Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 2. 27de april 1883 - Indhold - Vort veivedligehold. Af amtsingeniør A. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 2.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Vort veivedligehold. - Kampen mellem det elektriske
lys og gasbelysningen. - Trælastmarkedet. - Foreningsefterretninger. -
Tekniske meddelelser: Ny jernbanevogn for smalt spor. -
Telefontjenesten. - Madison-Theater. - Pergamentpapir. - Underjordiske
telegrafledninger i Frankrige. - Den længste trådspænding. -
Konkurrancer og prisopgaver: Byggeplan til et nationalbibliothek
i Rio de Janeiro. - Telegrafisk og elektrisk prisopgave. - Receptkasse: Kautschukmasse.
Vort veivedligehold.
Af amtsingeniør A. Hansen.
Betydningen af gode og lette kommunikationer
tør vel ansees at være almindeligt erkjendt; det
er jo ganske betydelige summer, som i løbet af en
forholdsvis kort tid er anvendt på deres udvikling.
Vistnok er det de mere fuldkomne
kommunikationsmidler, - jernbaner - som i den senere tid
har tiltrukket sig den største opmærksomhed, og
hvortil der er anvendt de største kapitaler; men at
det i et land som vort, med sin forholdsvis store
udstrækning, spredte befolkning og det for
kommunikationsliniernes anlæg kostbare terrain, vil blive
veivæsenet, der stilles den opgave, med forholdsvis
små midler at åbne bekvem adkomst til og
forbindelse mellem landets forskjellige distrikter, tør
ansees givet, og det har et stort felt at bearbeide.
Under den stærkt forcerede jernbanebygning
har veivæsenet været mindre fremtrædende; men det
har arbeidet med frugtbringende virksomhed, og de
fra distrikterne stedse stigende krav på nye og
tidsmæssige veie viser en levende interesse for disse,
og berettiger til det håb, at veivæsen et vil blive
ofret den opmærksomhed, som det med rette
fortjener.
I den nøieste forbindelse med forbedringen af
vore veie ved omlægning af ældre og anlæg af nye
står deres vedligehold; men medens betydningen af
hine synes erkjendt af alle, lader det derimod til, at
vedligeholdet forbliver upåagtet; og medens man fra
alle kanter hører udtalt ønske om at få de gamle
bakkede veie erstattede af nye, hvortil man med
beredvillighed ofrer endog store bidrag, stilles der
alt for små fordringer til deres vedligehold. Og dog
er dette af lige så stor betydning som nybygningen;
thi det er på vedligeholdet, det beror, om de i denne
nedlagte kapitaler skal blive frugtbringende,
ligesom det er ved samme, man lidt efter lidt skulde
forbedre og derved hæve nytten af de gamle bakkede
veie. Denne omstændighed må ikke lades upåagtet;
thi efter den begrændsede målestok, efter hvilken
ombygning og nybygning foregår, vil de gamle veie
i en lang fremtid spille sin store rolle.
Det er derfor høist påtrængende nødvendigt, at
veivedligeholdet søges hævet til den efter vore evner
størst mulige fuldkommenhed; thi fortsat som hidtil,
tør det være at befrygte, at de ved nybygningen
vundne fordele snart vil tilintetgjøres. Men
tilfredsstillende resultater af vort veivedligehold kan
ikke ventes opnået, sålænge det skal udføres efter
det nugjældende system.
Efter dette påhviler veivedligeholdet matrikulen,
udføres af gårdbrugerne under ledelse af ulønnede
rodemestere og kontrolleres af lensmænd.
Rodemestrene er de, der nærmest skal føre tilsyn med
veien og arbeidet, men til dem kan man ikke stille
store fordringer; thi som ulønnede funktionærer er
det mere at ønske end at vente, at de kan ofre
stillingen den tid og arbeide, som den ordentlig
røgtet virkelig kræver. De vælges blandt de veiarbeidspligtige, i regelen mod sin vilje, har sin jordeiendom og andre forretninger at skjøtte og står
som oftest i det forhold til sine roders arbeidspligtige, at de sjelden tør eller kan optræde med
den fornødne kraft og bestemthed, og tør meget
sjelden anvende den myndighed, som veiloven
tillægger dem. Dernæst savner de den praktiske
erfaring med hensyn til veibygning og vedligehold,
som en person i deres stilling bør være i besiddelse
af. Man ser derfor ofte, at de trods den bedste
vilje ikke magter at varetage sin stilling, netop
derfor, at de mangler kjendskab til det arbeide, som
de er sat til at lede. De tror ofte at have
præsteret et ganske udmærket arbeide, medens det i
virkeligheden havde været bedre, om det var ugjort.
Heller ikke er det muligt at få rodemestrene
oplært; thi efter at have tjent i lovbestemt tid
- 3 år - skynder de sig strax med at kræve sig
entledigelse fra det ombud, som er dem påtvunget.
Som bevis for, hvor ilde seet rodemesterombudet
er, kan nævnes, at der gives exempel på, at
rodemestere, i håb om at blive ombudet kvit, har vist
den påtageligste, forsætlige ligegyldighed og uvorrenhed og hellere foretrukket at tage den deraf
resulterende straf fremfor at blive stående i tjenesten.
Lensmændene, som skal føre den nærmeste
kontrol, kan heller ikke ventes at have noget
synderligt kjendskab til. hvad der udkræves for en
veis skjønsomme og tidsmæssige vedligehold; deres
øvrige forretninger, som må antages for dem at være
hovedsagen, levner dem heller ikke den
tilstrækkelige tid til veiarbeidet, og de kan derfor i regelen
heller ikke på en tilfredsstillende måde røgte det
arbeide i veivæsenets tjeneste, som veiloven
pålægger dem.
At der findes enkelte praktisk anlagte
lensmænd, som under sin syslen med veivæsenet har
erhvervet sig nogen indsigt i arbeidet, og som
derfor er ret brugbare veiofficianter, kan ikke benegtes; men dette er undtagelser, og de fleste af
dem vil aldrig blive praktisk brugbare veitilsynsmænd.
At de veiarbeidspligtige - uden ledelse og
kontrol af praktisk erfarne tilsynsmænd - på egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
