Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1958, H. 8 - Et danskt montagebyggeri, av Marius Kjeldsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
höidet i varmekammeret er hærdningstiden
nedsat til 22 døgn, mod normalt 28.
Hele fabrikationsjakket består af 13 månd,
incl. kranfører + en daglønsmand. Hertil
kommer 2 terazzoarbejder, der udelukkende
frem-stiller elementer til badeværelsesvæggene. Der
produceres 35 elementer om dagen, svarende
til ca. Vio etage. Akkordprisen er udregnet til
en fast pris pr. etage. Alle elementerne leveres
færdige til bygningen i fuld monterbar stånd,
forsynet med al isolering samt med alle
ind-støbte klodser og med huller for alle
installationer.
Den stationære elementfabrikation (Hus B)
Her har entreprenøren valgt den diametralt
modsatte arbejdsgang ved støbningen af
elementer, idet man her läder alle forme være
stationære, fig. 10. Da man heller ikke
frem-rner betonens naturlige hærdningstid, får man
selvfølgelig en betydelig længere omløbstid på
formene. I modsætning til omløbstiden ved
den første fabrikation på 1 døgn for hver form
er tiden her 3 døgn, bestemt af det tidspunkt,
hvor den udstøbte beton har tilstrækkelig
styrke til afformning og intern transport.
An-tallet af forme er bestemt ud fra takten i
monteringen, således at tiden pr. etage for støbning
af de bærende vægge pius selve montagen af
alle betonelementerne svarer nøje til tiden for
fremstillingen af det antal elementer, der
bru-ges pr. etage. Det har vist sig, at den spildtid,
som dårligt vejr forårsager med hensyn til
støbningen, også indvirker på montagen.
Regn-vejrsdage bringer således ikke uorden i takten.
Konsekvensen af en lang omløbstid pr. form
er, at der må anskaffes månge forme og
derför helst billige forme. Der er derför i vid
ud-strækning anvendt betonforme, der kun koster
ca. % af en stålforms pris. Alle etageelementer
er således støbt i betonforme, og der er hertil
fremstillet ialt 45 forme, hvilket giver en
daglig produktion på 15 elementer.
Medens fabrikationen af etageelementer sker
i fri luft, fremstilles facadeelementerne og
andre elementer, der er forsynet med pudslag,
i en overdækket støbehal.
Ydervægselementer-ne i dette højhus er større end i det andet
be-skrevne højhus, hvor man i virkeligheden kun
arbejder med brystningselementer. Dette
for-hold har også været medvirkende til den valgte
fremgangsmåde med de stationære forme, idet
ydervægsformene er store og uhåndterlige.
Formene er fremstillet med en bundaf 12,5 mm
vandfast krydsfiner, behandlet med alkalifast
Iak og med kantforskalling af stålplader.
Bunden ligger på en solid underlagsramme, der
igen er oplagt på et støbt funndament og
fast-gjort på en sådan måde, at formen kan vippes
lodret af hensyn til afforskallingen.
Støbningen af ydervægselementerne sker i to omgange,
idet man støber det 8 cm tykke, armerede
jernbetonlag først. Dagen efter anbringes
isoleringslaget, og pudslaget udstøbes og
færdig-gøres. Også på disse forme er omløbstiden 3
døgn.
Fig. 10. Fra støbepladsen på højhus B. 1 forgrunden ses formen til et
etageelement klar til stobning. I den midterste rcekke er formen udstøbt
og kantfor skallingen fjernet. Bagerst lageret af etageelementer.
Stål- eller betonform?
Nogen egentlig sammenligning mellem de to
forskellige produktionsformer kan det være
vanskeligt at foretage, navnlig hvis den skal
tjene til at afgøre, hvilken der er den bedste.
Begge fremgangsmåder har deres fordele. Hvad
økonomien angår, er den enkelte betonform
ganske vist den billigste at fremstille, men til
gengæld skal der anvendes 3 gange så månge
forme til den samme produktion, og formene
har ikke samme levetid som en stålform. Hvor
månge gange en betonform kan anvendes,
af-hænger selvfølgelig af, hvor påpasselig man
er med den, men en del af de her anvendte
forme har dog holdt til ca. 130 støbninger og
giver stadigvæk et fint resultat. Til
betonfor-mens pris skal også lægges den eventuelt
for-øgede pladsleje, og til stålformen skal lægges
udgiften til varmekammer.
Med hensyn til selve de støbetekniske
egen-skaber er der ingen tvivl om, at betonformen
på grund af sin store stivhed og fremfor alt
den store nøjagtighed er at foretrække. Nu har
man i månge år været vænnet til at fremhæve
nøjagtigheden i industriens produkter på
be-kostning af bygningsliåndværkets, og så viser
det sig, at en stålform kun meget vanskeligt
kan höides inden for en tolerance på ± 5 mm.
Er der tale om bukninger af stålpladen, er
unøjagtigheden størst. Noget bedre bliver det,
hvor man bruger svejsning i stedet for.
Beton-formens nøjagtighed afhænger af matricen,
men en nøjagtighed i målene for denne på
± 0—2 mm er ikke uopnåelig. Alle forme, der
bliver til over den samme matrice, bliver
nøj-agtig ens, og der opstår derför så godt som
ingen afvigelser i hele elementproduktionen.
Nøjagtighed og tolerancer
Nøjagtigheden er i det hele taget et af
mon-tagebyggeriets fornemste kendetegn, eller
bur-de i hvert fald være det (Tekn. T. 1957 s. 1049).
TEKNISK TIDSKRIFT 1958 tf)J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
