Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 18. 17de august 1883 - Arbeidsbaner. (Slutn.) - Fra Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Motor.
Transportbane.
Netto last kg.
1 mand. Plankebane, trillebår 0,07 kbm.
jord......... 140
2-3 « Plankebane, vogn med 2 hjul
0,33 kbm/jord..... 660
l « Skinnebane, patent Hoffmann
0,45 kbm. jord..... 900
l hest. Ubanet vei........ 500
l « Med veidække....... 1000
l « Træbane, 2 vogne med ca. l ,o kbm.
jord......... 2000
l « Interimsbane, med de almindelige
vignolskinner, 3 vogne ined
ca. 3,0 kbm. jord .... 6000
l « Skinnebane, patent Hoffmann,
9 vogne med ca. 4,0 kbm. jord 8000
De anførte tal er beregnet efter en daglig
arbeidstid af 8 å 10 timer.
I almindelighed regnes, at en hest på en
skinnebane transporterer 6 gange såmeget som på en med
veldække forsynet landevei. Vi skal anstille en
liden rentabilitets-beregning om et hestedagsværk
ansættes med 2 Rm. Beskjæftiger man daglig
6 heste på en almindelig landevei af l kilometer
længde, så behøver man efter en skinnebanes
anlæggelse kun at anvende l hest, og der spares
daglig (6-1) 2 = 10 Rm., eller årlig 10 X 300 =
3000 Rm.
Anlægget af skinnebanen vilde koste 1000 X
1,930 = 1930 Rm.
18 vogne å 125 Rm. = 2250 Rm.,
hvorimod værdien af de 5
øvrige heste p. p. - L 1500 «
forbliver.....750 «
Sum . 2680 Rm.
For renter, reparaturer og amortisation kan
regnes 20%
20 X 2680 = 536,0 mark.
Besparelsen beløber sig altså til 3000
-f- 536
= 2464 Rm, eller
2464
_-_ .= rot 92% netto-gevinst af den anvendte
JboU
kapital.
Fra Stockholm.
Den 26de juli sidsti, sammentrådte efter
indbydelse fra «Jernvågsmannaselskapets» styrelse dets
svenske medlemmer til diskussion. De mødendes
antal var ca. 70, hvoriblandt en større flerhed af
de svenske privatbaners trafikchefer. Som ordfører
fungerede friherre K. J. U. von Sparre.
Den første diskussion dreiede sig om, hvorvidt
det ikke ansåes nødvendigt at fastsætte en
ensartet sporvidde for de mange mindre jernbaner, der
utvivlsomt fremdeles vil blive byggede i Sverige.
I diskussionen deltog foruden trafikcheferne for flere
mindre baner, tillige lederne af enkelte større
værksteder for jernbanemateriel. Navnlig fra disse
sidstes side frarådedes det i valget af sporvidde at
gå ned til så smale sporvidder som de, der navnlig
i den senere tid var komne til anvendelse både i
Sverige og i udlandet. Såvel for gods- som
passagertrafik ansåes en sporvidde af 3 fod for at være den
mindste, der burde vælges, og også denne oplystes
såvel at medføre ulemper under driften som navnlig
at lægge betydelige vanskeligheder i veien for en
hensigtsmæssig konstruktion af materiellet. I den
sidste henseende vakte Atlas’s direktør Trånkels
udtalelse om, at efter hans formening
hensigtsmæssige lokomotiver ikke endnu var konstruerede
for smalere sporvidder end den nævnte og vistnok
neppe nok for denne, stor opsigt. Fra en større, i
drift værende 3-fods hane meddeltes, at de fra
Kraus & Oie.s bekjendte værksteder i Bayern
leverede maskiner ved større hastigheder viste en
så uheldig indflydelse på skinnegangen, at man
istedetfor den tilladte kjørehastighed, 3 mil i timen,
kun anvendte en betydelig mindre, med hvilken
imidlertid trafikanterne som jernbanen selv fandt
sig mindre vel tjente. Nogen resolution blev ikke
fattet, men fremgik det af diskusionen, at man anså
det ønskeligt under den fremtidige jernbanebygning,
hvis man vilde afvige fra den normale, da at holde
sig til enkelte bestemte sporvidder, 3-fods og under
ganske exceptionelle forholde en endnu smalere.
En sporvidde af 3l/2 fod ansåes at ligge for nær
den normale til at afvigelsen fra denne skulde kunne
medføre nogen så væsentlig fordel, at ulempen ved
en anden sporvidde end statsbanernes derved
op-veiedes ved baner, der kom eller havde udsigt til
at komme i forbindelse med disse.
Det andet spørgsmål – kan det ansees for
fuldt ud hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om
erstatning for skade eller tab af til jernbanetransport
afgivet gods endelig afgjøres ved voldgift? -
besvaredes med nei.
Ang. det tredie spørgsmål - bør sådanne
besigtigelser som de, der gå forud for en banes
overgang til trafik, fra tid til anden gjentages? - fattedes
følgende resolution: Jernvagsmannasallskapet tror
at savne adgang til at udtale sig om ønskeligheden
af nogen videregående offentlig besigtigelse af
jernbanerne end de, som allerede er bestemte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
