Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 16. 22 april 1944 - Teknikerens dilemma, af Poul Henningsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
TEKNIS K TIDSKRIFT
Ved teknik forstår jeg derför ikke artistisk
teknik, som jeg anser for direkte farlig for resultatets
värdi. Jeg forstår kendskabet til virkeligheden.
Det er nok så spändende og rig og mystisk en
sag som, hvordan man riter elegant og
fascineren-de. Här kommer vi til kort og blir de små, men
det må ikke holde os borte eller sväkke vores
nyfigenhed, vores evige lyst til at vide besked. Og
i det konkrete fald, hvor vi skal bygge broen eller
huset forstår jeg kendskabet til opgavens vilkår.
Kanske vil en enkelt blandt de unge ingeniörer
tänke, at om det bare rör sig om at ha kendskap
til opgavens vilkår, så slutter det jo med, at der
bare finns een lösning som er den bedste. Dermed
hlir bygningen af en bro eller et hus til videnskab
og ikke til kunst. Man kan for at gläde smagen
og publikum bruge en skulptör eller en arkitekt
til noget udsmykning, men selve den tekniske,
öko-nomiske opgaves lösning er videnskab, ikke kunst.
Jeg hade när sagt: Gid det var så vel! Men det
er allerede en stor kunst at forsöge at skaffe sig
kendskab til opgavens vilkår. Kunsten ligger i
denne vurdering af väsentligt kontra uväsentligt.
Jeg mener heller ikke det bare er teknik eller
videnskab at göre en opfindelse. Det er også en
kunst. Og den störste kunst består i at stille opga-
Fig. 1. Årstabroen som den blev
er ikke noget eksempel på
slående harmoni. Det store spänds
jernkonstruktion synes ikke
löst i samme andedrag som den
övrige opbygning i beton.
ven på rette vis. Den er större end at udforme
den sluttelige maskine i sine detaljer eller i sit
princip. Den som stiller opgaven korrekt har
allerede nästen löst den. Men i praksis er det jo ikke
ofte så enkelt, at man först stiller opgaven og
derpå löser den. Man stiller den medens man löser
den. Der föregår en vekselvirkning.
Vilkårenes ekvationer
Om det nu var så lykkeligt, at vi teknikere helt
kunde överse og klare alle vilkårene for en
op-gave, som stilles os — dissekere dem, katalogisere
dem og gi dem zifre og bogstaver efter deres vägt
og betydning, så vil det endda vise sig, at
lösningen ikke fremgår entydigt af vilkårene. Det er
ikke sådan, at en bro bare kan konstrueres efter
et system, så bruges der mindst materiale, så blir
den mest ökonomisk. Det kan hände at den
tekniske verden for en tid svärger til et bestemt
system som det eneste saliggörende. Så slår man
fast, at det er det mest ökonomiske og det
snildes-te. Men näste gang påviser en anden konstruktör
at det bare var overtro og mode indenfor
ingen-iörkunsten. Han har haft sine tvivl. Han har väret
kritisk, og det har bragt konstruktionskunsten et
steg fremad. Äller oftest når vi selv tror, at op-
Fig. 2. Professor Otto Lintons forslag til Årstabroen viser et bevidst forsög på harmoni også i materialet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
