- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 1ste Årgang. 1883 /
89

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 23. 21de septbr. 1883 - Indhold - Mere lys. Af ingeniør Aage Drewsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


No. 23.

TEKNISK UGEBLAD.

Indhold: Mere lys. Af ingeniør Aage Drewsen.
- Opfindere.
- Tekniske meddelelser: Lokomotiv uden ild. - Tohjulet lokomotiv. - Elektrisk jernbane. - Ny redningsbåd. - Kraftoverføring på længere afstande.
- Patenter.
- Receptkasse: Salicylsyre. - Pudsepulver. - Konservering af træ.
- Brevkasse.
- Boganmeldelser.
- Patentbeskrivelser: Selvvirkende måle- og veieapparat af A. Kaiser. (PI. XVI). -

Mere lys.

Af ingeniør Aage Drewsen.

Oplysningens tidsalder hører man enhver nævne
med en selvbevist følelse af, at han er dens barn.
Men her i Norges hovedstad skulde man være lidt
varsom med at tale om den ting - ja det vil da
sige på det matrielle område. Nedskriveren tænker
på oplysningen eller rettere belysningen af vore
gader og pladse og finder, at den er mangelfuld.
Det er ikke netop den nødtørftige belysning,
som mangler, for gaslygter findes der endog langt
ud i de nye bydele. Det er virkelig tidsmæssig,
europæisk lysmængde i de mest befærdede
hovedgader og på de offentlige pladse, som vi i høi grad
savner, og som giver vor by det småstadsagtige
præg, som den antager ud på aftenen i den længste
tid af året, når mørket er faldt på og de private
lyskilder - butikerne - er lukkede. Således også
på søn- og helligdage. Allerede ved 7 å 8 tiden
om aftenen hersker her jo et så trist mørke, at man
ikke glad i hu vandrer ud i den frie luft for at
rekrere efter et dagsværk henslæbt inde i et kvalmt
forretningslokale e. 1. Dette gjør at familierne
murer sig inden for fire vægge, og de ugifte søger
de offentlige lokaler eller sine foreninger. Hvem
ved om ikke en sådan omstændighed har bidraget
adskilligt til den bekjendte ufordragelighed, der
hersker mellem folkeklasserne i vort land, hvor dog
de naturlige forhold skulde lade forudsætte noget
andet. En stadig omgang på promenader og i det frie
under munter passiar og med glade ansigter er en
adspredelse, som menneskene sætter adskillig pris
på, og som vistnok både i sanitær og sædelig
henseende er af stor betydning for et samfund. Som et
bevis for, at der ikke er tilstrækkelig sans for
belysningens fulde betydning, tør det vistnok ansees,
at der endnu ikke er foretaget et eneste forsøg med
elektrisk belysning fra det offentliges side her i
hovedstaden, medens man i udlandet ikke alene har
drevet forsøg i udstrakt skala, men endog i
forholdsvis små byer har indført det elektriske lys som
permanent institution. Ja end ikke i
industriudstillingen har man indlagt elektrisk lys - når
undtages i pavillionen for kunstudstillingen. Tvert
imod har man indlagt en yderst nødtørftig
gasbelysning, der kun på et punkt - i det vestre
gårds-rum - kan siges at være udstillingen værdig.

Og denne - man kunde fristes til at kalde
det lysskyhed - fra det offentliges side lader også
privatfolk, som ubetinget vilde have fordel af at bruge

mere lys, vandre om i det samme uhyggelige mørke.
Gå blot hen til vore offentlige forlystelsessteder eller
vær nærværende ved en folkefest i det frie. Der
hersker overalt et uigjennemtrængeligt ur mørke,
som under enhver omstændighed ikke afgiver nogen
sund, sædelig atmosfære.

Hvordan er det vor hovedgade Karl Johan ser
ud om aftenen, når man gar hjem til spisetid? Det
minder altfor stærkt om det fra alle «høstfester»
og «fremtidsmarkeder» bekjendte panorama;
«Kara-sjok ved nattetid».

Ligeså berettiget som det er, at man ikke
længere tør byde publikum trottoirer brolagte med
kampesten eller åbne kloakgrøfter i gaderne, ligeså
indlysende skulde det være, at gasforbruget pr.
individ ikke længere har lov at minde det. som var for
20 år siden.

Man hører stadig reisende nævne de hyggelige
friluftssteder for publikum i vore skandinaviske
søster hovedstæder; deres charme kan ikke noksom
berømmes; nedskriveren påstår, at hele deres
fortryllende hemmelighed er at søge i det strålende lys
med de deraf flydende behag, som disse steder
byder publikum.

For effektfulde, kunstnerisk udstyrede
kandelabre er her aldeles ingen sans; vore lygtestolper
bliver styggere og styggere Som bevis for, at det
kan være bedre, vil jeg nævne en liden by som
Jonkoping i Sverige, der kan stå som et lysende
exempel for Kristiania i denne henseende; men det
burde den dog ikke med sine 16000 indbyggere.

Det nytter ikke at klage over de trykkende
skattebyrder, når der er tale om sådanne
forbedringer, der påtrænger sig af sig selv, når en stad
bliver stor; thi ligesåvist, som hvert øre, der udgives
til forbedret regulering af gadernes høide- og
breddeforhold er produktivt, ligesåvist er de ører, som
udgives til belysning og forskjønnelse produktive.
Vi har troet at burde gjøre opmærksom på denne
sag, som hidtil har været forlidet fremdraget,, og
vi håber at den hos alle autoriteter, både de
initia-tivgivende og de bevilgende, møder al den Sympathi,
som den i sandhed fortjener. Det sees at budgettet
for gasværket i 1883 er balanceret med et
driftsoverskud af 180000 kroner hvoraf 90000 kroner
indgår i bykassen. Tag en del af dette og sæt op
nye og gode gaslygter for, og sæt ned prisen for
den private belysning, i ethvertfald for de større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:46:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1883/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free