- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / Årgång 85. 1955 /
52

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

TEKNISK TIDSKRIFT

ken forsinkelse den kontrollerede størrelse reagerer på en
ændring i den styrbare størrelse (reaktionshastigheden),
og hvor hurtigt den kontrollerede størrelse ændrer sig
efter en ændring i den styrbare størrelse
(ændringshastig-heden). F.eks. frembyder en niveauregulering i en bred
beholder med lille tilgang og afgang og selvvirkende
svømmeregulator efter den valgte benævnelse en stor
måle-hastighed, stor reaktionshastighed og lille
ændringshastig-hed, medens en damptemperaturregulering ved hjælp af
en kondensationskøler er karakteriseret ved en lille
måle-hastighed (transportforsinkelse etc.), lille
reaktionshastighed (konduktionsforsinkelse) og stor ændringshastighed.

P-styring er tilstrækkelig ved stor målehastighed, stor
reaktionshastighed og lille ændringshastighed ved store
og hurtige forstyrrelser. I-styring er ved lidt større og
hurtigere forstyrrelser kun anvendelig ved stor
målehastighed, stor reaktionshastighed og stor ændringshastighed,
idet integrationshastigheden må være mindre end måle-,
reaktions- og ændringshastigheden, og forstyrrelserne må
være endnu langsommere. I alle andre tilfælde anvendes
pi- eller pid-styring.

Kontrol af damptrykket

En måling af trykket i kedelbeholderen ville i nogen grad
forminske den nødvendige over- og underfyring ved
sti-gende og faldende belastning. For også at komme kravene
fra turbinen imøde, placerer man målestedet dog efter
over-hederne eller i hoveddampledningen ved flere kedler.

En hurtig og stabil damptrvkregulering er ikke alene
be-tydningsfuld for et konstant damptryk. Man undgår
der-ved ligeledes en stor over- respektive underfyring efter
be-lastningsændringer, hvilket ätter vil sige, at man ikke
be-høver at stille så store krav til området mellem maksimal
og minimal fyring. Ud over det mere konstante damptryk
opnår man som følge af den mindskede over- og
underfyring en lettere regulering af damptemperaturen, så at
denne kan gøres simplere.

Proportional pius integral (pi) styring er det mest
an-vendte. Ved et enkelt anlæg i Sverige måtte også
differen-tialkvotienten tages til hjælp (pid-styring). En sådan
pid-styring er forbløffende virkningsfuld. I en del tilfælde har
man ud over pi-styring taget en impuls fra dampmængden
til hjælp. Pid-styringen er dog långt at foretrække, idet
den øjeblikkelige reaktion og stabiliserende virkning ikke
alene indtræder ved belastningsændringer, men også ved
pludselig ændring i fyringsbetingelserne, f.eks. ved stop og
start af brændere. Fordelene viser sig endvidere ved
multipel brændsel, hvor kedlens reaktionshastighed kan være
ret forskellig ved de forskellige fyringsformer, så at det
kan være vanskeligt at indstille en pi-styring både så
følsom, at den tilfredsstiller kravet til damptrycket ved
den mindre effektive fyringsform, og så ufølsom, at
trykket ikke pendler for stærkt ved den mere effektive
fyringsform.

Kontrol af forholdet luft/brcendsel

Dette forholds store betydning for brændselsforbruget
nødvendiggør en omhyggelig undersøgelse, af hvilke
faktorer reduktionen af overskudsluft begrænses ved høj og
ved lav belastning. Hvis askens lave smeltepunkt betyder
en fare for murværket, hvor dette ikke er vandkølet, vil
det være nødvendigt at forøge procenten af overskudsluft
ved øget belastning for at begrænse fyrrummets
temperatur. Er murværket vandkølet, vil man ved kulmøller eller
vandrerist kunne holde en nogenlunde konstant procent
overskudsluft under hensyntagen til eventuel CO-dannelse
eller uforbrændt i askegraven og ved oliefyring kunne
sænke den under hensyntagen til eventuel røgdannelse.

