- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / Årgång 82. 1952 /
282

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 12. 25 mars 1952 - Arbejds- og rationaliseringsundersøgelser indenfor dansk landbrug, af Erik Hedeager Matthiesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

282

TEKNISK TIDSKRIFT v

Fig. 3. Omkostninger til optagning og læsning af roer.

så de til enhver tid kan give landmanden den
rigtige service. Dette har fundet sin bedste
ud-formning inden for andelsmaskinstationerne. En
beregning viser, at den i eksemplet undersøgte
gård på ca. 27 ha vil opnå en årlig besparelse på
ca. 1 600 kr., ved at sælge to heste og lade
maskinstationen udføre al bindermejning og den
grove jordbearbejdning.

Hvis et fællesskab indgåes mellem 5—6 gårde,
af den i eksemplet nævnte størrelsesorden, viser
en beregning, at den årlige besparelse for en
sådan gård vil ligge på ca. 2 000 kr., og
fremkom-mer dels som en besparelse på hestekontoen og
dels ved mindre udgifter til forrentning og
af-skrivning af maskinparken. Fællesanvendelsen
medfører en god udnyttelse af traktor og
maskiners kapacitet, der igen resulterer i lave
time-priser. Den bedste fremgangsmåde ved
anven-delse af traktorer og maskiner i de mindre gårdes
inarkbrug, vil være, hvor traktoren udfører alt det
grove arbejde, medens den tiloversblevne
halvere-de hestebestand udfører det lettere arbejde,
her-under først og fremmest alt transportarbejde.

Under hensyntagen til det store antal små
ejen-domme i Danmark, er det indlysende, at en
mekanisering, der gennemføres ved
fællesanven-delse, vil kunne få meget stor betydning for hele
landets økonomi. Ud fra driftsstatistikken og
arbejdsundersøgelsernes resultater er der blevet
planlagt og organiseret praktiske forsøg, som nu
har løbet eet år, og i praksis har man opnået
god overensstemmelse mellem de beregnede og
de virkeligt opnåede resultater, og forsøgene er
derför i indeværende år blevet udstrakt til ialt
10 forsøgstraktorer, der benyttes i sådanne 10
sammenslutninger.

Roedyrkning

Indenfor dansk landbrugs langtidsprogram er
der lagt vægt på en forøgelse af
grovfoderpro-duktionen, og dette vil stort set sige en forøgelse
af roearealerne. Da roedyrkningen imidlertid er
meget arbejdskrævende, vil en forøgelse af
area-let kunne møde vanskelligheder, fordi man ikke
altid kan skaf fe den nødvendige arbejdskraft, så
meget mere som arbejdsforbruget optræder i to
udprægede spidsbelastninger. Det er derför na-

turligt, at man har sat ind med
arbejdsundersøgelser i disse to spidsbelastninger, d.v.s. ved
udtynding om foråret og optagning om efteråret.

De fleste roer i Danmark er bederoer, hvor
frøene som bekendt er samlet i frøhoveder, hver
indeholdende 3—4 enkelte frø. Når et sådant
frø-hovede spirer, kommer der til at stå 3—4 planter
samlet i en klump, og disse er vanskellige at
adskille ved udtyndingen. Man har derför
for-søgt at slå disse frøhoveder i stykker, og har
således freinstillet det såkaldte een-kornsfrø,
"segmented seed" eller "decorticated seed".
Ar-bejdsundersøgelser viser her, at arbejdsforbruget
ved udtynding af eenkornsfrø er reduceret med
ca. 20 % og skyldes udelukkende, at udvælgelsen
af den planté der skal blive stående, er så meget
lettere ved eenkornsfrø, fordi der er så månge
flere fritstående planter. En yderligere
reduktion af arbejdsforbruget er konstateret, hvor
man forud for udtyndingen harver eller
"strig-ler" roerækkerne. Herved forøges antal af
fritstående planter yderligere.

Gennem de senere års arbejdsundersøgelser,
har man forsøgt at bestemme de til de forskellige
arbejdsmetoder hørende standardtider, som i
flere tilfælde har været anvendt til en
korrektion af de mellem arbejdere og arbejdsgivere
ind-gåede akkordaftaler.

Foruden tidsstudier har der ved
roeudtynding-en været anvendt bevægelsesstudier. En
under-søgelse, foretaget af A O Rasmussen, Tune
Land-boskole, resulterede i den såkaldte
"pendulhak-ningsmetode", hvor man udfører både
skubben-de og trækkende bevægelser under udtyndingen.
Jernet udfører altså "produktivt" arbejde i begge
bevægelsesretninger. En sammenligning viste, at
pendulhakning forøgede arbejdssydelsen ca. 20 %.

Ved arbejdsundersøgelser af roeoptagning har
man søgt at bestemme arbejdsforbrug og
omkostninger ved anvendelse af forskellige
arbejdsmetoder. På fig. 3 har jeg vist hvorledes
omkost-ningerne til optagning og læsning af roer og top
varierer med maskinudnyttelsen, hvor der
an-vendes håndoptagning eller maskinel optagning
og aftopning (Roerslev maskiner). De to
om-kostningskurver skærer hinanden ved ca. 2,5 ha.
Er arealet større er det billigst at anvende
ma-skine, er arealet mindre er det billigst at anvende
håndoptagning. Med de nuværende maskiner
fremkommer dog et større optagningsspild end
ved almindelig håndoptagning. Dette spild kan
under vanskellige forhold blive så stort, at
bespa-relsen ved maskinanvendelsen bliver forvandlet
til en fordyrelse. Tages dette i betragtning
ryk-ker skæringspunktet mellem de to
omkostnings-kurver frem til ca. 5,5 ha.

Kartoffelavl

Arbejdsundersøgelser har også været anvendt
ved en undersøgelse af kartoffelavlens arbejds-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:36:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tektid/1952/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free