Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 6te juli 1883 - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Regeneratorovn for gasretorters opvarmning - Tækning af tage med pap. Af ingeniør Aage Drewsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at opvarmes, og herfra tilbage til risten og op i
generatoren.
Hr. Neumans ovn har noget tilfælles med alle tre
ovennævnte konstruktioner. Han lader generatoren
ligge indenfor forsiden af ovnen, hvorved koksen, når
den rages ud af retorterne, ikke hindres i at falde
ned i kjælderen. Konstruktøren anvender
vandkasse under risten til generatoren, og vandet
opvarmes af den under kassen gående kanal, der fører
forbrændingsprodukterne fra regeneratoren ind i
skorstenen. Dette er en heldig kombination,
ihvorvel ikke, som ved Mtinchener ovnen, dampen
overhedes sammen med primærluften, rist med
vandkasse under anvendes i lighed med
Klønne-og Mtinchener-ovnen. Efter min mening bør også
rist med vandbeholder foretrækkes for den
Lie-gelske spalte. Lige indtil generatorens to
sider ligger de luftførende kanaler. De to
underste små kanaler på hver side af vandkassen fører
den primære luft til risten. De to ovenfor
på hver side liggende kanaler fører den
sekundære luft op til de steder, hvor generatorgassen
kommer ud af generatoren, og jeg tror, at efter
hr. Neumanns arrangement vil her en meget god
blanding af luften med generatorgassen opstå, og
fremkalde en øieblikkelig forbrænding af den sidste.
Forbrændingsprodukterne føres på begge sider af
den underste og midterste retort, derfra i to
strømme over og ned langs sideretorterne, og ind i
de kanaler, der ligger under de to undre
sideretorter, så igjennem de tre underhinanden liggende
kanaler, og her i regeneratoren meddeler de varme
til de ved siden liggende luftkanaler, videre føres
de under vandkassen i generatoren, og tilsidst op i
skorstenen. Regeneratorerne er anordnet på samme
måde, som i den Liegeiske ovn, men det kan være
tvivlsomt, hvorvidt de er så fuldkomne, som i de
to andre ovne. De er imidlertid enkelt byggede, og
som følge deraf lette at reparere og rengjøre.
Ovnen er i det hele smukt bygget, og vidner om,
at konstruktøren har gjort grundige studier, og
besidder stor indsigt i det her foreliggende emne.
Jeg vil henvise enhver, der interesserer sig for
disse ting, til den smukt arbeidede model, der står
udstillet i det hjørneværelse af udstillingsbygningen,
der vender mod Slotsparken. - Denne ovn, der er
konstrueret efter bekjendte, gode principer, vil
Bergens gasværk sikkerlig have økonomisk fordel
af at indføre.
Tækning af tage med pap.
Af ingeniør Aage Drewsen.
Der er vel neppe opfundet noget bedre middel
til at ødelægge tagene end den såkaldte tagpap.
Især har nok de første, der anvendte den, måttet
gjøre dyrkjøbte erfaringer i den retning. Den første
tækningsmetode bestod i, at papen spigredes på det
flade bordtag, enten langsefter efter tversover,
tjæredes et par gange og overstrøedes med sand.
Operationen foretoges gjerne om sommeren, og når
våren kom, var det en fornøielse at se sol og måne
gjennem de store sprækker, der gik fra øverst til
nederst på taget, og man fik da et hyggeligt
extra-arbeide med at rense sine tagrender for tjære og
sand. Dernæst begyndte man at tække på lister
og uden sand. Med et mellemrum af indtil 0,9 m.
efter papens bredde, spigres 3 kantede lister på
taget fra mønen og nedover. Papen fæstes på
de mod hinanden vendende sider af 2de lister., og
en smal papremse spigres over kanten og ned af
siderne på hver list, forat vandet ikke skal trække
ind langs siderne af papen. (Pig. 1). Eller også
kan den ene side af papen lægges over den anden,
Fig. I.
uden nogen smal remse (flg. II). Tagene tjæres 2
Fig. II.
å 3 gange over, men sand påkastes ikke, da man
antager, at sandkornene skjærer hul på papen. En
af disse sidste fremgangsmåder er den eneste, der
kan kaldes betryggende, men det også blot til en
vis grad; thi den arbeider findes vel neppe, der
altid sørger for, at papen ligger fuldstændig an ved
bunden af listerne, og at spigringen foregår efter
en aldeles ret linie, og finder dette ikke sted, går
der snart hul på papen. Det kan jo ikke undgåes,
at der er trafik på tagene, om ikke af andre så af
tækkeren, og han vil snart, uden at mærke det,
komme til at træde ved bunden af en list, og da
er der hul. Jo smalere man tager papen, desto
mindre udvider og sammentrækker den sig, men
desto dyrere bliver også taget.
I det hele er den så høit priste billighed af
paptagene fuldstændig illusorisk; de må repareres
og overtjæres hvert år, og dog undgår man ikke, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
