- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 1ste Årgang. 1883 /
78

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 20. 31te august 1883 - Fra Stockholm - Tekniske meddelelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vidt de seneste erfaringer går i den retning, at
effektive gnistfængere kan anbringes på smalsporede
lokomotiver, der befare stærke stigninger uden i
betænkelig grad at mindske trækkraften, af interesse.
Spørgsmålet besvaredes med nei, hvorved dog må
bemærkes, at de fængere, der oplystes at være i
brug, for en stor del var forældede konstruktioner,
der f. ex. stå meget tilbage for de her i landet
anvendte. De i mødet faldende udtalelser var
betegnende for den for tiden i Sverige rådende opinion
mod valget af indskrænkede sporvidder for baner
med noget betydeligere trafik, en opinion, der som
bekjendt, også er rådende inden en flerhed af vore
teknikere.

Blandt nyetablerede industrigrene i Sverige
kan nævnes den i Stockholm forrige år oprettede
cigarretfabrik «Nadeschda». Sveriges import af
cigarretter har stadig været i tiltagende og steg i
enkelte år op i over 20 millioner stykker. De
forsøg, der oftere har været gjorte på at tilvende den
indenlandske industri det marked, der inden landet
fandtes for denne vare, havde imidlertid ikke havt
held med sig, hvilket vel nærmest må tilskrives, at de
anstilledes i mindre skala, og at man ikke fra
begyndelsen af fremstillede et produkt, der fuldt ud
stod ved siden af den importerede vare. Den
nyoprettede fabrik søgte at undgå denne feil, ved at
hente ikke alene maskinerne og råproduktet, men
også arbeidsstokken fra udlandet,. Som formand
engageredes en græker, der i en længere række af
år havde forestået en større cigarretfabrik i St.

Petersburg. Sammesteds fra hentedes tillige en stok
af russiske arbeidersker. Den anvendte tobak er
for største delen tyrkisk, men til enkelte i Sverige
meget søgte sorter anvendes også russisk tobak.
Oigarretpapiret, af hvis godhed, som bekjendt,
smagen for en væsentlig grad er afhængig, tages
fra Paris, der fortiden leverer det ypperligste
mais-papir. Etiketter og omslag, på hvis smagfulde
kunstneriske udstyr der med rette lægges megen
vægt, tilvirkes derimod i Sverige.

Fabrikens nuværende produktion er 5 å 6
millioner cigarretter årlig til en pris fra l til 5 øre
stykket, men antages den inden kort tid at ville
kunne udvides til det dobbelte, da allerede nu
fabrikatet har vundet stor udbredelse inden Sverige.
Denne industrigren synes også at skulle have mange
betingelser for seierrigt at kunne hævde sig
ligeoverfor den udenlandske konkurrance, da
indførelses-tolden på ubearbejdet tobak kun er en trediedel af
tolden på det færdige produkt. Fabrikens driftige
bestyrelse \il derhos snart søge at bringe sine
cigarretter på markedet hos os, hvor vistnok
forbruget endnu ikke har nået nogen sådan størrelse
som i Sverige, men hvor det dog også er i stadig
stigende. Fabriken selv er meget interressant at
se, såvel hvad de maskinelle indretninger til tobakkens
sønderdeling, pakning etc. angår, som også, fordi
man her kan beundre den overordentlige manuelle
færdighed, de ældre arbeidere har nået. En øvet
arbeiderske når op til med lethed at kunne pakke
indtil 1000 cigarretter daglig.

Tekniske meddelelser.

Kristianiabygningernes ofte dadlede monotone
udseende skyldes vistnok nærmest beboernes vedholden ved den
gammeldagse konstruktion af vinduerne, idet samme kræves
anordnede til at åbnes udad, hvorved glasfladen kommer
altfor langt ud mod fagadeflugten, og således intet relief
fremkommer. Når derimod vinduerne konstrueres til at slå indad,
må de enten lægges i en murfals eller i karmens indre flade;
i begge tilfælde vil rammen med glasfladen ligge betydelig
længere tilbage for murflugten, hvorved altså vindes et relief
med kraftig skyggevirkning.

Kalk som sprængmiddel har i den senere tid været
forsøgt, navnlig i stenkulsgruber, hvor grubegasens optræden
gjør anvendelsen af krudt og dynamit betænkelig. Den nyeste
fremgangsmåde er følgende: Frisk brændt, meget ren kalk
males til et fint pulver og bliver under et tryk af 40
atmosfærer formet til patroner, hvis gjennemsnit er 61/* cm.,
længde 12 cm. og som på den ene side er forsynet med en
rende efter længden. Disse patroner bringes til gruben i
lufttætte beholdere. Sprænghullerne bores med egne dertil
konstruerede minebor og har en længde af ca. l m. I
borehullet indskydes et ligeså langt jernrør af 12.5 mm.
gjennemsnit, hvilket rør oventil er forsynet med en trakt og efter
den halve længde med huller. Den nedre ende af røret
såvelsom hullerne omsluttes af et kalikohylster for at for-

hindre kalkens indtrængen, medens den anden ende udenfor
er forsynet med en hane og en skrueindretning til forbindelse
med en pumpe. Nu bliver patronefne indsatte - røret
passer nøiagtig i sainmes siderende - noget fasttrykket,
forat de kan udfylde borehullet, og derpå følger forladning
således som ved anvendelsen af krudt. Derpå indsprøites i
røret med en liden trykpumpe så meget vand, som der er
anvendt kalk. Vandet drives mod den fjernere ende af røret,
undviger langs fordybningen og gjennem rørets huller,
gjennemtrænger kalikohylstret og flyder ind i kalken, som
det mætter, drivende luften foran sig. Hanen bliver derpå
lukket for at forhindre, at den dannede vanddamp undviger,
og forbindelsesrøret med trykpumpen fjernet. Det opnåede
tryk udgjør ved almindelig ladning med 7 patroner 200
atmosfærer. Den hele masse udbrydes i store stykker, og
processen er fuldkommen uden fare. De økonomiske resultater
ved den nye fremgangsmåde kan endnu ikke angives med
absolut nøiagtighed. Patenthaverne antager, at metoden er
anvendelig til udvindelse af hvilkensomhelst kulsort, når den
afpasses efter de foreliggende forhold. Indtil nu har kun i
enkelte distrikter med særlig trådagtige og elastiske kul
stillet sig virkelige vanskeligheder i veien imod dens
indførelse. I svage fløtser stiller boreomkostningerne ved
kalksprængning sig høiere end ved sprængning med explosiver,
da man må bore flere huller; dog er riftens dybde for den
samme kulkvantitet sædvanlig mindre, medens kalkens pris
snart stiller sig høiere, snart lavere end krudtets. Arbeidet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:25:52 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1883/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free