlinie er denne
Banestrækning kun 27 km lang, medens den maalt ad
Banelinien er 58 km. Denne dristige og geniale
Linieføring, som kun har faa Sidestykker i Verden,
var projekteret under Ledelse af den svenske
Overingeniør ved det iranske Trafikministerium, H.
Hack-lin før Consortiet kom til. Den mest interessante Del
er Partiet mellem km 227 og km 232, hvor Banen
føres op ad samme Bjergskraaning i 3 over hverandre
liggende Ramper (se Fig. 6).

Efter at have passeret Pashøjden gennem
Toptunnellen følger Banen Hableruddalen med 18Va 0/00 Fald
til km 373. Herfra gaar den gennem Ørken og op
dyrket Land til Teheran 460 km fra det kaspiske
Hav.

Fra Teheran gaar Banen videre mod Syd over
Højsletten passerende Byerne Ghom og Arak til

Dorud 470 km fra Teheran, Paa denne Strækning
findes ingen særlige Naturhindringer (se fig. 8).
Højsletten hæver og sænker sig i vældige, jævne
Bølger, og Banen naar her sit Højdepunkt 2 214 m
over Havet. Men fra Dorud og sydover skifter
Banen fuldstændig Karakter, idet den herfra følger
Ab-i-diz-Flodens vældige og vilde Canyon-lignende
Floddale paa sin Vej gennem Irans sydlige
Rand-bjerge, Zagrosbjergene. Denne 131 km lange
Banestrækning hører til en af de vældigste i Verden. Den
indbefatter 150 Tunneller med en samlet Længde af
60 km, en lang Række store Broer med indtil 64 m
Spændvidde (se fig. 9) samt et Tusindtal mindre
Broer, Gennemløb, Gallerier, Støttemure og
Beskyt-telsesarbejder.

Syd for Zagrobjergene slynger Banen sig i kunstig
Udvikling ned paa Lavlandet til Bendar Shahpur
ved den persiske Golf 960 km fra Teheran.

De stærkt varierende klimatiske Forhold i de Egne,
hvorigennem Banen gaar, fortjener en særlig Omtale.

I Kystegnene ved det kaspiske Hav er Klimaet

Fig. 6. Fra Nordrampen.

14 mars 1942

103

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:24:43 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tektid/1942a/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free