- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 1ste Årgang. 1883 /
58

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 15. 27de juli 1883 - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Til udstillingsbesøgende - Forblændings- og terracotta-arbeider. Af ingeniør A. Algaard i Berlin. (Slutn.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et sådant nyt og omfattende foretagende kræver, og
vi må derfor på det indstændigste anmode alle, som
ser betydningen af dette arbeide, at yde hvad de
formår med dåd og råd.

De udstillingsbesøgende indbydes
herved til, ved henvendelse til
«Fællesbestyrelsen for Den Norske Ingeniør- og
Arkitektforening og Den Polytekniske
Forening» at skaffe sig adgang til vort lokale.

Forblændings- og terracotta-arbeider.

Af ingeniør A. Algaard i Berlin. (Slutn.).

Efter disse manipulationer bliver lerjorden bragt
i murede i jorden fordybede kar og opløses her
fuldstændig til en deigagtig, mere eller mindre
tyndflydende masse. Jo længere leren kan ligge her,
desto bedre bliver materialet. Af disse kar, som
hvert har et indhold af ca. 8 m.3, er der
8 stykker, hvilke afvexlende er i brug. Hvert kar
er forsynet med vandtilløbs- og udløbs-ventil. Over
hele anlægget er anlagt vandledning og kloak,
så at man overalt har denne bekvemmelighed ved
hånden.

Råmaterialets gode bearbeidelse til en
fuldstændig homogen masse, fri for alle klumper eller
ujevnheder, er af største vigtighed for
formstens-fabrikationen. Den bearbejdede lere må være af en
sådan beskaffenhed, at den ved at overskjæres med
et knivsblad eller en ståltråd må vise en fuldstændig
jevn, blank og fedtagtig flade.

Fra karene bringes derfor materialet i
valsemaskiner, hvor det underkastes den sidste
sønder-knusning.

Efter denne bearbeidelse føres leren tildels
direkte gjennem pressemaskinernes mundstykker,
hvor massen kommer ud med den ønskede formstens
tværsnit i en fortløbende, glat Stræng, hvoraf de
enkelte stene i den bestemte tykkelse afskjæres ved
hjælp af ståltråde. Dette er tilfældet, når det
handler sig om fabrikationen af de almindelige
formstene. Leren derimod, som skal anvendes til de
mere komplicerede terracottaarbeider, må efter at
være gået gjennem valsemaskinerne først henligge
længere tid i en halvfugtig tilstand, hvorved
materialet bliver plastisk nok for at kunne formes i
gypsmodeller, der besidder den negative form af de
terracottaarbeider, som skal fremstilles. For
fabrikationen af de mest udmærfede varer, for
falstag-panderne, såvelsom for alle difficilere former etc.
tør kun anvendes sådan lere, som har henligget i
længere tid.

Til formerværkstedet hører atelieret, hvor
kunstnere stadig er beskjæftiget med modelleringen
og afstøbningen af nye modeller.

Er nu således leren, dels ved håndarbeide i
formerne, dels ved pressemaskinerne, bragt i de
ønskede gjenstandes form, så må de, inden de
kan brændes, henligge længere tid i lukkede, op-

varmede rum for at tørres. Disse tørrerum befinder
sig sædvanlig over ovnene, hvor leren brændes.
Den varme, som udstråles gjennem ovnenes
murværk, er tilstrækkelig for tørringen om sommeren.
Dog, da fabrikationen sommer og vinter er i
regelmæssig drift, så må om vinteren særlig indrettede
kanalopvarmnings-anlæg holdes i gang, for at
tilstrækkelig tørring skal opnåes.

I halvtør tilstand underkastes materialerne
endnu en omhyggelig afpudsning. Børn, piger og
koner lægger hvert enkelt stykke på bordet, befrier
stenen ved hjælp af et knivsblad for enhver
afstumpet eller fremstående kant og polerer endelig
de flader speilblanke, som skal blive synlige i fagaden.
Denne polering sker med knive, som holdes glatte
med olie, for at de ikke skal hænge fast ved leren.

Hvor vigtig den omhyggelige udførelse af dette
arbeide er, sees deraf, at enhver pudser eller
pud-serske har sit nummer og sit stempel med dette
nummer, hvilket trykkes på hver sten. Herved kan
således afpudsningen kontroleres på strengeste måde.

Gjenstandene brændes i ringovnene efter det
bekjendte princip, således at materialiet lidt efter
lidt opvarmes, inden det kommer i ildkamrets glød
og derpå afkjøles det ganske langsomt.
Forblænd-stene og terracottaarbeider må besidde en fuldstændig
ren overflade, de må være fri for enhver bestanddel
af brændematerialiets aske og slagg. Dersom
ringovnene fyres med kul, så kan dette kun opnåes
derved, at brændmaterialiet forbrændes i seperate
ildkanalef, som formedelst chamottestene er aflukket
fra enhver kommunikation med de kamre, hvor
gjen-standene brændes.

En ringovns kamre besidder i almindelighed
4 sådanne paralelle ildkanaler, som er således
anordnet, at lergjenstandene på to sider er omsluttet
af de glødende kanalvægger, som udstråler en
tilstrækkelig glødhede for at leren hermed kan brændes.
Opstablingen af formstenene i ovnen må udføres
efter omhyggeligt overlæg. Enhver større formsten
må stå fuldstændig frit, uden nogen last over sig
og må hvile på den mindste flade, således at ingen
hindring sættes iveien for enhver sammentrækning
ved brændingen. Herved forhindres at materialet
får ridser, og at fladerne bliver krumme og
vind-skjæve.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:46:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1883/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free