- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 1ste Årgang. 1883 /
4

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 1. 13de april 1883 - Foreningsefterretninger - Konkurrancer og prisopgaver - Tekniske meddelelser - Personalia - Receptkasse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Polyteknisk forening.

Overingeniør Christie.
Ingeniør Nysom.
Løitnant Olssön.
Direktør Sinding.
Ingeniør S. Heyerdahl.
Ingeniør G. Swensen.
Oberstløitnant Thrane.
O. R. Sagfører J. I. Bruun.
Amanuensis Larsen.
Kemiker Schmelck.

Som foreningernes forretningsfører fungerer
ingeniør A. Meyer.

Tidsskrifternes udgivelse ledes af ingeniør
Sætren som redaktør og ingeniør Talén som
redaktionssekretær med bistand af følgende af
repræsentantskabet valgt redaktionskomite:

Arkitekt P. Due, ingeniør B. Geelmuyden,
amanuensis E. Larsen, løitnant, ingeniør H. Nysom,
ingeniør G. Sinding.

Konkurrancer og prisopgaver.

Konkurrance for bygning af et nordisk
museum i Stockholm.
For det af Hazelius
grundede skandinavisk-ethnografiske museum skal
opføres en bygning på en af kongen overladt plads
i den herlige, helt af vand omgivne park Djurgården.
Til fremlæggelse af planer for bygningen og af
forslag til pladsens anordning indbyder museets
forstander både inden- og udenlandske arkitekter. Fem
prisbelønninger vil blive uddelt; 1 på 1500 kr., 1
på 600 og 3 på 300 kr. Juryen består af
ovennævnte forstander og 2 fremragende arkitekter.
Indsendelsestermin 1ste juli d. å. Der forlanges
overslag, situationsplan i målestokken 1/400,
grundrids, tværsnit og oprids i 1/200. Bygningen skal, med
mindst mulige omkostninger, i monumental henseende
svare til sin udmærkede beliggenhed og sin nationale
betydning. Den skal indeholde rum for samlingerne,
bibliothek, forråds- & arbeidsværelser samt værelser
for personalet. Nærmere oplysninger meddeles af:
justitsråd Hernmark, Nybrogatan 6 A; fabrikeier
I. Bolinder, Södra Blasiiholmshamnen 4; professor
Isaeus, Malmskildnasgatan 40; professor Key,
Mälartorget 15; sekretær Åbergson, Norrlandsgatan 34
og det Nordiske Museums bestyrer Hazelius,
Nordiska Museet, – alle i Stockholm. I foreningernes
læseværelse (Storthingsplads 7) er der udlagt
programmer med situationsplan o. s. v.

Den franske undervisningsminister
bekjendtgjør, at den ved dekret af 11te Juli 1882
udsatte belønning af 50 000 frs. for en opdagelse, der
medfører betydelige fremskridt i elektricitetens
anvendelse til frembringelse af varme, lys og kraft,
til meddelelser eller til helbredelse af sygdomme, vil
komme til uddeling i December 1887. Alle nationer
kan konkurrere. Indleveringsfristen er 30te Juni
1887.

Bestyrelsen for de engelske
kulgrubearbeideres
forening har fået sig tilsendt et beløb
af £ 500, der skal udsættes som præmie for
opfindelsen af en praktisk elektrisk eller anden
grube-lampe. Lampen må være transportabel og må ikke
under nogensomhelst omstændighed kunne forårsage
explosion. Også udlændinge kan deltage i konkurrancen.

Tekniske meddelelser.

Nyt vaterpas. Grütters patenterede vaterpas, som
er fremstillet i nedenstående tegning, kan benyttes til at
indstille såvel horisontale som skrå retninger.

illustration placeholder


Libellen er befæstet på en diameter i en inddelt cirkel,
som dreies om en centraltap. Denne er befæstet i en vinkel,
hvis horisontale ben (linealen) i den sædvanlige stilling er
parallel libellen og fastholdes i denne ved en fjær. Diameteren
af den inddelte cirkel er kun 65 mm., så man ikke kan vente
at opnå nogen stor nøiagtighed med dette instrument. Til
det almindelige brug på byggepladsen, ved
monteringer
og lignende vil den imidlertid yde fuldgod tjeneste

Personalia.

Georges Léclanché var en af hine genier, som
ved en eneste heldig opfindelse har opnået verdensberømmelse.
Léclanché’s galvaniske element er bekjendt overalt, hvor
telegrafen er nået frem, og efterretningen om opfinderens død i
Paris sidste høst modtoges derfor med beklagelse af alle lærde.
Efter at have modtaget sin theoretiske uddannelse ved «Ecole
Centrale des Arts et Manufactures» i Paris, fik Léclanché i
1860 ansættelse i laboratoriet ved «Compagnie de Chemin
de Fer de l’Etat» som kemiker for de franske baner.
Her forblev han indtil 1867, da han udtog patent på sit
berømte brunsten-batteri. Leclanché var kun 43 år gammel ved
sin død.

Receptkasse.

Konservesalt med borsyre. Den kemiske fabrik
«Eisenbüttel» i Braunschweig fremstiller et konservesalt ved
sammensmeltning af borsyre og fosforsurt natron i forholdet
4:1 ved en temperatur af 120° C. Den smeltede masse bliver
tilsat med en ligeså stor mængde salpeter og kogsalt ved en
temperatur af 130° C. Kjød, som er behandlet med dette
konservesalt, holder sig ret godt.

Vanadinblæk. Vanadinblæk skal ifølge en opskrift af
R. Bøttger kunne fremstilles på følgende måde: Man river
i en porcellænsskål en del pyrogallussyre med 3 dele fint
pulveriseret og sigtet arabisk gummi og 3 dele vanadinsurt
ammonium under tilsætning af en passende mængde koldt
regnvand. Man erholder da efter kort tids forløb et dybt
sort, letflydende blæk, som ikke lader noget tilbage at ønske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:46:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1883/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free