Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste juni 1883 - Kristiania brandvæsen i 1882 - Tekniske meddelelser - Receptkasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forspændingsøvelser.
Der er i årets løb foretaget en række forspændingsøvelser for slangevogne, og den ved de forskjellige
stationer til forspændingen medgåede tid udgjorde:
for Hovedstationen . fra 43 til 58 sekunder, gjennemsnitlig 49,5 sekunder.
- Grønlands station - 47 - 61 - - 53,4 -
- Grtinerløkkens do. - 48 - 67 - 52,7 -
- Sagenes do. ... - 36 - 49 - - 40,e -
- Hegdehaugens do. - 44 - 52 - - 47,i -
Det fremgår heraf, hvilken indflydelse den indbyrdes beliggenhed af vagtlokale, stald og
sprøite-hus har på forspændingstiden, idet forskjellen mellem længste og korteste gjennemsnitstid er 12,s sekunder.
Tekniske meddelelser.
Tagrørvæv. For bygherrer turde måske nedenstående
notitser angående rørvæv (fra Stauss & Menzel, Riga) være af
interesse. Rørvævet danner matter af rørstengler, der ved hjælp
af en tynd ståltråd er vævet på en stærkere og fæstes til
tag og vægge etc. med rørspiger, som omfatter hine stærkere
tråde, der i dette Øiemed har ét regelmæssigt mellemrum af
175 mm.; de to yderste tråde er imidlertid 85 mm. fjernet fra
vævranden for at ikke 175 mm. inddelingen skal blive afbrudt
ved skj øderne. Matterne kommer i handelen oprullet i stykker
på 9,06 m2. == ca. 23 n alen med en bredde fra 0,?o m. til
2,io m. i 10 forskjellige numre; man adskiller enkelt og
dobbelt væv, første for forskallet tag og væv, sidste for
sådanne flader, hvor ingen forskalling anbringes, da
dobbeltvæven, der spigres på lægter med 175 mm. mellemrum - den
samme afstand som trådene har i rørvæven - gjør forskalling
overflødig. Rørvæven, især den dobbelte, byder imod den her
brugelige pudsemethode på enkelt opspigrede rørstengler, flere
hovedfordele: Arbeidet med røringen er ganske væsentlig
lettet, regelmæssigheden er sikret, tagene og væggene bliver
ridsefri efter pudsninger og omkostningerne er noget lavere
end ved den nu brugelige metode. Med fordel benyttes
også rørvæven til lette skillevægge, tømmervæg- og
fakverks-beklædning, isolering af kolde og fugtige vægge,
hvælvimitationer, gesimser etc. Anvendelsen af disse rørvæv er
imidlertid endnu for lidet udbredt og for ny, til at man kan
samle tilstrækkelig praktiske resultater over holdbarheden af
de nye rørvæv på længere tid, dog er det at håbe, at de mange
øiensynlige fordele ret snart vil foranledige bygherrerne til
at benytte metoden ofte. Otto Holm, arkitekt.
Kreosot til imprægnering af træ. Medens bøg og
eg har let for at optage kreosot, er det selv under et tryk
af 3 å 5 atmosfærer vanskeligt at få den til at trænge helt
gjennem harpixrig furu eller pitch pine. Da den imidlertid
for vandbygninger er et virksomt middel mod boreorm, kan
det anbefales at lade træet lagres godt en 6 måneders tid,
(om sommeren) før det skal anvendes, da kreosoten derefter
trænger betydelig bedre ind i træfaserne.
Kraftoverførelse ved elektricitet. Anvendelse af
elektricitet ved drift af jernbaner synes mere og mere at
vinde udbredelse. For kort tid siden er således i Irland
(grevskabet Ulster) mellem Port Rush og Bushmills driften
bleven indrettet med electricitet ved en 9,6 km. lang sporvei.
Denne bane blev oprindelig trafikeret med heste, dernæst med
lokomotiver, og nu endelig ved elektricitet, og stillede
omkostninger ved driften sig ved disse 3 forskjellige metoder
som 23 : 15 : 2. Driften ved elektricitet førte således til
ganske overordentlig gunstige resultater i sammenligning med
dampkraft, hvorved dog er at mærke at elektriciteten
frembragtes ved vandkraft. I vort land, hvor de fleste jernbaner
passerer, langs elvedrag med talrige fossefald synes forholdene
særlig vel egnede for drift med anvendelse af elektricitet og
vandkraft. Udviklingen på dette område synes derfor at love
nye fremskridt i vort kommunikationsvæsen
Til grubedrift og export af mineralier er under navn af
«Det Norske Grubekompagni« stiftet et aktieselskab
med kapital af kr. 106,000.00. Selskabet har sit kontor i
Kristiania.
Til drift af malmanvisninger i Vefsen er dannet et
uansvarligt aktieselskab «Nyskjærpets Grubekompagni»
med kapital kr. 30,000.00. Selskabet har sit sæde i Kristiania.
I Breslau skal der være bygget en 16 m. høi
skorstenspibe af træmasse, der er kemisk præpareret for ikke at
angribes af røgen. Hvad er det næste, hvortil papir vil blive
benyttet? spørger Scientific American.
Receptkasse.
Kold lodning. Hertil rives l del natrium sammen med
50-60 dele kviksølv. Lodet eller plomben består af et
kobberamalgan, som erholdes, idet man fælder en
kobbervitriol-opløsning med zink, vasker bundfaldet, derpå tørrer det, river
det sammen med omtrent den dobbelte mægtmængde kviksølv
og så former massen til kugler. Disse rives før brugen bløde
i en morter. Når nu forbindelsesstedet først rives med
natriumamalgamet så hefter kobberamalgamet dertil og bliver
hårdt i løbet af ca. 3 timer.
Farvning af metaloverflader.
1) Lægges blanke jerngjenstande i en blanding af 140 g.
undersvovlsurt natron i l L vand og 35 gr. edikkesurt
blyoxjd i 11. vand, som opvarmes til kogning, så får
gjen-standene en smuk blå farve.
2) Anbringes en blanding af 3 dele hypersvovlnatrium med
l del blysukker i opløst tilstand, på en blank metalflade,
som opvarmes, så aflagres på denne en tynd hinde af
svovlbly, hvorigjennem metaloverfladen skinner i
forskjellige farvetoner.
3) Dyppes mindre gjenstande af jern ned i smeltet svovl,
som er tilblandet noget rust, dannes et overtræk af
svovljern, som ved pudsning viser en smuk politur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