Ved flydende brændsel anvender man helst
mængde-måling ved hjælp af en forholdsregulator, som måler
luften ved hjælp af en venturidyse i kanalen eller som
diffe-renstryk mellem fyrrummet og windboxen og brændslet
ligeledes ved hjælp af en dyse resp. som trykfald over

brænderspidsen. Dysemålingen har den fordel, at
forholds-regulatoren kan stå på samme forhold ved forskellige
brænderstørrelser. Derimod kan det være en ulempe, at
belastningen ikke kan mindskes mere end til ca. lU af
maksimal kapacitet af alle brændere tilsammen. Har man
returløbsbrændere, må mængden måles som differens,
hvilket betyder en ikke uvæsentlig fördyring. Derimod
til-lader målingen af differenstrykket mellem windbox og
fyrrum og trykfaldet over brænderspidsen en
belastnings-sænkning til ca V4 af maksimal kapacitet av en enkelt
brænder. Regulatorens forhold må dog stilles om, når man
går over til en anden brænderstørrelse, hvilket imidlertid
ikke er nogen ulempe, da der kun skal drejes på en knap
og et mærke på en skala viser den nye indstilling. En
fordel er det, at målingen er ligeså enkel ved
returløbsbrændere som ved fremløbsbrændere. Metoden egner sig dog
kun for trykforstøvning.

Ved dampforstøvning og rotationsbrændere kommer
selv-sagt kun dysemålingen i betragtning, hvis man ikke gør
det kunslgreb at anbringe en restriktion i olieledningen, så
at oliemængden er defineret ved olietrykket. Begge her
nævnte målemetoder giver en særdeles hurtig og stabil
kontrol ved pi-styring, idet små tidsforsinkelser til trods for
forsvindende tidskonstanter tillader et forholdsvis smalt
proportionalbånd, og integrationshastigheden på grund af
begge tiders lille størrelse kan gøres stor.

Ved kul, som ikke kan mængdemåles, kontrolleres luft/
brændselsforholdet fra en forholdsregulator, som måler
luftmængden og dampmængden, idet en optimal
forbræn-ding af kul af forskellig brændværdi inden for ret vide
grænser kræver samme luftmængde per kalorie, som
af-gives til kedlen. Denne lov, som i begyndeisen af dette
år-hundrede blev fundet af E. G. Bailey på empirisk vej, er
efterhånden blevet verificeret i utallige tilfælde.
Regule-ringen fra en damp/luft-måler, kaldet Boiler Meter,
inde-bærer ikke nær samme reaktionsevne som den ovenfor
nævnte olie/luft regulering, hvor reguleringskredsen
dan-nedes af forholdsregulatorens luftmåling, luftservomotoren
og spjældet, og hvor den momentane brændselsmåling
dan-nede reguleringskredsens reference.

Ved kulstøvfyring, hvor damptrykregulatoren styrer
pri-mærluften og Boiler Meteret sekundærluften, har vi for
Boiler Meterets vedkommende samme fortrinlige
regule-ringskreds bestående af Boiler Meterets luftmåling,
sekun-dærluftservomotoren og spjældet, men målingen af
refe-rencen, kulmængden, sker via dampmængden med en
forsinkelse, der svarer til den tid, det tager
damptrykregulatoren at finde en ny slutværdi for primærluften eft^r en
pludselig belastningsændring, idet dampmængden på grund
af varmeakkumuleringen i vandmængden og rörsystemet
kun er et korrekt mål for kulmængden, hvis damptrykket
er i overensstemmelse med damptrykregulatorens
kon-trolpunkt og forholdene er stationære eller
kvasistatio-nære. Dette er en ret enorm måleforsinkelse. Her ses
tyde-ligt, hvor vigtig en hurtigt stabiliserende
damptrykregule-ring er for en præcis kul/luft regulering. På grund af
samme måleforsinkelse må man ved anvendelse af flere
kulmøller indskyde en forholdsregulator i impulsledningen
fra damptrykregulatoren til primærluftservomotoren, som
ved anvendelse af f.eks. tre kulmøller tillader en
impulsmultiplikation på 3/2, hvis af tre møller i drift den ene
skal stoppes.

En ristefyret kedel reguleres ved at damptrykket styrer
luftströmmen gennem kedlen og vandreristens hastighed
styres fra Boiler Meteret. Sådan ser det rent praktiske
arrangement ud. Med hensyn til Boiler Meterets opgave
kommer vi dog sandheden meget nærmere, hvis vi siger.
at det via risten styrer luftmængden, og at
damptrykregu-leringen er et led i denne reguleringskreds. Er f.eks.
riste-hastigheden af en eller anden grund blevet for lille og
fyrets længde ikke tilstrækkelig, vil damptrykket fälde,
hvorefter damptrykregulatoren øger luftmængden. Boiler
Meteret vil nu med dampmængden som reference sætte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:25:26 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tektid/1955/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free