Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 44. 2 november 1946 - Standardisering af Konstruktionstegninger med Henblik paa nordisk Samarbejde, af M E Steppinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 november 1946
1095
med de af den paagældende ISA-Komité
god-kendte Forslag, som det fremgaar af den norske
Standard NS 55 A Blad 1, Fig. 4, selv om ogsaa de
forskellige Lande har redigeret Teksten paa
for-skellig Maade.
Men disse Beskrivelser er i Virkeligheden ikke
detaillerede nok, og dersom man ikke i de
forskellige Virksomheder havde visse overleverede
Regler at gaa efter, vilde det være vanskeligt i
månge Tvivlstilfælde at afgöre, om der f.Eks.
skal være to eller tre Trekanter paa en bearbejdet
Flade. Det göres da ogsaa forskelligt i de
forskellige Virksomheder, og det er
standardiserings-mæssigt ikke godt og ikke gavnligt for
Sam-arbejdet.
Nu ved jeg godt, at der fra forskellig Side
navn-lig indenfor Sveriges
Standardiseringskommission er gjort et stort Arbejde for at afstikke
Grænser for de Omraader, der skal svare til de
forskellige Bearbejdningstegn (1, 2 og 3
Trekanter) og maaske indføre Mellemværdier. Det er
jo imidlertid ikke nok at fastlægge Grænserne,
der maa ogsaa angives Midler til at skelne disse
Grænser, men der arbejdes altsaa med Sägen,
og den har oven i Købet været behandlet paa en
internordisk Standardiseringskonference for
ny-lig. Jeg vil derför gerne her udtale Haabet om, at
dette Arbejde snart maa blive fremmet, og at det
maa vinde almindelig Anerkendelse til Gavn for
Samarbejdet i de nordiske Lande.
Dersom vi nu fra disse Bearbejdningstegn, som
man altsaa kunde ønske udvidet til at være
virke-lig nøjagtige Symboler for Overfladens
Beskaffen-hed, gaar over til at tale om andre Symboler, der
almindeligt anvendes paa Konstruktionstegninger,
saa er der et rigeligt Udvalg at tage af. Der er
Signaturer for Gevind og Skruer, for Fjedre, for
Tandhjul, for Nitter til Jernkonstruktioner og
visse andre. Og naar man ser paa de officielle
Standardblade fra de nordiske Lande vedrørende
disse Symboler, synes der at være mere eller
mindre Enighed om, hvor megen Betydning alle
disse Ting har. Noget tager man med, og noget
läder man ligge, noget er ens, og noget er det ikke.
Det kan maaske ogsaa være lige meget, om man
symboliserer et Gevind ved en punkteret eller en
fint optrukket Linie längs Konturen, men det
vilde dog være rart, om Betegnelsen for de
stan-dardiserede Gevind var de samme.
Hvad angaar Signaturen for Nitter til
Jernkonstruktioner, saa angiver det danske Blad DS 144,
som vi ser paa Fig. 5, at den simpleste Signatur
anvendes for den paa Tegningen hyppigst
fore-kommende Nittestørrelse, og at de mere
indvik-lede Signaturer anvendes for de andre Nittestør
relser efter den Hyppighed, hvormed de forekom-
Fig. 3. Eksempel paa Toleranceangivelse.
Fig. A. Eksempel paa Bearbejdningstegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
