Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 5. 31 januari 1956 - Reaktorkontrol, av Robert Vestergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
, TEKNISK TIDSKRIFT
Fig. 1. Kontrolsystem for
varme-kraftreaktor; Dt findrev, Dt
sik-kerhedsdrev, TG
tachometergene-rator, OK
operationskoordinering, JK1 og JK2
jonisations-kammere, Al og A2
jævnstrøms-forstcerkere, Max 1 og Max 2
maximalvcerdiindicering, n
neu-trontæthed, e spænding, e0
refe-rensspænding, i strømstyrke, Kv
K2 og K, konstanter, T og T0
temperaturer, t tid.
Reaktoren skal altsaa arbejde som en let
regu-lerbar varmekilde, som skal ophede
varmeveks-leren, mens f.eks. temperaturen af det
udgaaen-de värme vand i længere tidsrum skal höides
konstant trods uforudsebare
belastningsvariationer hos konsumenten. Her bør givetvis
automatisk stabilisering anvendes. Det indebærer, at
man indretter en tilbagekoblingskanal mellem
temperaturmaaleren paa udgangsledningen fra
stationen og kontrolstavene paa en saadan
maa-de, at den eventuelle afvigelse fra den i en
pro-gramenhed indstillede temperatur, ved hjælp af
passende apparatur, forstærkes og bringes til at
styre kontrolelementernes drivmekanismer.
Förliden at tilfredsstille kravene paa stabilitet,
belastnings- och transientkarakteristik, skal denne
temperaturautomat kunne arbejde indenfor
be-lastningsomraadet 100—1 % af fuld effekt.
Udover temperaturautomaten skal der i
kon-trolsystemet indbygges saadanne
programenhe-der, med tilhørende nødvendigt maaleapparatur
in.m., at man kan starte reaktoren, ændre dens
driftsskema naar den kører, drive den som
re-serveenhed rede til at belästes (dvs. frikoblet fra
ydre belastning), samt, om en for anlægget
farlig situation opstaar, hurtigt faa reduceret
effekten til en lav, ufarlig værdi.
I et forenklet principskema (fig. 1) er
køleme-diet tungt vand under tryk som presses rundt af
en pumpe i et sluttet kredsløb gennem reaktoren
og varmeveksleren. Denne overfører
varmeenergien til konsumenterne ved konstantholdt tem-
peratur. Moderatortemperaturen höides omtrent
konstant paa en lav værdi hvorfor reaktoren har
ringe inherent reguleringsevne. Reaktivitetens
temperaturkoefficient er blot nogle faa gange
— 10-5 per °C.
Beroende paa anlæggets tekniske disposition,
kan man have mer end een varmeveksler med
tilhørende hovedcirkulationskreds. Pumpen
be-staar af flere parallelle enheder, hvoriblandt een
for drift med stærkt reduceret elektrisk effekt
fra et reservekraftagregat, hvis driftsskema
direkte afhænger af reaktorens egenskaber.
Grunden til dette er, at reaktoren umiddelbart efter
et stop undnu udvikler en betydelig energi.
Iøvrigt er der for visse reaktorer meget som
tåler for, at man skal holde reaktorkernens
temperatur saa vidt muligt konstant4; dette
nødven-diggør endnu en reguleringsmulighed, nemlig af
kølemidlets cirkulationshastighed, hvilket er
an-tydet i fig. 1. Saadanne ændringer, som f.eks.
omfatter bare et faatal diskrete trin, antages,
ligesom en ind- eller udkobling af varmevekslere
eller pumper, at indtræffe bare lejlighedsvis. Her
betragtes blot een saadan driftssituation, hvor
altsaa belastningen bare ændrer sig ubetydeligt.
Reaktivitetsreguleringen udføres i eksemplet
her af et antal (f.eks. 10) kontrolstave. Disse
kan allesammen bevæges udefra ved hjælp af
individuelle drivmekanismer. Mekanismerne
inde-holder hver en servomotor og
servomekanismer-ne er sammenkoblede, saa at alle stavene
be-væger sig samtidigt og paa samme afstand fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
