- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 1ste Årgang. 1883 /
18

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 5. 18de mai 1883 - Forholdsregler mod sneskred fra hustag - Aluminium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af stelle tag og et godt tagdækningsmaterial.
Bygningsloven bør påbyde at ny bygningers
tage anordnes således. Yed ældre bygninger
bør tagene forsynes med såmange tagluger, at
en rengjøring af taget derigjennem let kan
foretages.

2. Forsamlingen finder at sneskred også kan
forebygges ved snefangere eller andre
virksomme, hemmende midler, men kan ikke
anbefale anvendelsen heraf på grund af de mange
ulemper, som snesamlinger på taget medfører
for publikum og isærdeleshed for huseieren.

Aluminium.

Allerede fra dets opdagelse har aluminiet
været betragtet med interesse af videnskabsmænd
og teknikere, og det ikke alene på grund af dets
egenskaber: styrke og seighed som jernets og de
ædle metallers uangriblighed ligeoverfor kemiske
reagenser, men ligesåmeget på grund af dets
udbredte forekomst. De forbindelser (f. ex. almindelig
lerjord), hvoraf aluminiet udvindes, forekommer i
betydelig større mængde end jernertserne, og der hår
derfor været dem, som påstod, at aluminiet engang vil
fortrænge jernet når det blot lykkes at fremstille
det billigt i det store, hvilket hidtil ikke har været
opnået.

Nu berettes der imidlertid, at en Mr. Webster
i Hollywood ved Birmingham efter et SOårigt
arbeide har fundet en metode, efter hvilken
aluminiet kan fremstilles for en tiendepart af den
tidligere pris, således at en ton, som før kostede
18,000 kr., nu blot skulde koste 1800 kr. Såvidt
man kan se af det, som er bekjendtgjort om sagen,
skulde der ikke frembyde sig nogen særdeles nye
punkter ved fremgangsmåden, men de praktiske
resultater skal være sådanne, at der fra de
forskjellige lande skal være indløbet ganske fabelagtige
bud til opfinderen for hans patentrettigheder.

Fremstillingsmåden er følgende. Det mineral
hvoraf mr. Webster fremstiller sit aluminium er den
engelske Bauxit (Al Fe^OsHé, der indeholder 50%
alumiviumoxyd (lerjord) og 25% jernoxyd med kisel
og andre forurensninger. Mineralet bliver
pulveriseret og glødes i en ovn sammen med natron,
hvorved der fremkommer lersur soda, der udvaskes

med vand. Gjennem den således erholdte klare
opløsning føres en kulsyrestrøm, der indgår forbindelse
med natronet og danner kulsurt natron (soda) medens
lerjorden fældes som en svampagtig masse. Megen
tid tager det nu at filtrere lerjorden og vaske den
godt; derefter tørres den. På denne måde får man
et hvidt pulver, som æltes til en grød sammen med
almindeligt salt og kulstøv og derpå formes til
brikketter, der må tørres hurtigt. I en ildfast
retorte ledes klorgas og i denne opvarmes
briketterne til hvidglødhede, hvorved der danner sig
klornatrium-kloraluminium, som sublimeres over og
samler sig i retortens anden del. For nu at
udskille rent aluminium heraf, behandles det erholdte
dobbeltsalt rned metallisk natrium, som da træder
istedetfor aluminiet i dobbeltforbindelsen og således
frigj’ør det. Til 100 kg. af dobbeltsaltet bruges der
35 kg. natrium og 40 kg. kryolit som flussmiddel.
Det synes ikke, at dette kan være den endelige
metode, da den fordrer for mange hjælpemidler,
som falder temmelig dyre; desuden er filtreringen
og vaskningen af aluminium-hydrooxydet temmelig
vanskelig at udføre in praxi på grund af stoffets
eiendommelige svampartethed; ligeledes glødningen
i den ildfaste retorte; forøvrigt står det endnu langt
tilbage for udvindingen af jern, kobber, bly, zink o. s. v.
Men alligevel er jo Websters opfindelse af betydeligt
værd, når metallet kun koster V10 af tidligere.

Aluminiets specifiske vægt er 2,583, altså blot
V* af sølvets; det ruster ikke, danner værdifulde
legeringer og lader sig med fordel anvende til
overtræk (galvanisering). Aluminiets styrke fremgår af
følgende tabel efter Baclow:

Forskjellige metaller og legeringer.
Vægt i kg. pr. m.3
dragfasthed i kg. pr. cm.2
Længden i m. af en stang, som netop kan bære sin egen vægt.

Støbejern ............
7100
1,160
1,625

Bronce ......
8410
2 531
3 018

Stangjern ..................
7700
3,515
4,572

Stål ..............
7950
5,483
7,010

Aluminium ..........
2686
1,890
7,oio




-



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:46:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1883/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free