Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 16. 22 april 1944 - Teknikerens dilemma, af Poul Henningsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
TEKNIS K TIDSKRIFT
kirkcn var tillige en så stor verdslig magt dengang.
Alt var gennemsilet med religiositet. Selv den
irre-ligiöse levede på sin vis et religiöst liv. Men i dag.
hvor religiositet er noget rent åndeligt, mener jeg.
at bygningskunsten blir falsk. Den blir til teater,
om man ikke mener noget med det. Det er vel
årsagen til, at man ser så få möderne kirker, som
virker ägte. Jeg må tilstå, at skönt jeg beundrer
Gunnar Asplund så höjt som arkitekt, er
Skogskyrkogården også for mig teater.
Man må mene noget med sit arbejde. Kan en
ikke socialt interesseret arkitekt bygge
arbejder-våninger? Mit svar må blie nej. Jeg går videre
med disse prekäre problemer: Kan en socialistisk
indstillet ingeniör arbejde for et kapitalistfirma,
som udsender dårlige og värdilöse varer til
befolkningen? Han kan blie nödt til det for at leve,
men det må väre bittert og pinligt for ham.
Så er vi da ved det politiske, og heller ikke det
kommer teknikeren uden om. Det er ikke min
mening at politik i detaljer skal afspejle sig i de
tekniske kunster. Men man må ta stilling til sin
samtids problemer, om man vil leve og virke i
den, og teknikerne må dele sig efter de stora
linjer i den politiske situation, om de vil få orden
på deres kunst, og fred med deres samvittighed.
Hver må afgöre med sig selv, hvor han står. Dette
er jo det sociale sagt med rene ord. Går man med
til at hjälpe befolkningen til bedre bostäder, så går
man på det felt ind for demokratiet. Går man ind
for at binde befolkningen i landsorten, hvor den
er födt, eller anser man den gamle bondekultur
for det bedste for menneskene, ja så optar man
en af diktaturets yndlingsideer. Man kan göre
det. Man skal bare vide, hvorfor man gör det.
Hvad det betyder, hvad der ligger bag. Vi står
midt i et levende brändende samfund som
käm-per. Vi må vide, at vi med vores arbejde deltar i
kampen på den ene eller den anden front. Det
går ikke an at kalde det sociale for "tråkigt". Det
er en ukunstnerisk opfattelse. Det sociale behöver
ikke bestå i länge bostadsundersögelser og stati-
Fig. 8. En flyvemaskine er
ingen ästetisk opgave, men en rent
praktisk, og dog gir synet af
den os det störste ästetiske
behag. Skulde vi ikke deraf
kunne läre, at skönhed er noget vi
får forärende om vi bare er
gode og ärlige kunstnere med
respekt for opgavens vilkår?
stik. Det består i en intuition for samtidens
problemer. Uden den blir man aldrig brugskunstner.
Det består i en dyb nyfigenhed överför alt
men-neskeligt — ikke mindst överför al menneskelig
ulykke, som kan afhjälpes gennem brugskunsten.
L’art pour l ärt eksisterer ikke for teknikeren —
om det overhovedet eksisterer. Man leger ikke
ästetik med menneskeliv og menneskelykke.
Ilade og og hverken eller
Det er altid klogt at definere sine begreber, för
man bruger dem. Men det kan hände, at man i
en indviklet sag blir nödt til at definere
begre-berne gennem den brug man gör af dem, den
belysning man kaster over ordene. Dette liar jeg
forsögt här, for ämnet er aldeles ikke så ligetil,
at det ikke behöver en vekslende belysning for at
få sin fulde form og rundhed.
Jeg har fremstillet teknikeren som et asen
mel-lem to knipper hö. Hvad skal han välge?
Tekniken eller kunsten? Hvor skal han lägge
hoved-vägten, eller tonvikten, som det hedder på svensk?
Jeg kan nu definere hvad jeg forstår ved
teknik: Alle praktiske, ökonomiske, sociale og
men-neskelige krav eller vilkår som ligger gemt i
op-gaven. Og jeg kan definere hvad jeg forstår ved
kunst: Vurderingen og placeringen af alle disse
vilkår i störst mulige balance med hverandre efter
värdi og betydning.
Jeg kan derför formulere det svar, som synes
mig det eneste rette: Problemet kunst eller teknik
er ikke et enten eller. Det er både enten og eller.
Teknik uden kunstnerisk balance er dårlig
teknik. Kunst uden teknisk fundament er dårlig
kunst. Begreberne hörer ulöseligt sammen.
Men hvad er det väsentlige. Hvor skal man lägge
hovedvägten? Enten må vel det tekniske eller
det kunstneriske väre det väsentlige? Nej! Det er
to faktorer i en proces, og de er begge
forutsät-ninger for processens forlöb. Ikke enten eller.
Hverken enten eller eller!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
