Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 6te juli 1883 - Indhold - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Regeneratorovn for gasretorters opvarmning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 12.
TEKNISK UGEBLAD.
45
Indhold: Regeneratorovn for gasretorters opvarmning. -
Tækning af tage med pap. - Tekniske meddelelser: Om årsagen
til den sure reaktion ved mange papirsorter. - Forvitring af sten. -
En dam af beton. - Til dækning af elvebrud. - Gjennemstikket af
landtangen ved Korint. - Naturlig cement. - Material- og
redskabs-leverance. - Receptkasse: Forbedringer ved blegning af
vegetabilske og animalske substanser. - Karbolfernis. - Brevkasse. -
Patentbeskrivelser: Skufferøgeri af L. A. Seglem og G. S.
Helvik. (PI. VII). - Mæsk-afkjølingsapparat for brænderier af Julius
Børsum. (PI. VII). - 1. Fremgangsmåde til forgyldning af metaller af
E. Dodé. 2. Beskyttelse af metaller ved platinaoverdrag af P. G.
Daumesnil, og 3. Fremgangsmåden ved metallers overdragning med
piatina af J. B. A. Dodé.
Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883.
Regeneratorovn for gasretorters opvarmning.
konstrueret af ingeniør ISTeumann, Bergen. - Anmeldt af Axel J. Kent, ingeniør.
Regeneratorovnene for gasretorters opvarmning
har naturligvis en speciel betydning for
gasværks-bedriften, men den har også en almindelig interesse,
da måden på hvilken forbrændingen foregår, er
forskjellig fra den ved almindelige ovne brugelige og er
mere brændebesparende. Jeg skal forsøge i det
følgende at forklare denne forbrændingsmetode.
Ved de almindelige ovne sker forbrændingen i
ildstedet ved en luftstrøm, der føres ind under risten.
Ved regeneratorovnen tilføres først en utilstrækkelig
mængde luft, den primære luft, gjennem risten
ind i et ildsted, der her kaldes generatoren.
Man ønsker her en ufuldstændig forbrænding,
hvor-vedkullene overføres tilkuloxyd, der er en
brændbar gasart, og som sammen med andre gasarter
danner den såkaldte generatorgas. Denne føres
enten høiere op i generatoren, eller også til et
andet sted, hvor den egentlige forbrænding skal
foregå. Til dette sted føres en anden luftstrøm, den
sekundære luft, der bevirker generatorgassens
forbrænding, hvorved dennes kuloxyd overføres til
kulsyre De meget varme forbrændingsprodukter,
som herved dannes, føres nu hen til den gjenstand,
som skal opvarmes. Herfra går de igjennem flere
frem og tilbagegående kanaler, således at de kommer
i nær berøring med kanalerne for
forbrændingsluften, og hvorved denne sidste opvarmes. Disse
kanaler, hvor denne luftopvarmning foregår, kaldes
regeneratoren. Både den primære og den sekundære
luft forvarmes altså i regeneratoren af de forbrugte
forbrændingsprodukter. Disse føres ialmindelighed
fra regeneratoren til skorstenen, ved hjælp af hvilken
naturligvis også forbrændingsluften suges ind i
generatoren. Almindelighed fordeles
forbrændingsprodukterne i to strømme, der går nedover fra den
gjenstand, der skal opvarmes, og således at der
føres en på hver side af generatoren,
Forbrændings-lufen føres også i to strømme opover, en på hver
side af generatoren, og således, at de kommer til at
ligge mellem denne og kanalerne for
forbrændingsprodukterne. På denne måde får man to regeneratorer,
nemlig en på hver side af generatoren.
Disse foranstaltninger tjener til at spare brænde,
og mindre gode brændematerialer kan derved
til-godegjøres, såsom koks- og stenkulgrus, sagflis,
torv o. s. v., som ikke med så stor fordel kan bruges
i almindelige ildsteder. Ved disse ildsteder opnåes
en fuldstændig røgforbrænding. Som bevis på den
brændebesparelse man kan erholde, vil jeg nævne,
at den såkaldte Munchener-regeneratorovn på
gasværket dersteds bruger ca. 40% mindre brænde, end
den før brugte almindelige ristovn, Denne
besparelse opnår man væsentlig, 1) fordi at man tilfører
et minimum af luft til forbrændingen, 2) fordi både
den primære og sekundære luft forvarmes i
regeneratoren, og 3) fordi man fører damp sammen med
den primære luft ind i generatoren,
ad l. Luften indeholder 23% sursiof og 77 %
kvælstof. Af disse er det surstoffet som
underholder forbrændingen, medens kvælstoffet
kun virker skadelig, da det formindsker
foibrændingstemperatiiren. Af denne grund
søger man at indføre den mindst mulige
luftmængde i ildstedet. I almindelige
ildsteder bruger man ca. to gange mere luft
end teoretisk nødvendig. I
regeneratorovnen, hvor det egentlige brændemateriale
er en gas, kan derimod forbrændingen på
grund af dettes beskaffenhed foregå næsten
med den teoretiske luftmængde, som
nøiagtig kan reguleres ved hjælp af ventiler
foran både de primære og sekundære
luftkanaler.
ad 2. Ved at opvarme forbrændingsluften er det
åbenbart, at man opnår besparelse, fordi
endel af den varme, der ellers vilde gå bort
i skorstenen, føres tilbage til ildstedet,
ad 3. Det vilde føre for langt at gå noget
nærmere ind på dette spørgsmål; jeg skal kun
anføre, at ved at lede vanddamp ind i det
glødende brændmateriale i generatoren,
be-virkes en dissociation eller sønderdeling af
vanddampen i surstof og vandstof,
hvilket-sidste er en brændbar gasart. Det således
frigjorte surstof erstatter da for en stor del
den med 4/5 kvælstof opblandede luft.
Vanddampene forhindrer i høi grad slagdannelsen,
slaggens smeltningsvarme indspares, og man
opnår en jævnere lufttilførsel, ligesom også
risterne afkjøles. Ved Miirichener
regeneratorovnen har man anvendt ligetil !A kg.
vand for hvert kg. koks.
Vi har nu set, hvilken almindelig betydning
det princip har, som er anvendt i disse ovne, og vil
undersøge, hvorledes man har realiseret denne tanke,
og specielt have vor opmærksomhed henvendt på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
