Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 10de august 1883 - Tækning af tage med pap. (Af ingeniør C. Ohlsen) - Korrespondance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at man udenvidere overførte udenlandske metoder
til os, uden at tage de tilbørlige hensyn til vore
særegne, især klimatiske forholde; man var heller
ikke så nøie med underlaget, som mange gange var
temmelig dårligt, idet man nemlig overvurderede
papens egenskaber.
Men eftersom erfaringen steg og bedre
tæknings-metoder (listetækning) indførtes, fik man også mange
gode paptage, som vei ikke har vist sig at være
så forfærdelig dyre heller.
I modsætning til hr. D., som meddeler, at
pap-tage ombyttes med sten og bølgeblik, kan jeg
oplyse om, at flere har ombyttet både sten, zink og
jern med tagpap.
Det forholder sig nemlig med tagpap, som med
ethvert andet tækningsmaterial, at, bliver det ikke
godt pålagt fra begyndelsen af, vil det senere have
sine store vanskeligheder at få det godt. Nu anser
de fleste det at tække med pap for en såre simpel
sag, og lader det derfor udføre af hvemsomhelst,
uden at tage hensyn til, om vedkommende har den
fornødne erfaring og kyndighed i den slags arbeide,
og resultatet bliver naturligvis derefter.
Jeg har set paptage, hvor papen er lagt næsten
uden overlæg; spigringen tildels i fugerne mellem
bordene; listetækning så dårlig udført, at tækning
uden lister havde været at foretrække;
reparations-arbeider, som har gjort lækagerne værre istedetfor
bedre o. s. v.
Ligeledes forholder det sig med vedligeholdelsen,
som endnu oftere besørges af aldeles ukyndige og
uøvede folk, som jeg trygt tror at kunne benævne
med navnet fuskere; men sådanne folk gjør det
billigt, og det er jo nutildags desværre hovedsagen.
Dengang, da papen blev prøvet og godtkjendt
af Departementet for det Indre, var den overstrøget
med almindelig asfaltkomposition (destilleret
kultjære) og sandstrøet, og det er naturligvis sandlaget,
som gjør papen til stentagpap og Ildsikker. Men
da det både er dyrt og besværligt at bruge
sand, har man i de senere år begyndt at stryge
sine paptage uden at sandstrø dem.
Sådanne kompositioner kan kanske findes,
som uden noget sandlag modstår ilden; men de fleste
af de sorter, som benyttes her, er vist ikke af den
beskaffenhed, da de hovedsagelig består af kultjære,
der kommer lige fra gasværket. For at gjøre tjæren
lidt tykkere og derved give den lidt lighed med
asfaltkomposition, sætter man til dels lidt kalk, dels kalk
og uldaffald og kanske endnu andre ting, men ikke
tror jeg, at paptage ved benyttelsen af sådanne
kompositioner gjøres gode og heller ikke så ildsikre,
som ved sandstrøing. Jeg tror nemlig, at såvel
udestilleret kultjære som kalk har en skadelig
indflydelse på papen, medens jeg aldrig har kunnet
erfare, at sand har skåret hul eller øvet noget anden
skadelig indflydelse på tagene.
Paptage bør heller ikke, som mange tror,
overstryge« hvert år, da overdækket derved bliver for
tykt, og det har da lettere for at sprække og river
så ofte papen med, hvorved der opstår feil.
Bliver et paptag fra først af ordentlig lagt på
lister på forsvarligt underlag, derefter strøget 2
høist 3 gange, vil det efter min erfaring stå meget
længe uden nogensomhelst reparation, og derved
kanske forvolde mindre vedligeholdelsesudgifter end
tage i almindelighed, og jeg tror at kunne udtale,
at der findes mange paptage her i landet, som af
sine eiere vil få et ganske andet og bedre
skudsmål end det, hr. D. tror at kunne give dem.
Korrespondance.
London, 27de juli 1883.
Striden med arbeiderne i jernværkerne i
Staffordshire vedvarer, og omend mange
valseværker er i gang igjen, finder dog enkelte fabrikker
i Birmingham-distriktet vanskelighed i at erholde
jern af visse mærker. Da forretningerne for
Øieblikket er meget flaue, findes liden eller ingen
vanskelighed i at erholde hvad fabrikeret gods, der
forlanges, uden prisforhøielse, men dersom ordres på
plader, vinkeljern etc. skulde holde ved som ved
jernmarkedet i Birmingham igår, kan en prisforhøielse
snart ventes, især dersom kulpriserne også går op
til næste måned.
Manchester markedet er meget stille for
export, men uenigheden med arbeiderne i
Staffordshire bringer enkelte ordres derfra, og kulpriserne
går sandsynligvis også her op næste måned.
Det samme er tilfælde i Sheffield distriktet,
hvor imidlertid valseværkerne har temmelig god
be-skjæftigelse med større ordres.
En fortoielse i prisen på knive etc. med
elfen-been-håndtag kan ventes, da priserne på denne
artikel går op meget hurtig.
Priserne på Middlesbro rujern holdes vedlige,
omendskjønt sælgerne ikke kan gjøre betydelige
forretninger ved dem. Det samme er tilfælde med
valseværkene, men større ordres ventes til
nuværende priser.
I Scotland forlanger også kjøberne lavere
priser for at spekulere, men sælgerne vil ikke indgå
herpå, da kul også her vistnok bliver dyrere til
næste måned.
Ved London & North-Western jernbanen har
man bestemt sig til at gjøre omfattende forsøg med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
