- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / Årgång 76. 1946 /
976

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 40. 5 oktober 1946 - Kraftöverföring med högspänd likström, av Uno Lamm - Diskussion, av S Rump

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

976

TEKNISK TIDSKRIFT

og omvendt kun Mutatorer med Staalcylindre i
Betragt-ning. Mutatorer kaldes ogsaa Strømrettere, Ventiler osv.
— kært Barn har jo månge Navne. Det vil derför være
interessant at undersøge, hvor långt Udviklingen af
Mutatorer er fremskreden i denne Retning for at bedømme.
hvilken Risiko vi indgaar ved at bygge et saadant Anlæg.
Mutatorerne kan se tilbage paa en bemærkelsesværdig
Ud-vikling i Løbet af det sidste Tredjedel-Aarhundrede. Efter
nogle Aars Eksperimenter og fysikalske Forsøg, blev
Fabrikationen optaget i 1913. I de første Aar indtil 1919
blev Typer med Strøm op til 1 000 A udviklede og indført
i praktisk Drift. Allerede i 1927 var det muligt at bygge
Ensrettere for 12 500 A. 1935 forelaa en ny Række
re-konstruerede Typer, der støttede sig paa de samlede
konstruktive og fabrikatoriske Erfaringer samt Erfaringerne
fra Forsøgslokaler og Drift.

Alle disse Konstruktioner var kølet med Vand. I de sidste
Aar er man af månge Grunde gaaet over til Luftkøling
næsten for alle Effekter. Vandkøling er kun bibeholdt for
4 000 og 6 000 A. Man bygger nu ogsaa "Mutatorblok",
dvs. en Mutator med alt Tilbehør indbefattet, Tavle,
Instrumenter, Vakuumpumpe osv. i een Enhed, færdig
mon-teret, saaledes at kun de elektriske Ledninger maa
til-sluttes for at være parat til Drift. Dette viser, til hvilken
Fuldkommenhed alle konstruktive Detailler er udviklet.

Ikke alene Mutatorer for store Strømme, men ogsaa for
høje Spændinger er blevet udviklet. Først til
Radiosende-stationer og for Fremtiden til Kraftoverføringe. Idag kan
man bygge Mutatorer op til 60 000 V Jævnspænding.

Ved at koble flere Enheder parallelt eller i Serie er der
praktisk talt ingen Grænse for de spændinger, Strømme
eller Effekter, der kan opnaas. Et Elektrolysanlæg for
Aluminiumfabrikation i Canada kom i Drift 1937 med 9
Dobbelt-Mutatorgrupper à ea. 6 000 kW for ca. 600 V og
blev udvidet med 6 Grupper i 1939, saaledes at det ved
Krigens Udbrud havde en total Effekt paa ca. 94 000 kW
eller ca. 150 000 A. Det har under Krigen været i uafbrudl
Drift baade Dag og Nat.

I Radiosendestationer har Højspændings-Mutatorer
fun-det Indpas næsten överalt.

I Begyndeisen af Mutatorernes Udvikling blev de kun
brugt til at omforme Vekselstrøm til Jævnstrøm. Men til
Kraftöverföringen maa Jævnstrøm paa Forbrugerstedet
omformes til Vekselstrøm. Dette läder sig ogsaa uden
vi-dere gøre og har allerede for længe siden været anvendt,
f.Eks. i Baneanlægg med regenerativ Bremsning.

Mutatorerne anvendes ikke alene til Omformning til eller
af Jævnstrøm, men kan ogsaa anvendes til Omformning
af Periodetallet af Vekselstrøm fra en Værdi til en anden.
Mutatorerne har til Omformning af Vekselstrøm til
Jævnstrøm eller omvendt næsten fortrængt roterende Maskiner,
i det mindste i Europa. Kun i Anlæg for mindre
Drifts-spændinger, f.Eks. 110 V eller derunder, er Mutatorernes
Virkningsgrad saa lille, at Maskinerne til Trods for deres
mindre Driftssikkerhed endnu finder Anvendelse.

