Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 10de august 1883 - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Bentsebrug papirfabrik ved Kristiania - Tækning af tage med pap. (Af ingeniør C. Ohlsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tionen været brugt til begyndelsen af 60 årene, da
der blev fabrikeret sedler til Norges Bank.
I begyndelsen af 1833 blev den første
papirmaskine anskaffet til B. B. Den havde en bredde
af 1,525 m. med 3 tørre valser; deres antal blev
dog senere forøget til 6*). Gangen ved fabrikationen
er i alt væsentlig den samme som ved
håndfabrikationen. Efterat kludene er malet på hollænderne
og tilsat lim, bringes de ned i en beholder, hvorfra
massen atter pumpes op til papirmaskinen. Her
løber den, betydelig fortyndet med vand, ud på en
endeløs metaldug, hvor vandet dels siver gjennem,
dels bortsuges ved hjælp af pumper. Metaldugen
går så mellem 2de valser, beklædt med filt, og her
presses en del af det gjenværende vand bort. Det
er dog langtfra nok; der er endnu så meget vand i
papiret, at det vilde behøve en mængde tørrevalser
forat blive tilstrækkelig tørt. Papiret ledes derfor
hen på et uldklæde, der går mellem 2de metalvalser,
der klemmes sammen med betydelig kraft, og går
så videre til nok et uldklæde, der ligeledes passerer
2de med vægt belastede valser. Efter således på
mekanisk vei at være befriet fra det meste vand,
ledes papiret hen på tørrevalserne. Dette er hule
cylindere af stor diameter; de gjennemstrømmes af
spilddampen fra maskinen og opvarmes således.
Fra tørrevalserne går papiret gjennem flere på
hinanden liggende jernvalser forat befries fra de
knuder, der findes, og blive glattet; når det har
passeret disse, bliver det opskåret enten for hånd
eller ved maskine i bestemt format, sorteret,
efter-talt og indpakket.
Da efterspørgslen stadig steg, blev en ny og
betydelig større maskine anskaifet 1865. Den er
betydelig bredere, 2,44 m., med 12 tørrecylindre. Senere
(år 1875) blev fabrikken endnu en gang udvidet, idet
Øvre Vøien melmølle erhvervedes, og der blev bygget
en fuldstændig fabrik for pakpapir (i billedets
baggrund). Alt maskineri hertil er af indenlandsk
arbeide; papirmaskinen, fra Akers mek. værksted efter
sidste model fra England, har samme bredde, 2,44 m ,
som den foregående, men kun 9 tørrecylindre.
Ved B. B. fabrikeres de fleste papirsorter fra
postpapir til simpleste indpakningspapir. Til de
*) Maskinen blev sat igang 17de mai 1833, og feirede altså
sit 50 års jubileum iår.
finere sorter anvendes lin- og bomuldsklude, der
først sorteres og befries for knapper og sømme og
så hugges i stykker i en maskine, som har 3 roterende
knive, der slår mod en fjerde, faststående.
Dernæst bliver de kogt sammen med natronlud
i roterende kjedler under 4 atmosfæres tryk. Når
de har kogt i 8–10 timer, udvadskes de med vand
i en kjedel med huller, hvorpå de føres i de
såkaldte halvstofhollændere. Disse har samme
konstruktion, som de under bøttefabrikationen omtalte
hollændre. Her males stoffet omtrent så fint, som
det skal være, hvorpå det slippes i kar med
rørearme, og her bleges med klor. Stoffet er nu færdigt;
det føres i helstofhollænderne, forat få den sidste
maling, blandes med andre stoffer, halm og lignende,
tilsættes lim og går så ned til papirmaskinen. Af
hollændere findes på Bentsebrug 20.
For simplere papirsorter anvendes andre stoffer,
som f. ex. almindelig rughalm, der behandles ganske
som klude. Papir, der udelukkende er fremstillet
af halm, findes på Bentsebrugs montre i udstillingen,
og det er en fornøielse at se, hvor smukt og godt
det er.
Det mest anvendte surrogat er dog træstof, især
slebet; således består almindelige aviser næsten
udelukkende af mekanisk træmasse. Bentsebrug var
det første sted her i landet, hvor der var anlagt
træsliberi. Det bestod dog kun af en vertikal sten
drevet med vandhjul; det viste sig imidlertid
utilstrækkeligt og blev nedlagt for en 10-12 år siden.
Til simplere, ikke hvide, papirsorter anvendes
træmasse, slebet af træ kogt i vand. Dette stof er
betydelig stærkere end det ukogte.
Appreturen bliver besørget af 4 calandere
(glattemaskiner) en 2,35 m. bred med 10 valser,
bestående afvexlende af hår dstøbte jern valser og
papirvalser. Disse er dannet af enkelte papirark med
hul i midten, stukne ind på en rund stålaxel, dækket
på begge ender af stålskiver og pressede sammen
under et tryk af 2,000,000 ®. Endvidere forefindes
2de liniermaskiner samt 8 konvolutmaskiner. Der
produceres 7000-8000 kg. papir pr. døgn, og
besætningen udgjør ca. 200 personer. Som motorer
tjener 5 turbiner, l vandhjul, 4 dampmaskiner med
tilsammen ca. 200 hestekræfter, samt en
reservedampmaskine på 70 hestekræfter.
Tækning af tage med pap.
(Af ingeniør C. Ohlsen).
Teknisk Ugeblad no. 12 indeholdt en liden
opsats med ovenstående overskrift af hr. ingeniør
Drewsen. Forfatteren drager skarpt tilfelts
mod tagpapen og kommer til det resultat, at
pap-tage er dårlige og lidet anbefalelsesværdige, hvilket
jeg neppe tror er overensstemmende med
virkeligheden.
Jeg skal villigen indrømme, at flere af de første
paptage, som bragtes i. anvendelse her i landet, var
mindre gode, hvilket havde sin naturlige grund deri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
