- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 1ste Årgang. 1883 /
75

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 19. 24de august 1883 - Om fornikling - Korrespondance - Tekniske meddelelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Om fornikling.

Som bekjendt antager ikke alle metaller lige
let et overdrag af et andets opløsning; således er det
vanskeligt at forsølve eller forgylde jern, zink, bly
og tin i cyanbad, medens dette egner sig godt for
kobber og dets forbindelser, omendskjønt nysølv
allerede byder større vanskeligheder end messing.
I nikkelbad er det let at overtrække kobber, messing
og jern, men ikke zink Metallets indvirkning på
sølv- og nikkelopløsningen har indflydelse på
nedslaget.

For at modvirke dette bruger man at
overtrække et metal, som byder vanskeligheder, med et
andet, som viser bedre egenskaber ligeoverfor badet.
Jern, tin og zink lader sig således let forsølve og
forgylde efter først at være forkobret, og zink lader
sig fornikle. For brugsgjenstande som gafler,
skeer o. L, der ad galvanisk vei skal overtrækkes
med et tykt sølvlag, kan det anbefales først at
amalgamere dem svagt. Amalgameret nikkel er
meget let at forsølve. Da man må være forsigtig
med at amalgamere for stærkt, idet gjenstandene
ellers bliver skjøre, så vil det indses, at der ved
neddypningen i kviksølvopløsning ikke medgår stort
af denne. Et passende amalgam fåes ved opløsning
af l til høist 10 kg kviksølvklorid eller
kviksølvnitrat med tilsætning af lidt svovl- eller saltsyre.
For jern går ikke denne behandling an.

Zink, der skal fornikles, har man brugt først
at forkobre i cyanbad; men man bør helst undgå
de giftige cyanbad, når de ikke er absolut
nødvendige; forøvrigt virker de heller ikke godt,
uden-at alle forhold holdes nøiagtigt; de dekomponeres
også let. Det er heller ikke heldigt, at det røde
underlag let vil skinne gjennem, når de forniklede
gjenstande bliver slidte. Man har også gjort den
erfaring, at forkobret zink ved at bringes i
nikkelbadet blev sort og ikke lod sig overdrage videre.

Meidinger gik på grund af disse ulemper
over til at fornikle et med kviksølv overtrukket
zink, trods at det derved bliver noget sprødere.
Nikkelen satte sig godt på, forbandt sig godt med
zinken og modtog let politur. Ved nogenlunde tykt
zinkblik vil ikke den ringe mængde kviksølv, som
skal til, gjøre noget vidre for styrken, men en
koncentreret kviksølvopløsning kan efter få øieblikke
gjøre l mm. zinkblik temmelig skjørt. At finde den
rette mængde kviksølv til en bestemt zinktykkelse
må ske ad forsøgets vei.

Rent zink farves i nikkelopløsningen snart gult
og brunt, og man kan stryge af nedslaget med et papir.
Ved anvendelse af en svag elektrisk strøm vil denne
kemiske virkning begunstiges, medens en stærk strøm
strax bedækker zinken med nikkel, hvorved den
kemiske proces ikke får tid til at foregå, og man

får et godt nedslag. Dette er den eneste måde,
på hvilken man kan fornikle zink direkte; men den
er vanskelig at udføre. Amalgameret zink viser
derimod først efter længere tid indvirkning på
nikkelopløsningen, og man kan med en svag strøm
få god fornikling.

Det er ofte vanskeligt at få nysølv forniklet,
og det turde derfor kunne anbefales også at
amalgamere dette.

Korrespondance.

(Eftertryk forbydes).

London, 18de august 1883.
Jernværkerne i Staffordshire ere nu igjen
i fuld gang, men desværre komme ikke nye ordres
ind i samme grad som de gamle oparbeides, da
kjøbere blot give bestillinger, som må udføres
øie-| blikkelig, og ingen forretninger gjøres på spekulation.
| Det samme berettes fra Manchester distriktet,

hvor arbeiderne i valseværkerne uden videre indgik
på en reduktion i løn. Maskinfabrikkerne her have
j fuldt op at bestille. Flere have erholdt
guld-medaille ved Amsterdammer-udstillingen.

Sir Joseph Whitworth & Go. have fabrikeret
en 20-tons stålkanon, som netop er blevet forsøgt
med et resultat, som overgår alt, hvad man hidtil
har seet.

Bessemer råjern i C u mb er l an d-distriktet var
denne uge stærkt efterspurgt, og priserne ventes
forhøiede.

I Skotland ere priserne på råjern noget
lavere med undtagelse af de bedste sorter, som
holde sig godt.

Kulpriserne holde sig overalt som sidst berettet.

sh. d.
Staffordshire råjern (common) . . . 38/9 to 42/6

Lancashire do. do.....45/0 « 45/6

Middlesbro do. do.....38/6 « 39/0

Glasgow do. do.....47/0 « 47/2

Tekniske meddelelser.

Til belysning af jernbanevogne anbefales elektriske

glødelamper. Elektricitetskilden er her zink-kobberelementer
(system Puluj). I en liden kasse (6 kg. tung) findes 6
elementer, der forsyner en glødelampe med 6 normallys kraft
med strøm i 9 timer. Efter dette tidsrum tages batteriet fra
hverandre, elektromotorerne afvaskes med vand, og de
forbrugte mængder af CuS04 og JLSO* erstattes, hvorpå batteriet
er færdig til nye 9 timers brug. Angående anskaffelses- og
driftsomkostningerne oplyses: i jernbanevogn kræver 8
glødelamper å 4 fl. og 24 elementer å 5 fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:25:52 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1883/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free