En kort Bemærkning om Tilbage-Tændinger. Disse voldte
i Begyndeisen meget Bryderi, men det lykkedes relativt
hurtigt at blive Herre over disse. Dersom de en sjælden
Gang optræder ved særlig ugunstige Omstændigheder,
slukkes de ved Hjælp af Gitre paa lignende Maade som
en Kortslutning paa en Højspændingsledning afbrydes af
Afbryderne. I Anlæg for Kraftöverföring stiller man store
Fordringer til Driftssikkerheden, og det er i saadanne
Anlæg muligt at komme helt uden om Tilbage-Tændningerne.

Mutatorerne er altsaa udviklede saavel for høje
Spændinger som for store Strømme og til Omforming baade
i den ene og i den anden Retning. Til Kraftöverföringen
bruges Mutatorer til meget store Effekter ved høje
Spændinger. Saadanne Enheder er allerede udført og provet i
forsøgsmæssig Drift.

Fig. 1 viser en mutator til Forsøg med en normal Strøm
paa 400 A. Spændingen af denne enfasede Mutator var ca.
35 000 V. Tre saadanne Mutatorer i Serie, vilde danne en

Fig. 1. Mutator for Kraftöverföring ved Hjælp af hojspcendt
Jævnstrom.

komplet Gruppe paa 100 000 V, 400 A eller 40 000 kW.
Efter hvad der er mig bekendt, er disse de største hidtil
byggede. Større Spændinger og Effekter kan som sagt
opp-naas ved at koble flere saadanne Enheder i Serie eller
parallelt, paa lignende Maade som en Central bestaar af
flere Generatorenheder.

De kendte Vekselstrømmaskiner er afhængige af en
Række Hjælpemidler som Magnetisering, Ventilation til
Køling, Smøring af Lejerne osv., der hver for sig kan
volde Ulemper. Paa lignende Maade er Mutatorerne
afhængige af Gitterstyringen, Vakuumpumper, Ventilation
osv. Disse Hjælpemidler er uafhængige af, om Anlægget er
stort eller lille; de er for længe siden udviklede til den
største Fuldkommenhed, og de har staaet deres Prøve
gennem månge Aars Drift. De vil uforandret komme til
Anvendelse i Anlæg for større Effekter til
Kraftöverföringen og derför ikke være Kilde til Bryderier.

Heraf fremgaar det, at Mutatorer kan se tilbage paa en
lang og bemærkelsesværdig Udvikling og er saavel
konstruktivt, teoretiskt som praktisk naaet til et meget højt
Niveau. Det Skridt, der maa gøres for at løse
Transport-problemerne af store Effekter i de nordiske Lande ved
Hjælp af Jævnstrøm, er derför ikke saa stort, som maaske
en Udenforstaaende kunde mene, saa det kan sikkert
for-svares at byge et Anlæg med stor effekt for at prøve det
i praktisk Drift, saaledes at alle Børnesygdomme som
en-hver Udvikling vil være underkastet, kan overvindes, saa
man kan naa frem til den endelige Løsning af Nordens
Kraftoverføringsproblemer.

For at reducere de med et saadant Anlæg forbundne
Om-kostninger, vil man være tilbøjelig til at vælge en lille
Effekt. Paa den anden Side maa denne vælges saa stor,
at der opnaas et virkeligt Billede af, hvorledes et Anlæg
med stor Effekt vil forholde sig under alle Driftsforhold.
Et Anlæg paa 10—30 000 kW turde tage tilbørligt Hensyn
til disse Fordringer. Et saadant Anlæg kan senere indgaa
i de endelige Kraftoverføringsanlæg. De økonomiske
Be-regninger maa gennemføres for Udbygning af de endelige
Anlæg. En Beregning, der lægger det første Anlæg til
Grund, vil selvfølgelig give et misvisende Resultat.

Dersom Udviklingen ikke skal forsinkes, men Danmark
og Sydsverige saa hurtigt som muligt kan blive forsynel
med den Energi, de haardt har Brug for, bør dette første
Anlæg paa virkelig industrielt Grundlag saa snart som
muligt sættes om i Praksis. Forudsætningerne er til Stede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:31:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tektid/1946/0988.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free