Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 36. 6 oktober 1951 - Koaksialkabelanlægget Danmark—Holland, av Niels Erik Holmblad - Hur den franska atomreaktorn är byggd, av Bengt Pershagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IS oktober 1951
801
ved at bevikle serviceledninger med ekstra meget
papir. Ved vandindtrængen udvides ("kvælder")
dette papir og hindrer vandets gennemløb,
således som det kendes fra almindelig
papir-luft-isolerede søkabler. Fuldstændig tæthed opnår
man ikke ved de nævnte forholdsregler, men man
kan dog regne med, at normalt kun nogle
hund-rede meter, i værste fald måske op til 1 km kabel
kan risikere at blive fyldt med vand, før man
kan nå ud til fejlstedet og reparere.
For at sikre sig, at de nævnte propper ikke giver
anledning til utilladelig store refleksioner, er
dette forhold kontrolleret dels ved
impedansmå-linger, dels ved impuls-ekkomålinger.
Propper-nes tilstedeværelse giver sig til kende ved
frekvenser over ca. 1,2 mHz, men udsvingene i
impedanskurven ligger i alle tilfælde under
halvdelen af den værdi, der af CCIF er foreskrevet
som maksimum (3 %).
Trykluftbeskyttelse af jordkabel
Jordkablet er som nævnt et normalt
CCIF-koak-sialkabel lagt i 80 cm dybde for så vidt muligt
at undgå frostskader. Kabelrenden er delvis
gra-vet med en special-gravemaskine af engelsk
fabrikat, fig. 12. Til beskyttelse af kablet er det
dækket med særlig til formålet fremstillede
teglsten, på udsatte steder dog med vinkel jern.
Til yderligere beskyttelse af kablet har man
til-lige for første gang ved et dansk kabel
gennem-ført den flere andre steder, i første række i USA,
benyttede metode at sætte trykluft på kablet for
hver forstærkersektion (ca. 10 km). Metoden er
udformet på følgende måde:
Kablets normale arbejdstryk er 0,5 at o. I hver
splidsning, d.v.s. med ca. 300 m mellemrum, er
der indbygget et kontaktmanometer
(konstruktion: K. Telegrafstyrelsen), der består af et
glas-rør, fig. 13, der er lukket i den ene ende, og som
er forsynet med en kviksølvstreng, der under
indflydelse af trykket bevæger sig som et
stem-pel i glasrøret. Ved et givet tryk opstår der da
kortslutning mellem de indsmeltede elektroder;
Fig. 12. Kabelrende graves med gravemaskine.
Fig. 13. Manometer til fejlalarm i trykluftbeskyttet kabel.
manometrene er justeret til at give denne
kontakt ved 0,3 at o, og da kviksølvstrengens stilling
er bestemt ved, at der skal være samme tryk i
det lukkede luftrum i manometret som i kablet,
er justeringen temperaturuafhængig. Den ekstra
kviksølvstreng i manometret tjener som
beskyttelse mod oxydering eller tilsmudsning af den
egentlige kontaktstreng.
Hvis trykket i kablet falder som følge af
utæt-hed i blykappen, vil kontaktmanometret
nær-mest fejlstedet før st slutte og over et
"service-korepar" i kablet give alarm på
forstærkersta-tionen, hvorfra man ved modstandsmåling kan
bestemme, hvilket manometer, der har
alarme-ret. Man får herved en første grov bestemmelse
af fejlstedets beliggenhed. Den nøjagtige
belig-genhed kan derimod ofte være vanskelig at finde,
og der er derför ved Post- og Telegrafvæsenets
Telegraflaboratorium udviklet en særlig metode
til lokalisering af fejlen ved radioaktiv luftart,
radiumemanation, hvoraf en ganske lille mængde
(ca. 10 millicurie, svarende til under 0,01 mm2)
slippes ind i kablet ved den ene endemuffe.
Idet der nil ved regulering af trykket fra kablets
to ender opretholdes en stationær
strømningstil-stand, således at luften fra begge kabelender
strømmer mod fejlstedet og ud gennem dette, vil
radioaktiviteten langsomt, f.eks. i løbet af nogle
dage, føres frem til fejlstedet og herfra ud i den
omgivende jord, hvor den let kan påvises ved en
geigertæller. Om ønsket kan man følge
radioaktiviteten ud gennem kablet, hvis dette graves
frit, idet radioaktiviteten kan påvises gennem
blykappen; derimod kan den kun påvises over
det 80 cm tykke jordlag, hvor luften direkte er
strømmet ud fra fejlstedet. Metoden som her
beskrevet (sml. Teleteknik jan. 1951 o. fig.) er
så vidt vides først udviklet på Post- og
Telegrafvæsenets laboratorium og har vist sig at give
udmærket fejlbestemmelse indenfor 1 ni.
Hur den franska atomreaktorn är byggd. Under senaste
halvåret har tekniska data om lågeffektreaktorer
offentliggjorts i USA, Kanada och England (Tekn. T. 1951 s. 46,
108). Till samma typ hör den franska reaktorn ZOÉ i
Chatillon utanför Paris, som såvitt man vet var den första
som kom i gång utanför ovan nämnda länder.
Den startades den 15 december 1948 efter 16 månaders
arbete och är en forskningsreaktor med tungt vatten som
moderator och uranoxid (UOE) som aktivt material. Genom
att särskilda anordningar för kylning saknas är maximala
effekten begränsad till 5 kW vilket för ZOÉ svarar mot
ett högsta neutronflöde av ca 1010 neutroner per
kvadratcentimeter och sekund. Med dessa prestanda tål ZOÉ väl
en jämförelse med andra betydligt större, grafitmoderera-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
