Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 1. 13de april 1883 - Ordningen af den tekniske undervisning - Kampen mellem elektrisk belysning og gasbelysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jernbanearbeider lovede fuld sysselsættelse. Men
omtrent samtidig med denne stærkere tilgang slog
forholdene om i en industriel krise og til et
fortryk så stærkt og langvarigt, som det vel hos os
neppe har været kjendt, – og endelig indtrådte en
stærk reduktion af jernbaneetaten, efterat de
vigtigste linier var færdige. Men det kan ikke
nægtes, at der allerede nu begynder at vise sig en
bedring i tilstanden; og inden den tid, da den
nye høiskole vil kunne begynde at udsende sine
elever, er der grund til at vente, at de abnorme
forholde ialfald i nogen grad har udjevnet sig.
Den styrke og ihærdighed, hvormed
kravet paa en høiskole år efter år er kommet
igjen, er i sig selv et vidnesbord om, i hvor høi
grad savnet har været følt. Som forholdet hidtil har
været, er ingeniørstanden i alle sine forskjellige
brancher bleven rekrutteret på den mest uensartede
måde, dels fra skoler af lavere rang, som
Gøteborgs, Kristianias, Throndhjems, der vistnok
alle meddeler et afsluttet teknisk kursus, men som
hverken ved kravene til modenhed og
almendannelse ved optagelsen eller ved kursets omfang
og videnskabelige grundighed kan siges at fylde
målet, dels fra høiere skoler, specielt tyske,
men hvorfra kun en mindre brøkdel af eleverne
er komne tilbage med examina eller diplomer, der
kunde byde garanti for, at kundskabsmålet virkelig
var nået, medens for det større antal al garanti
savnes, dels endelig fra mænd, der fra alskens
andre hold har fået sin uddannelse og derpå
uden noget specielt teknisk studium har kastet sig
ind på ingeniørbanen.
At normalmålet for
ingeniøruddannelsen bør lægges som af kommissionen foreslået,
med uddannelse fra gymnasierne eller
officersexamen, som grundvold og med kursus som angivet
finder departementet bestyrket, såvel ved hensynet
til ansvaret ved og betydningen af de
hverv, der lægges i den ledende ingeniørs hænder,
som ved den sociale og økonomiske stilling, en
sådan indtager. At vor industri, som i
erklæringerne fra Bergen fremhævet, skulde kunne hjælpe
sig med yngre folk af lavere, væsentlig kun
teknologisk uddannelse, kan man ikke erkjende. Selve
specialkundskaben vil i den modnere alder og på
et fyldigere grundlag af fordannelse kunne erhverves
i et langt rigere omfang og med klarere opfattelse, og
under den rastløse fremgang og til yderlighed drevne
konkurrance, der betegner vor tids industri, trænger
de ledende mænd fuldt vel denne indsigt. En
meget betydningsfuld side af høiskolen er den, at
bringe også det lavere tekniske
undervisningssystem i ret gjænge. Saalænge begrebet om
ingeniøruddannelsen er aldeles svævende og navnet
hyppig misbrugt, vil fristelsen ligge nær for enhver,
der har fået nogen, om end nokså elementær
teknisk kundskab, til at søge ud over sin sfære.
De lavere midlere tekniske stillinger går på denne
måde glip af den theoretiske uddannelse, og det
bliver ialfald somoftest kun de dårligere kræfter,
der fra de tekniske skoler søger over til dem, folk
som bestyrker den hos mange gamle praktikere
rådende mistillid til den theoretiske dannelse, som
de selv aldrig personlig har kjendt, og hvis yngre
repræsentanter ofte forekommer dem lidet habile.
Det tør ventes, at en teknisk høiskole inden landet,
idet den fastslår en norm for ingeniøruddannelsen,
tillige vil bringe orden i disse forholde og nøde
de lavere uddannede teknikere til at forblive inden
det virkefelt, hvor de efter sin uddannelsesart
høre hjemme, og hvor det netop er af aller
høieste vigtighed at bringe theoretisk-teknisk kundskab ind.
(Fortsættes.)
Kampen mellem elektrisk belysning og gasbelysning.
Af C. Søderberg.
Om denne sag ser man ofte aviserne indeholde
en eller anden oplysning til fordel for
gasbelysningen med hensyn til kostendet af anlægget og
driften, men de fakta, hvortil disse oplysninger støtter
sig, er ikke altid pålidelige. Således kan man ikke
hente exempler fra forsøg med elektrisk belysning
flere år tilbage, ja til og med et år tilbage er ikke
af nogen nytte. For 1 1/2 år siden kostede en
elektrisk glødelampe 15 kr. og koster for tiden 5 kr.,
og da lamperne må fornyes efter ca. 1000 timers
brug, så er udgifterne til belysningen reducerede
med ca. 50 pct. Dersom man antager, hvilket
er høist sandsynligt, at lamperne om kort tid
vil kunne leveres for 1 kr. pr. stk., så bliver
prisen for elektrisk belysning end betydeligere
reduceret.
Der har været gjort sammenligninger med
anlæg, hvor lamperne har været opsatte på feilagtig
måde, idet strømmen ikke fordeltes i passende
forhold til lampernes og hovedledningernes modstand,
hvorved lamperne er bleven «sprængte» – men
disse anlæg bør ikke komme i betragtning ved
sammenligning af kostendet.
Hr. premierløitnant Kolderup har i Polyteknisk
Tidsskrift skrevet en artikel om denne sag, og er
kommen til det resultat, at den elektriske belysning
bliver langt kostbarere end gasbelysningen. Som
exempel fremholdes blandt andet belysning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
