Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 25. 22 juni 1946 - Københavns Forstadsbaner, af Th Engqvist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 juni 1946
<307
Københavns Forstadsbaiier
Banechef Th. Engqvist, Köbenhavn
Det københavnske Personbanenet, der fik sin
nuværende Form efter Ibrugtagningen af
Hoved-banegaarden i 1911, har følgende Opbygning
(Fig. 1): Fra Hovedbanegaarden gaar Vestbanen
— Kongerigets ældste Banelinie — til Roskilde,
hvor den forgrener sig i tre Baner mod
Kalundborg, Korsør og Gedser. Parallel med Vestbanen
ligger en elektrisk Forstadsbane — en saakaldt
S-Bane — som ved Valby grenes af til Vanløse.
Herfra fortsætter Dieselmotortog til
Frederiks-sund. I modsat Retning fra Hovedbanegaarden
udgaar Nordbanen til Hillerød og Kystbanen til
Helsingör. De er fort igennem Tunnel til
Øster-port og videre som aaben Bane til Hellerup, hvor
de forgrener sig. Gennem Byens vestlige
Kvarte-rer förbinder Ringbanen Hellerup med Vanløse
(Rebroussement) og Frederiksberg.
Alle disse Baner er Statsbaner, og de har med
Undtagelse af Vanløse—Frederikssund to Spor.
Strækningen Klampenborg—Valby fire Spor. Fra
Nørrebro udgaar en Privatbane mod Nordvest
til Slangerup, og fra Jægersborg paa
Hillerødba-nen en Privatbane mod Nord til Nærum.
Godstrafikken ledes delvis ad særlige Banelinier.
S-Banerne trafikeres saaledes:
fra Klampenborg ad det vestlige Dobbeltspor til
Hovedbanegaarden;
fra Holte över Hellerup, Hovedbanegaarden,
Valby til Vanløse og
fra Hellerup (i Sommertiden og i Myldretimerne
fra Klampenborg) över Vanløse til Frederiksberg
— ialt 42 km S-Bane.
Ogsaa paa de øvrige forannævnte Baner afvikles
en Del Forstads- og Udflugtstrafik.
Stor-Københavns 1,06 Mill. Indbyggere (1944/45)
foretog i 1944/45 ialt 292 Mill. Rejser paa
Spor-veje og Forstadsbaner (nemlig 249 Mill. paa
Spor-veje inkl. Busser og Trolleyvogne og 43 Mill. paa
Forstadsbaner) altsaa 275 pr. Aar og Indbvgger.
Tilsvarende Tal var for 10 Aar siden (1934/35):
925 000 Indbyggere, 151 Mill. Rejser og 163 pr.
Aar og Indbygger.
Etagebebyggelsen (Bykernen) ligger i det
væ-sentlige (Fig. 2) indenfor 4 km Cirklen og her
bor ca. 670 000, dvs. 63 % af Stor-Københavns
Befolkning. Udenfor Bykernen ligger längs Baner og
Udfaldsveje Enkelt- og Rækkehusbebyggelse
samt ,,Kulturcentrer" med en gennemsnitlig Be-
DK 656.2 : 656.4(489)
folkningstæthed af 50 pr. ha. Långt den
over-vejende Del af Industri og Erhverv ligger
indenfor Bykernen og heraf ätter en væsentlig Del i
Gammelbyen, dvs. indenfor Voldene
(Boulevard-banen).
Efter en af Københavns Kommunes statistiske
Kontor opstillet Prognose maa en
Befolkningstil-vækst paa ca. 25 % indenfor 15 Aar anses for
sandsynlig eller i hvert Fald mulig, dvs. at
Köbenhavn i 1960 skulde have naaet ca. 1,275 Mill.
Indbyggere. Formentlig vil den omkring 1980 naa
sit Maksimum paa 1,350 Mill. Indbyggere.
For-uden til en egentlig Befolkningstilvækst paa ca.
270 000 skal der ogsaa skaffes Pläds til de paa
Grund af ,,Citydannelse", Sanering og
„Hushold-ningsspaltning" udflyttede. Alt i alt kan regnes,
at ca. 435 000 Beboere skal have ny Boliger og
Fig. 1. Skematisk Kort over Statsbanernes nuværende
Ncer-baner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
