Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 6te juli 1883 - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Regeneratorovn for gasretorters opvarmning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
TEKNISK UGEBLAD.
6te juli 1883
retortovnens udvikling. I en flamme af et
almindeligt talglys har man et fuldstændigt exempel på
dette princip. Talgen trækker op gjennem vægen,
og i den indre del af flammen overføres den til
gasarter, der forbrænder i den ydre del, hvor luften
kan komme til. Man kan på en hvis måde også
sige, at gasværksbedriften er et exempel på dette
princip. I retorterne fåes nemlig gas af kullene,
vistnok på en anden måde, men denne gas, der
modsvarer generatorgasen, føres ofte meget langt bort,
hvor den, foruden til oplysning, også bruges til
opvarmning. Til dette brug har lysgasen i udlandet
fundet megen anvendelse. Det er mærkelig, at
gasværkerne måtte lære dette af andre, for at forbedre
sin måde at opvarme retorterne på. Det er således
bekjendt, at der udvikles en kuloxydrig gas i
masovnens øvre del. Man arbeidede længe, førend
man lærte at benytte denne til opvarmning af
blæse-luften, til ertsens rostning, ja endog til at opvarme
gasretorter med. Allerede før 1840 var man
beskjæftiget med at overføre det faste
brænde-materialie i gasform, for siden at lade denne gas
brænde, og i 1862 blev den første retortovn efter
dette princip bygget af brødrene Siemens. Denne
ovn led dog af flere ufuldkommenheder, idet
generatoren lå forlangt fra retorterne, hvorfor
generatorgasen, på grund af afkjøling ved ledningen,
måtte opvarmes i regeneratoren, før den skulde
forbrænde. Regeneratoren virkede heller ikke
continuerlig. Disse feil blev dog rettede, og Siemens
ovn er, især efter at den fik en continuerlig virkende
regenerator, en fuldstændig typisk regeneratorovn,
der siden har undergået flere forandringer i
konstruktionen af de enkelte dele, og i anordningen af
disse, og holder nu på ganske at fortrænge de gamle
ristovne i den store industri.
I almindelige træk vil vi (forsøge at beskrive
enkelte nyere konstruktioner ajf disse retortovne,
men først forudskikke en alminåelig beskrivelse af
samme. Stenkullenes Ophedning foregår i retorter
af Q formet tværsnit, og disse ligger flere sammen i
den øverste del af ovnen. Under disse er pladsen
for generator og regenerator, og den store ^røggang
.til skorstenen ligger i almindelighed på bagsiden af
ovnen. Forsiden er der, hvor stenkullene føres ind
i den åbne ende af retorterne. Disse lukkes ved
låg. Både retorter, generator og regenerator lægges
ind i et muret, overhvælvet kammer. Generatoren
lægges enten indenfor forsiden af ovnen eller foran
denne, men dog altid under retorterne. Efterat
have givet denne almindelige beskrivelse, der er
fælles for alle retortovne, vil vi nærmere
beskrive nogle nyere af disse, og vælger da Liegels,
Klønnes og Mtinchener-regeneratorovn. De to første
ovne beskrives således, som konstruktionen er på
Kristiania gasværk.
I Liegels ovn ligger generatoren i midten af
ovnen, og har en ilddør, som kan tillukkes lufttæt,
vedforsiden af ovnen, og hvorigjennem koksen kastes
ind i generatoren. Denne har ingen rist, men i
bunden af den er en spalteagtig åbning,
hvorigjennem den opvarmede primærluft trænger op.
Umiddelbart under spalten er anbragt en liden rist,
hvorpå den slag og aske falder ned, der kommer
ned gjennem spalten. Ved askens og småkoksens
glødning på denne rist skal slaggen holdes
letflydende i spalten. Vand bruges ikke til at
forhindre slagdannelsen. Øverst oppe i generatoren
fører der på to sider - og i samme
horisontalplan - en mængde små huller ind i samme,
hvorigjennem opvarmet sekundærluft kommer ind og
bevirker generatorgasens forbrænding. Flammen
cirkulerer da herfra op mellem retorterne; over disse
fordeler den sig i to strømme, går ned langs
sideretorterne og videre nedover ved siden af de
frem-og tilbagegående luftkanaler, hvilke sidste ligger lige
indtil generatoren. Nederst ligger de to kanaler, der
fører primærluft ind under ovennævnte spalte, og
over disse ligger de frem og tilbagegående kanaler,
der fører sekundærluft op til de små huller øverst
i regeneratoren. Forbrændingsprodukterne føres
videre ved siden af luftkanalerne gjennem flere
frem og tilbagegående kanaler, og fra den underste
af disse ind i skorstenen. - Luftkanalerne ligger
altså mellem generatoren og kanalerne for
forbrændingsluften.
Ved Klønnes ovn føres
forbrændingsprodukterne på samme måde som hos Liegel. Istedetfor
den spalteagtige åbning i generatoren, anvender
Klønne imidlertid en rist med vandkasse under.
Generatorgassen og den sekundære luft støder først
sammen over generatoren. Opvarmningen af luften
sker her på en aldeles fortrinlig- måde, idet de
nedadgående kanaler for forbrændingsprodukterne
kommer i den mest intime berørelse med de
opadstigende kanaler for luften.
Ved Mtinchener ovnen ligger generatoren
umiddelbart udenfor forsiden af ovnen.
Regeneratorerne kan således optage hele rummet under
retorterne. Generatoren ligner her en almindelig
skaktovn, hvorfra generatorgassen føres under
retorterne, hvor den forbrænder ved hjælp af den
opvarmede sekundærluft, som her støder til.
Forbrændingsprodukterne føres derpå over retorterne,
fordeler sig i to strømme og går derefter nedover i
regeneratorerne i en hel del frem- og tilbagegående
kanaler og således, at der, både over og under
enhver af disse, gar en kanal for luft, som derved
opvarmes. Fra regeneratorerne føres
forbrændingsprodukterne under en vandkasse, der er anbragt
under risten i generatoren, og går herfra op i
skorstenen. Både dampen fra vandkassen og
primærluften føres i samme kanal til regeneratorerne for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
