Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 44. 2 november 1946 - Standardisering af Konstruktionstegninger med Henblik paa nordisk Samarbejde, af M E Steppinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 november 1946
1097
noget, der kan fylde meget forskelligt. Det viser
sig da ogsaa, at man kun meget sjældent ser, at
Standard helt bliver fulgt paa dette Omraade.
Men derför er det alligevel godt, at der findes
Standard for disse Ting, for dels slaas der derved
fast, at man bygger dem op fra Tegningens nedre
højre Hjørne, saa man ogsaa paa en fremmede
Tegning stråks er orienteret, og dels faar man
gennem denne Standardisering Oplysninger om,
hvad man saadan i Almindelighed bør meddele af
Tegningens Data i et Titelfelt.
Noget ganske tilsvarende, som der her er sagt
om Titelfeltet, kan der ogsaa siges
standardi-seringsmæssigt om Styklisten, Detaillisten. Ogsaa
her har månge Virksamheder sine egne Meninger,
som de følger, men de officielle Standardblade
giver ligesom en Generalnævner af det, som skal
med i en Stykliste, uden at det dog kan siges at
være tilstrækkeligt gennemarbejdet.
Det kunde ønskes, at man for Samarbejdets
Skyld fik standardiseret noget mere om, hvordan
Styklisten retmæssigt bør udfyldes, for her ligger
der ved Anvendelsen af fremmede Tegninger gemt
de fleste Faldgruber. Det maa nemlig staa klart, at
naar Tegningen skal anvendes i Værkstedet, er
det efter Styklisten, at Materialet til de enkelte
Dele skal reserveres og udskrives, og at dette
Ar-bejde ofte udføres af Personale uden teknisk
Ud-dannelse. Det kan maaske derför med det samme
her være rigtigt at indskyde, at selv om Styklisten
jo nærmest har sin Betydning, naar den paa
Tegningen fremstillede Genstand bestaar af flere
for-skellige Dele, saa vil den enkelte Linie, som en
Stykliste paa en Enkeltdelstegning kommer til at
bestaa af, ogsaa have sin Betydning, idet den
Person, der skal behandle Tegningen
udskriv-ningsmæssigt, i denne Linie vil finde de
nødven-dige Oplysninger saasom Genstandens
Benævnel-se, Materiale, Dimension og eventuelt Vægt paa
det sædvanlige Sted paa Tegningen. Rent praktisk
vil det, at man paa en Konstruktionstegning altid
kombinerer Titelfelt med Foden og den første
Linie af Styklisten, ogsaa have den Betydning, at
Tegningsfortryk og Tegningsstempler i alle
Til-fælde kan være ens.
Ser man imidlertid paa Styklistens enkelte
Ru-brikker, er der allerede ved den første Rubrik:
Styktal, en Del, man kunde ønske
standardise-ringsmæssigt fastslaaet. Viser Tegningen f.Eks.
et Leje komplet med Bøsning, Smøredæksel og
Skruer m.m., maa det være Delene til et Leje, der
angives i Styklisten, selv om man til en Maskine
bruger to ens Lejer, for ellers kommer
Usikker-heden frem, naar man ved en ny O idre, hvor
samme Tegning anvendes, skal bruge tre ens
Lejer til et Sæt. Ogsaa dette, at have forskellige
Udførelsesformer ved at anbringe flere Rækker af
Styktal ved Siden af hinanden, bør nærmere
fast-lægges, da denne Fremgangsmaade, dersom den
føres for långt ud kombineret med dobbelt Maal-
sætning o.l., kan foraarsage månge Spekulationer
for et fremmed Firma, der ikke selv anvender
Metoden.
Materialerubrikken byder selvsagt paa særlige
Vanskeligheder, naar man arbejder efter en
fremmed Tegning, dersom det da ikke drejer sig om
standardiserede Materialer, hvis Betegnelse alle
kender. Navnlig kan Forkortelser, som man ofte
af Pladshensyn er nødt til at anvende, volde
Vanskeligheder, og kan kræve særlig Förklaring.
En fælles Standardisering paa dette Omraade vil
imidlertid være en Materialestandardisering og
kun sekundært vedrøre teknisk Tegning.
Rubrikkerne: Tegnings Nr., Model Nr., Normal
Nr. o.l. bør i Praksis slaas sammen til een, for
enlen har Delen et af disse Numre, og de maa
være saa karakteristiske, at de kan kendes fra
hinanden, eller ogsaa skal Materialet til Delen
reserveres efter Styklisten, og der kan da i denne
Rubrik være Pläds til Dimension eller eventuelt
Raavægt af Materialet. Da Dimensionsangivelsen
som oftest bestaar af tre Tal, maa Rubrikken ikke
være for smal. Det vilde förövrigt i denne
Förbindelse være rart at faa standardiseringsmæssigt
fastslaaet, at ved Dimensionsangivelser i
Styklisten er Tværdimensioner, Pladetykkelser o.l.
altid Raamaal, medens alle Afskæringsmaal er
Færdigmaal, da eventuelle Tillæg til disse
af-hænger af Bearbejdningsmaaden.
Jeg skal nu ikke komme nærmere ind paa
Styklisten, men sidst af det Tegningsudstyr, der
iøvrigt er standardiseret, lige nævne selve
Teg-ningsformatet, som vel nok kan henregnes til
denne Kategori. For ligesom Styklisten, naar den
er rigtig og omhyggeligt udfyldt, som vi lige har
set, har sin store Betydning for Tegningens Gang
gennem Materialeudskrivningen, saaledes har
Tegningsformatet sin Betydning for Tegningens
Gang gennem hele Virksomheden. Dersom alle
Virksomheder saaledes benyttede samme
Teg-ningsformater, vilde fremmede Tegninger altid
passé til de samme Skuffer og Skabe og
Op-bevaringsrum iøvrigt som ens egne Tegninger. De
forskellige Ländes officielle Standards angiver da
ogsaa alle den internationale
Formatstandardiserings A-Række som Tegningsformatet, og jeg
vil tro, at man överalt, hvor det kan lade sig
gøre, efterhaanden kommer ind paa at benytte
disse.
Vi har nu i store Træk set paa, hvad den
officielle Standardisering i Særdeleshed i de nordiske
Lande har behandlet og udgivet som
Standardblade indenfor Omraadet Teknisk Tegning, og vi
har set paa lidt af, hvad man der kunde ønske
ændret og kunde ønske tilføjet, men een Ting
er imidlertid at have officielle Standards og en
anden Ting er, hvordan de indføres og bruges i
Praksis.
Det er nu ikke, fordi det er helt gält med
Ind-førelse og Brug af de officielle Standards, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
