Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 16. 22 april 1944 - Teknikerens dilemma, af Poul Henningsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
TEKNIS K TIDSKRIFT
På sin vis kan man jo kalde denne arkitektens
ideelle indstilling til det ästetiske meget rörende,
men personlig sätter jeg mere pris på ingeniörens
rent merkantile. Den handier dog om realiter.
Kunst kontra ästetik
Deraf må man ikke slutte, at jeg fornägter
kunstens värdi for menneskene, men jeg vil gerne
slå fast, at kunsten jo skulde bero på at skabe
harmoni mellem virkelighedens månge
modstri-dende vilkår. Det kan da aldrig blie kunst
gen-nem ästetik at indföre en ny disharmoni, en ny
modstrid og nye krav. Kunsten at före en bro over
en klöft er jo at overvinde besvärlighederne, sa
det ser ud, som det er gjort i eet andedrag med
legende lethed. Men så kan det da umuligt väre
opgaven at tilföje nye klausuler og besvärligheder
af ästetisk art. Kunsten består i at ordne
vilkå-rene. Kommer den kunstneriske intuition i strid
med dem, så er det dårlig kunst, — eller det kan
väre dårlige og urigtige vilkår. Men i sidste
fald må teknikeren stride for at forbedre dem.
Kunsten er metoden, og den tar fat stråks, når
man forsöger at- skaffe sig et overblik over den
stillede opgave. Det vigtigste sind en tekniker må
ha, er sindet for proportionerne, sindet for
sam-menhängen, sindet for väsentligt kontra
uväsent-ligt.
Al god teknisk undervisning går ud på at läre
eleven at bedömme proportionerne. Jeg tänker
ikke här på de fine proportionel’ i Stockholms
slot. Det er noget som påminder om musik og
anden fri kunst. Det er ikke det teknikeren
behöver at läre. Det er sindet for stort kontra småt,
väsentligt kontra uväsentligt. Her tror jeg det er
lige svärt for en arkitekt som for en ingeniör at
skille det väsentlige fra det uväsentlige. Särskilt
svärt er det at holde sin person udenfor, og det
skal man kanske heller ikke. Men kan man ikke
og skal man ikke holde sin person udenfor, så har
det jo dobbelt betydning, at denne personlighed
er alment indstillet. At man er udadvendt og ikke
indadskuende, at man er optagen af andres vel
og ikke selvoptagen, at man interesserer sig for
sammanhängen og helheden og ikke for sin egen
private smag og afsmag.
Knnst og videnskab
Proportionssindet er i og for sig det som man
kender igen fra den videnskabelige metode.
Vi-denskaben sträber ganske som kunsten efter en
harmoni, men denne tankens og kundskabens
harmoni sätter sig ikke synlige monumenter som
i de tekniske kunster. Jeg tror, at både arkitekter
og ingeniörer skulde läre mere af videnskabens
ånd, väre mere videnskabsmänd. Man kunde
tänke, at det blev lettere for ingeniörene end for
arkitekterne. De får dog en videnskabelig
undervisning. Men desvärre er ingeniörens
undervisning af en speciel praktisk teknisk art, som efter
mit skön ikke kan kaldes direkte videnskabelig.
Jeg savner det kunstneriske moment, som findes
i den frie videnskab. Den matematik, ingeniörerne
lärer, har ganske vist det kunstneriske moment.
Den store franske matematiker Poincaré tåler et
sted i en af sine höger om matematikens
kunstneriske oplevelse. Men jeg tror, at ingeniörene i
hvert fald i Danmark betragter förste dels
matematik. som noget tråkigt spild af kostbar
ungdom. Det egentlige, det väsentlige kommer for
dem först senere med specialiseringen.
Nu mener jeg ikke derför, at arkitekter og
ingeniörer skal göre sig til specialister i matematik,
men der er noget i den matematiske metode, som
påminder om den kunstneriske metode, og et
ind-blik i det metodiske i matematiken behövede vel
ikke sluge så lang tid. Den videnskabelige
tanke-gang er i så när slägt med den kunstneriske.
Den tyske professor Ostwald, som blandt andet
er kendt for sin farveläre, har skrevet en historisk
bog om videnskabsmänd. Han deler dem i to
grupper: Dem som gör de store nye opdagelser
fordi de ser sammenhänget, hvor andre bare ser
konflikt og kaos — og dem, som bare registrerer
og katalogiserer og uddyber andres opdragelser.
Om man vil en syntetisk og en analytisk type,
Fig. 3. Det er ikke så länge
siden at ingeniörer og arkitekter
fandt det rimeligt at
"samar-bejde" som dette billede viser.
Ingeniören var bare beregner,
arkitekten bare dekoratör.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
