Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 8de juni 1883 - Indhold - Ingeniør Anders Tygen - Tougtransport på bondegårde i Hardanger og Sogn med tyngden som drivkraft. (Af premierløitnant Edvard Kolderup)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 8.
TEKNISK UGEBLAD.
29
Indhold: i Ingeniør Anders Tygen. - Tougtransport på
bondegårde i Hardanger og Sogn med tyngden som drivkraft. -
Jernmarkedet. - Tekniske meddelelser: Panama-Kanalen. - Det
nyeste Eddyston-fyrtårn. - Ferskvandskanal mellem Middelhavet og det
røde hav. - Omkostningerne ved forskjellige slags drivkraft- -
Elektrisk belysning i New-York- - - Nyt sprængmiddel. - Vandgas i Amerika,
fremstillet efter Strongs system. - Opvarmningssystemer. - Den store
hængebro over East River. - Smedejerns bundrammer. - For
temperaturens stigning med tiltagende dybde. - Bleichertsk tougbane ved
Trifailer kulgruberne i Istrien. - Forbedringer af de akustiske
forhold. - Dampvognes anvendelse på isbaner.
D.
Ingeniør Anders Tygen,
veibestyrer i Tromsø og Finmarkens amter
afgik ved døden onsdag den 23de mai 1883 på
Trondhjems sygehus, hvor han i løbet af 3J/2 måned
havde gjennemgået flere sygdomme, indtil hans
kræfter var udtømte og livet udslukkede.
Anders Tygen blev født 1833 af fattige
forældre i Askim i Smålene. Allerede som gut havde
han interesse for mekaniske arbeider, hvorfor han
tidlig kom i lære hos en instrumentmager. Samtidig
tog han privat undervisning og besøgte flittig
tegneskolen i Kristiania. Formående mænd, der havde
fået interesse for denne stilfærdige, ihærdig og
fremadstræbende ungdom, skaffede ham da et lån, for at
han ved Hannovers polytekniske skole kunde
fortsætte sin teorethiske uddannelse.
Det viste sig der, at han allerede var kommen
så vidt, at han uden at gjennemgå forskolen strax
kunde komme op i hovedskolen, hvor han i løbet
af tre år fuldendte sit studium.
Efter bestået afgangsexamen reiste han 1858
til Bøhmen, hvor han arbeide et år som
jernbaneingeniør, men da han troede en bedre fremtid vilde
åbne sig for ham i hans fædreneland, drog han
hjem, hvor han først i nogle år havde ansættelse
i statens veivæsen. Senere var han veiassistent i
Buskeruds amt indtil 1868, da han atter modtog
ansættelse i statens veivæsen med Tromsø og
Fin-markens amter som virkefeldt.
Hvad han der - i de senere forløbne 15 år -
har virket, kan nærmest sammenlignes med ny-
byggerens arbeide. Andre veie end naturlige
fodstier var kun lidet kjendt og landbefolkningens
standpunkt var meget lavt: Kvæner, lapper og
nybyggere fra det sydlige Norge er de egnes
befolkning.
Veiingeniørens liv er altid anstrængende, så der
skal et kraftigt legeme, for at kunne tåle de
på-kjændinger, som livet i marken giver. Når hertil
kommer, at den vederkvægelse, som ingeniøren kan
opnå hos en lavt stående befolkning, bliver høist
ringe og ofte utilstrækkelig, vil det indsees, at hvad
der under sådanne forhold ofres på fædrelandets
alter, er ingen bagatel, thi det er mandens bedste
år. I de senere tider haves flere exempler på
nedbrudt helbred hois veiingeniører i en ung alder, og
også hos Tygen har utvivlsomt hans
ingeniørvirksomhed lagt spiren til de sygdomme, som så tidlig
gjorde en ende på hans liv.
Det tungeste tag i hine egnes veiforhold har
han taget, og hans utrættelige flid og
samvittighedsfulde pligtopfyldelse har erhvervet ham mange
venner, der sætter ham høit for hans noble karakter
og gudfrygtige sindelag, hvorfor mindet om ham
også længe vil leve hos den befolkning, som var
vidner til hans livs gjerning, under hvilken han
havde en tro støtte i hans kjære hustru, Therese
født Bertel, hvis vugge stod i Bøhmens fjerne
hovedstad, men som ved Tygens side fik hine barske
egne kjær, og som nu med to uforsørgede sønner
begræder en kjær ægtefælle og en øm fader.
Tougtransport på bondegårde i Hardanger og Sogn med tyngden som drivkraft.
(Af premierløitnant Edvard Kolderup).
På en reise i Hardanger og Sogn ifjor sommer
fik jeg anledning til at se den billige og praktiske
transportmetode på en enkelt, tyk jerntråd, som de
fleste bønder i disse egne af vort land nu bruger
på sine gårde. Det er hovedsagelig hø, halm,
potetesgræs, véd, løv o. Ign., der på denne måde
fremføres. Vedkommende gjenstand ophænges under
jerntråden i forbindelse med et lidet hjul eller en
trindse med udhulet rand. der løber ovenpå tråden
eller «strængen», som den kaldes, drevet af
tyngdekraften. Denne metode forudsætter altså et heldende
terræng, og at transporten skal foregå fra et høiere
til et lavere liggende punkt. De fleste gårde i her
omtalte bygder, ja jeg kan vel sige i hele vort land,
har en sådan beliggenhed, at denne transportmetode
passer, idet gårdens huse i regelen pleier at ligge
nede ved fjorden eller elven, medens jordeiendommene
skråner opad mod fjeldet. Undertiden ligger en del
heraf oppe på fjeldet, og herfra er en steil, næsten
ufremkommelig styrtning ned til gården. Hvor
letvindt er det ikke i slige tilfælde at lade gårdens
avling glide på en jerntråd ned til høladen
istedetfor med møie og besvær at gå og bære på tange
byrder. Når man har til sin rådighed en sådan
naturkraft som tyngdekraften, der gratis uden
driftsomkostninger arbeider med at trække en gjenstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
