Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 25. 22 juni 1946 - Københavns Forstadsbaner, af Th Engqvist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 juni 1946
<307
Fig. 7. Projekteret Tunnelprofil for elektriske Tog med
Strømtilførsel ved tredie Skinne.
aabne Banér uden Niveauskæringer med Veje
og med beskedne Stationshuse paa Ø-Perroner
ligesom paa f.Eks Holtebanen. Gennem
Byker-nen føres Banerne i Tunnel, der væsentligst
bygges højtliggende efter ,,Berliner-Metoden". Under
hele København findes ganske vist i Dybder fra
10 til 20 m under Terræn Kalklag af stor
Mæg-tighed, gennem hvilket der kan tunneleres. Da
de øverste Meter imidlertid er gennemrevnet, blød
og vandgennemtrængelig maa man regne med en
Skinnekote i en saadan Tunnel paa 25 til 30 m
under Terræn, og man har tilmed Erfaring for,
at Tunnelering gennem Kalken volder store
Vanskeligheder. Da de projekterede Linieføringer
for en stor Del føres gennem saneringsmodne
Kvarterer og gennem Gaardarealer og
Villakvar-terer, er man foreløbig blevet staaende ved
Berli-nermetoden og regner kun med „Kalktunnel" paa
enkelte Strækninger, bl.a. under Havnen.
Stats-banerne har paa Finansloven for i Aar faaet
be-vilget et Beløb til Jordbundsundersøgelser m.m.,
og først naar disse er gennemført, vil man kunne
bedømme, hvorledes de to Udførelsesmaader
øko-nomisk stiller sig.
Tunnelen i Glacialaflejringerne over Kalken er
tænkt givet det paa Fig. 7 viste Profil med 3,85
m Højde over S.O. og 2 X 4,0 m fri Bredde.
Den normale Station under en Gade er vist paa
Fig. 8. Der er Nedgangstrapper paa begge
Fortove eller, hvis Gadebredden ikke tillader det,
ind-bygget i Husrækkerne. Trapperne förbindes med
en Perrontunnel tværs paa Gaden tæt op under
Kørebanen. Midt i Tunnelen findes Billetsalg
föran Nedgangstrappen til Perronen, som ligger
mellem Banens to Spor. Perronens Dybde under
Gadeniveauet er 6—6,5 m. S-Banernes nuværende
Perroner er 87 cm høje, Vognbundshøjden 110
cm. Man paatænker at gøre Perronhøjden paa nye
S-Baner, der ikke samtidig har Damptog, noget
højere.
Kurveradius maa normalt ikke gøres mindre end
250 m, undtagelsevis 150 m. Stationer skal saa
vidt muligt have retliniede Perronspor og i hvert
Fald ikke Radier under 600 m.
Maksimalstig-ningen er 40 %.
Middelstationsafstanden er for Tiden paa
By-strækningerne indenfor Vanløse og Hellerup 1,4
km og paa Forstadsstrækningerne 1,7 km. For
om muligt at undgaa sammenhængende
Bebyggelse längs Banerne er Middelstationsafstanden
paa de kommende Forstadsstrækninger sat til
gennemsnitlig 2,2 km. Middelkørehastigheden var
før Elektricitetsrestriktionerne 39 km/h.
Sportypen er DSB:s næstsværeste, Type V Bt.
Den har Skinner af Metervægt 45 kg og af
Læng-de 30 m, med 48 Sveller pr. Skinnelængde, koblede
Stødsveller og svære Fladlasker. Der anvendes
imprægnerede danske Bøgesveller 16 X 26 X 260
cm, og Skruebefæstelse direkte paa Svellerne
uden Underlagsplads. Dette giver et Spor med
ringe Skinnevandring og mindre Støj, end ved
Brugen af Jernunderlagsplader.
Man overvejer dog i de länge
Tunnelstræk-ninger at gaa over til et Spor uden Ballast, idet
Stenballast hurtigt tilsmudses og tilstoppes af
Jernstøv fra Bremseklodserne og en Rensning er
meget vanskelig og derför bekostelig.
Sporvejenes Opgave
Hvorfor er det nu i København Statsbanerne,
der har bygget og formentlig skal bygge
Forstads-banerne, medens det i Stockholm er Sporvejene
og i Oslo private Baneselskaber, der løser denne
Opgave?
Det skyldes i første Række, at Jernbanerne paa
et tidligt Tidspunkt interesserede sig for
Oplands-og senere Forstadstrafikken. Allerede da
Konge-rigets første Banestrækning,
København—Roskilde blev aabnet i 1847, var Strækningen til Valbv
dobbeltsporet af Hensyn til den forventede Lo-
Fig. 8. Normal Tunnelbanestation (1 : 250 m).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
