Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 23. 7 juni 1947 - Jens Olsens astronomiske kunstur, af Axel E Flint
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 juni 1947’
503
Jens Olsens t
astronomiske kunstur
Civilingeniör Axel E Flint, Charlottenlund
G81.113.2
I slutningen af 1945 døde pludselig den
verdensbe-rømte danske Urmager, Astronom og Mekaniker Jens
Olsen, 74 Aar gammel. Han fik saaledes ikke Lov til at
opleve Færdiggørelsen af det store astronomiske Kunstur,
som var blevet det dybe Indhold af hans länge Liv.
For ret at forstaa, hvorledes en enkelt Månd helt alene
har kunnet frembringe dette mekaniske Storværk, er det
nødvendigt først at give nogle Oplysninger om denne
geniale Urmager, som Dagspressen engång har kaldt
"Man-den, der omsatte Evigheden til Mekanik".
Allerede som ganske ung Månd var Jens Oisens
Inte-resse blevet fanget af de månge berømte Kunsture, og han
besluttede tidligt at öfre al sin Energi paa Beregningen og
Konstruktionen af Verdens fineste astronomiske Ur. Paa
denne Baggrund maa hele hans Liv betragtes.
Tidligt viste han ganske specielle Evner for Matematik,
Fysik og den øvrige Naturlære. Han var saa heldig altid
at faa Lærere, som forstod hans rige Evner og gennem
Fremskaffelsen af særligt Studiemateriale i høj Grad
be-fordrede hans Kundskaber i Naturfagene. Dette blev ham
til stor Gavn paa den länge Rejse, han kort efter at være
blevet Finsmedsgesell foretog gennem Tyskland, Svejts,
Frankrig og England. Paa denne Rejse satte han sig
naturligvis nøje ind i alle Dåtidens kendte Kunsture, men først
og fremmest studerede han paa Instituter og Biblioteker
alt, hvad der kunde faa Betydning for Konstruktionen af
det store Ur.
Og op gennem Aarene udgik der fra hans lille Værksted
paa Østerbro i Köbenhavn en lang Række mekaniske
Instrumenter for næsten alle Videnskabens Grene, dog har
Produktionen især været præget af de månge Taarnure og
Kunsture, visende Middelsoltid, Stjernetid, Dato, Aarstal,
Maanens Faser, Sol Op- og Nedgång etc. Ved Siden af, og
med Støtte i Erfaringerne fra denne righoldige
Produktion, fremstod da Beregninger og Skitser til det Ur, som
vil blive enestaaende i Verden.
Hvad er det da, der gør det enestaaende? hvori
adskil-ler det sig fra andre kendte Kunsture? Jo, medens alle
hidtil kendte Ure i første Række har gjort sig bemærket
ved deres Spilleværker, Processioner, galende Haner og
deslige, saa udmærker Jens Oisens Ur sig særligt ved to
Ting, nemlig for det første ved den Mangfoldighed af
Fig. 1. Hovedskiven, som viser borgerlig Tid.
astronomiske Företeelser som det viser, og for det andet
ved den utrolige Nøjagtighed, hvormed de vises.
At give en udtømmende Beskrivelse af Uret og dets
Mekanik falder udenfor denne Artikels Rammer. Vi maa
nøjes med en kort Oversigt over dets Skiver samt et lille
Indblik i et Par interessante tekniske Detailler.
Skivernes Mangfoldighed
De 13 Skiver, som Verdensuret paa det nuværende
Tidspunkt er tænkt forsynet med, deles naturligt i tre
Grupper, nemlig: Tidsskiverne, de astronomiske Skiver og
Kalenderskiverne.
Af Tidsskiverne viser Hovedskiven, Fig. 1, den borgerlige
Middelsoltid (Zonetiden), for Danmark og Sverige altsaa
Mellemeuropæisk Tid. Stjernetidsskiven, Fig. 2, viser
Op-stillingsstedets Stjernetid. Forholdet mellem et Stsds
Stjernetid og Middelsoltid fremgaar af, at et Solaar
(borgerligt Aar) indeholder nøjagtig 1 Stjernedøgn mere end
Soldøgn.
Sand Soltidsskiven, Fig. 3, viser Opstillingsstedets sande
Soltid. Viserne paa denne Skive bevæger sig med ujævn
Hastighed, idet de sande Soldøgn, som Følge af at Jorden
bevæger sig med ujævn Hastighed i sin Bane omkring
Solen, ikke er lige länge paa de forskellige Tider af Aaret.
Lokaltidsskiven, Fig. 4, viser den lokale Middelsoltid for
Opstillingsstedet. Tidsjævningsskiven, Fig. 5, angiver
Tids-jævningen eller Tidsækvationen, dvs. Differencen mellem
den jævne Middelsoltid og den ujævne sande Soltid.
Des-uden kan man her aflæse, hvilket Tidspunkt Solen
kul-minerer efter borgerlig Tid, samt Lokalkonstanten som
er Differencen mellem Lokaltiden og den borgerlige
Zonetid.
Fig. 2. Stjernetidsskiven, som
viser Opstillingsstedets
Stjernetid.
Fig. 4. Skive visende
Opstillingsstedets lokale
Middelsoltid.
Fig. 3. Skive for
Opstillingsstedets sande (ujævne)
Soltid.
Fig. 5. Tidsjævningsskiven,
som viser Tidsækvationen og
Solens Kulminationstid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
