Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 44. 2 november 1946 - Standardisering af Konstruktionstegninger med Henblik paa nordisk Samarbejde, af M E Steppinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i08i)
TEKNISK TIDSKRIFT
Fig. 5. Eksempel paa Nitte signatur er.
Fig. 6. Eksempel paa Titelfelt og Stykliste.
mer, saaledes at de til de anvendte Signaturer
svarende Nittestørrelser skal angives paa den
enkelte Tegning.
Som Modsætning hertil angiver det tilsvarende
finske Standardblad en fast Signatur for hver
enkelt Nittediameter, en Signatur, som skal
an-vendes i al Almindelighed uanset den Hyppighed,
hvormed den forekommer paa den enkelte
Tegning. Den Slags Uoverensstemmelser kan
selv-følgelig fore til Misforstaaelser, naar man bruger
en fremmed Tegning, men långt farligere end
For-skelligheder ved de faa og overskuelige
Signaturer for Nitteforbindelser vilde det være, om der
var væsentlige Uoverensstemmelser i
Signaturer-ne for Svejseforbindelser. Her er man da ogsaa
takket være ISA-Bulletin 32 af December 1940
saa enige, som man kan forlange, selv om man
paa enkelte Punkter i de forskellige Ländes
Stan-dardblade har været nødt til at gaa ud over det
internationale Forslag. De Forskelligheder, der
der ved fremkommer, arbejdes der imidlertid paa
helt at f jerne.
Naar vi nu fra alle de her omtalte Signaturer
gaar over til saadan noget som
Materialesignaturer, Snitsignaturer for Materialer, fremstillet
ved forskellig Skravering af Snittene i de paa
Tegningen fremstillede Genstande, kommer vi,
naar det drejer sig om Konstruktionstegninger,
ind paa et helt nvt Felt, da disse Signaturer i dette
Tilfælde nærmest maa betragtes som
Tegnings-udstyr. O g som saadant betragtes de da
aaben-bart ogsaa rent standardiseringsmæssigt, idet de
Lande, der i det hele taget har udgivet
Standard-blade med Materialesignaturer for
Maskinbyg-ningsmaterialer fastslaar, at Sni tf läder i
Almindelighed skraveres uden Hensyn til Materialets Art
med tynde Fuldstreglinier under 45° med en
Hovedakse, og at man kun i særlige Tilfælde
an-vender andre Signaturer for Materiale.
Om disse Signaturer saa er ens for de forskellige
Virksomheders Tegninger har derefter maaske
mindre at sige, da de som sagt maa betragtes som
Tegningsudstyr, og nærmest som Pynt, og derför
ikke kan have afgørende Betydning for
Tegning-ens Forstaaelse. Den væsentligste Berettigelse for
disse Signaturers Standardisering er kun, at de
derved gøres saa simple, saa lette at fremstille,
som muligt. Desuden vil en vis Ensartethed jo
altid være et Pius.
Af andet Tegningsudstyr, der er taget op til
standardiseringsmæssig Behandling, maa
derefter nævnes Titelfelt og Stykliste, som det f.Eks.
kan ses paa det danske Standardblad DS
110-Side 3, Fig. 6. Titelfeltet er for saa vidt en
utak-nemmelig Sag at behandle
standardiseringsmæssigt, da man i månge Virksomheder har sine egne
Meninger om, hvordan ens Navn skal anbringes
paa en Tegning, og desuden er Tegningsnumre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
