Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 35. 25 september 1948 - Kystsikring og Thyborønspørgsmaalet, af Eygil Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C) 16
TEKNISK TIDSKRIFT
Fig. 2. Förslag til Lukniiig af Thyborøn Kanal; t.v. den
fuldstændige Lukning, t.h. Lukning med Sluser.
Dæmning at indbygge dels en Skibsfartssluse, dels
en Gennemstrømningssluse og beskytte Kanalen
mod Tilsanding paa Havsiden ved Opførelse af
to Moler, hvoraf den nordre tænkes ca. 1 800 m
lang, den søndre ca. 1 000 m lang, hvorved
frem-kommer en "Forhavn"’ med en 450 m bred
Munding (Fig. 2 t.h.).
Skibsfartsslusen var tænkt givet en nyttig
Læng-de af 80 m, en Bredde af 13 m og en Tærskeldybde
af 5 m under Dansk Normal Nul.
Gennemstrøm-ningsslusens Tværprofil var fastsat til 200 ni2,
hvilket ansaas tilstrækkeligt til at opretholde
Lim-fjordens Saltholdighed, hvilket var Formaalet
med Slusen, idet man ikke mente at kunne anbe
fale Anvendelse af Slusen som Skyllesluse, fordi
man næppe kunde vente Udstrøm efter en Storm,
naar Opgrundinger er mest sandsynlige.
Ved den første Løsning forventede man en
Ud-rykning.af Kysten paa en 1.200 ni lang Strækning
omkring Kanalen og til ca. 1 000 111 fra Tragtens
Blind. Naar dette var sket, vilde Kysten rykke
til-bage med samme Hastighed som før
Gennem-bruddet i 1825, dvs. op mod 5 ni om Aaret,
hvor-efter der vilde hengaa omkring 150 Aar før
Kysten paany naaede den nuværende Beliggenhed
udfor Thyborøn. Ved den anden Løsning ventede
man en lignende Kystudrvkning, men man var i
nogen Tvivl om, hvorvidt man vilde faa en
Ud-rykning af Kysten udfor Thyborøn By.
Kommissionen fremsatte endvidere Forslag om
at lukke Kanalen ved Thyborøn og etablere en
ny, sikret Kanal (samme Hovedarrangement som
ovennævnte subsidære Forslag ved Thyborøn)
udfor Agger, livor man ventede bedre Bundforhold,
eller uniiddelbart Syd for Thyborøn.
Forskellen mellem Virkningen af de to
Kategorier Projekter kan karakteriseres saaledes: Ved
den fuldstændige Lukning opnaas den bedste
Til-stand for Tangerne i et betydeligt Tidsrum, og
man opnaar ogsaa at hindre de store Højvande
i Limfjorden og dermed dels Oversvømmelser
med Saltvand af de lavtliggende Arealer längs
denne, dels bedre Beskyttelse af de inddigede og
inddæmmede Arealer ved Fjorden. Ved
Ordningen afskærer man Sejladsen gennem Kanalen til
Byerne i den vestlige Del af Limfjorden,
forand-rer Linif jordsfiskeriet fra Saltvandsfiskeri til
Brakvandsfiskeri, og maa opgive Thyborøn Havn,
der ligger inde i selve Kanalen. Thyborøn Bys
Livsbetingelser ændres derved væsentligt, idet den
fremtidig vil komme til at ernære sig af Bade- og
Turistliv i Stedet for som nu af Fiskeri. Ved
Lukning ined Sluse faas en tilfredsstillende, men dog
paa et enkelt Punkt med nogen Tvivl behæftet
Løsning af Spørgsmaalet om Tångens Bevarelse.
Man bevarer endvidere Sejladsen og
Fjordfiske-riet, men opnaar mindre tilfredsstillende Forhold
for Landbruget längs Fjorden.
Paa Grund af disse samfundsmæssige Hensyn
ansaa Kommissionen sig ikke kompetent til at
afgøre, hvilken Løsning der burde bringes til
Udførelse, og Ministeriet nedsatte derefter i April
1937 en stor Kommission rummende
Repræsen-tanter for Rigsdagen (4), Ministeriet for
offent-lige Arbejder (5), Ministeriet for Landbrug og
Fiskeri (2), Ministeriet for Handel og Søfart (2),
Finansministeriet (1), Amtskommunerne (2),
Købstadkommunerne längs Limfjorden (2),
Sog-nekommunerne N. og S. for Thyborøn (2) samt
Thyborøn Fiskeriforening (1), ialt 21
Medlem-mer. Den tidligere nedsatte tekniske Kommission
beskikkedes som raadgivende teknisk Udvalg.
Da man havde Formodning om, at
Bundforhol-dene i hele delte Omraade var daarlige, hvilket
man i den første Kommission paa Grund af
Un-dersøgelsernes fortrolige Karakter havde været
afskaaret fra at undersøge, paabegyndte man
slraks Bundundersøgelser med belastet Spidsbor,
med Stempelbor og med Sneglebor paa Molernes
Pläds. Bunden viste sig al bestaa af en blaagraa
klægagtig Lerart, der er overlejret af Sand ud til
6—8 m Dvbde og længere ude er blottet. Klægen
antages aflejret paa den Tid, da Tången laa længere
mod Vest og er af samme Art som de bløde Lag.
der træffes i Limfjorden. Underkant af Klægens
Overflade ligger i Kote -i- 35 ni og til denne
Dybde udførtes 8 Boringer i Havet paa Molernes
Pläds, hvilket, som det vil förstaas, var overmaade
vanskeligt, da Havet sjældent er roligt, og der
altid er Strømme af skiftende og som Regel ret
stor Styrke. Iøvrigt udførtes Spidsboringer til
mindre Dybde (ca. 20 m). Prøverne undersøgtes først
i Skaven Haugs Apparat, senere ved Ødometer
og Casagrandes Apparat, og endelig foretog man
i Thyborøn Havn en Prøvebelastning af den
blot-tede Klægoverflade med en 0,5 nr stor Trykplade
med en Belastning af op til 15 t, hvilket gav en
Nedsänkning paa 50 cm. Undersøgelserne gav til
Resultat, at Forskydningsstyrken tiltager i
Dyb-den, svarende til den tilstedeværende
Jordbelastning og for denne svarende til en Friklionsvinkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
