Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 51. 21 december 1946 - Sugning mellem hinanden overhalende Skibe, av Carl Wilhelm Prohaska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 december 1946
1333
Sugning mellem hinanden overhalende Skibe
Professor Carl Wilhelm Prohaska, København
I Vandet omkring et sejlende Skib opstaar der
som bekendt Over- og Undertryk, der fra
Skibs-siden forplanter sig udefter med aftagende
Intensitet. To Skibe, der befinder sig i Nærheden af
hinanden, maa derför paavirke hinanden. Denne
Paavirkning bliver navnlig følelig, hvis Skibene
sejler paa parallelle eller næsten parallelle Kurser,
og Erfaringen viser, at den især under Overhaling
kan udøve en saadan Virkning paa Skibenes
Styreevne, at betydelige Kursafvigelser kan
ind-træffe, hvilket under givne Forhold kan give
Anledning til Kollisioner mellem Skibene indbyrdes
eller mellem et af dem og et tredie Skib, en
Havnekaj eller en anden Hindring.
Da Søretterne Verden over i Tidens Løb har været
stillet överför et stort Antal Kollisionstilfælde af
den nævnte Art, har Spørgsmaalet en vis praktisk
Interesse. Det har derför ogsaa tidligere været
gjort til Genstand for saavel teoretiske som
praktiske Undersøgelser. Alligevel kan det vist siges,
at Kendskabet til disse Forhold ikke er
synder-lig udbredt. Dette vil ogsaa fremgaa af et
Studium af Flertallet af de möderne Lærebøger i
Sømandskab. Hvis Fænomenet i det hele taget
omtales, er det meget kortfattet og förövrigt ofte
paa urigtig Maade.
Nedenfor skal der derför i korte Træk redegøres
for disse Problemer. For et nærmere Studium
henvises til de i det følgende refererede
Afhandlingen
Tidligere Erfaringer
Fig. 1 viser det velkendte Billede af
Potential-strømningen udenom et Skib. Strømlinierne
re-præsenterer Vandpartiklernes Bevægelse i
Forhold til Skibet. Hvor Strømrørene er udvidet ved
Skibets Ender, hersker som bekendt Overtryk,
medens der ud for Skibets Midte, hvor
Strømrørene er sammensnævret, findes Undertryk.
I Figurens nederste Del er skematisk vist de
første Faser af en Overhaling mellem to Skibe.
Paasatte Pile viser kvalitativt de Kræfter og
Mo-menter, der vil paavirke Skibene paa Grund af
Interferensen mellem deres Tryksystemer. Det ses,
at begge Skibe i den saakaldte første Fase faar
Tendens til at skære ud fra Kursen til samme
Side, samtidigt med at de frastøder hinanden. I
532.583.4
anden Fase søger begge Skibe først til den
modsatte Side under gensidig Sugning, hvorpaa de
drejende Momenter efterhaanden forsvinder (først
for det overhalende Skib), saaledes at der, naar
Skibene i tredie Fase er ud for hinanden, finder
en ren Sugning Sted mellem Skibene uden
(væ-sentlige) Drejetendenser. I de derpaa følgende
Faser (4de og 5te, som ikke er vist) vil
tilsvaren-de Forhold gøre sig gældende.
Er det overhalede Skib kort i Sammenligning
med det overhalende, og er Hastighedsdifferensen
stor, saaledes at Faserne hurtigt gennemløbes, kan
Udskæringen i 2den Fase eventuelt kompenseres
i 4de Fase, saa kun Sugekraften faar generende
Indflydelse, men denne kan saa undertiden
med-føre, at det overhalede Skib suges ind mod det
overhalendes Laaring*. Denne Virkning synes at
være velkendt i maritime Kredse og er derför
mindre farlig, da enhver Fører af et lille Skib i
Tide vil søge at gardere sit Skib mod at komme
i denne Situation. Er Skibene derimod af samme
Størrelsesorden, viser Erfaringen, at det opstaaede
Drejemoment paa det overhalede Skib kan blive
saa stærkt, at det vil skære kraftigt ud, selv om
der gives fuldt Ror til modsat Side.
For næsten lige store Skibe vil Kræfter og Mo-
* A H Gibson og J H Thomson (Träns. Inst. Naval Archit. 1913)
har udført Forsøg med Skibe i fuld Skala, nemlig med en
Dampyacht og en Motorbaad med Længder paa henholdsvis 89’ og 29’.
Ved Forsøgene bestemtes Sugningens Virkning gennem Fastlæggelse
af de indbyrdes Positioner, men nogen nøjagtig Bestemmelse af
Kræfter og Momenter kunde ikke foretages.
Sammandrag av föredrag vid 3:e Nordiska Ingenjörsmötet den 27
maj 1946.
Fig. 1. Trykfordelingen udenom et sejlende Skib; längs de
to ’"Horn" hersker det statiske Tryk; nederst ses de ved
Interferens fremkaldte Paavirkninger i en Overhalings
første tre Faser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
