- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 1ste Årgang. 1883 /
90

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 23. 21de septbr. 1883 - Mere lys. Af ingeniør Aage Drewsen - Opfindere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forbrugere, og vi tror kommunen skal være vel
tjent dermed. At gasen i flere fabriker heromkring
vil blive ombyttet med elektrisk lys, hænger ikke

netop sammen med de her anstillede betragtninger;
det kommer nærmest af, at den erholdte gas i
udkanterne ofte er dårlig og har lidet tryk.

Opfindere.

Scientific American *&kxivQY:
Når en mand har opfundet noget nyt og
nyttigt og har fået patent derpå, gribes han i
almindelighed af en stolthedsfølelse, der lokker ham til
at betragte sig som stående adskillig over andre
menneskelige middelmådigheder, der omgiver ham.
Han indbilder sig eller håber idetmindste, at hans
opfindelse vil vise sig at være en løftestang,
hvorved verden vil blive hævet til en høiere sfære i
velstand og lyksalighed, medens han på samme tid
vugger sig i tåbelige drømme om, at han har
betrådt veien til rigdom og berømmelse, og at han
står på spranget til at blive millionær. Han
betragter patentbrevet, hvorpå den store amerikanske ørn
breder sig i hele sin glans, og derunder de høie
myndigheders underskrift, som et dyrebart
dokument, der enten omhyggelig opbevares i hans arkiv
blandt hans brevskaber, forat efterverdenen kan
få se, hvilken stor mand og hvilken opfindsom
ånd han har været, eller også sættes det i glas og
ramme, for at alle nulevende skal kunne se og
beundre det. Der er intet urigtigt i noget af dette,
men snarere meget, som er anbefalelsesværdigt.
Mærkelige opfindelser har, sålænge verden har stået,
betegnet civilisationens gang, og historiens epoker
er betegnede ved store opdagelser af indgribende
betydning. I virkeligheden skulde opdagere og
opfindere blive klassificerede sammen. Blandt de
store verdensopdagelser på den fysiske geografis
gebet var Amerikas opdagelse ved Oolombus i 1492,
Florida ved Ponce de Leon i 1512 og dr. Solos
opdagelse af Mississippi-floden i 1512, og i kunster og
videnskaber Harvey’s opdagelse i 1619 af blodets
cirkulation, Daguerres i 1838 at frembringe billeder
ved hjælp af lyset og elektricitetens opdagelse i
1752 ved Franklin af den største betydning for
menneskeheden, og disse opdagelsers velgjørende
virkninger er hver dag synlige. På den anden side
vilde verden ikke have nået det høidepunkt,
hvortil den er kommen, hvis ikke disse opfindsomme
ånder med sine mærkelige gaver havde existeret.
Hvad vilde vel jernbanen den dag idag have været
uden en sådan opfindelse til at stanse togenes
bevægelse som bremsen, patenteret af Westinghouse
i 1859, eller stålskinner, hvis billige fabrikation
Bessemer opfandt i 1856? Thornton og Halls
opfindelse i 1811 af bagladnings-geværet gjorde en

revolution i den moderne krigskunst, ligesom
krudtets opfindelse i 1320 af Schwartz bevirkede
afskaffelsen af flitsbuer, spyd og slynger og satte
luntebøssen og muskedunneren istedet derfor. Det andet
århundrede af den kristelige æra (A. D. 130) var
vidne til opfindelsen af kompasset, uden hvilket
Columbus aldrig vilde have været istand til at finde
veien tværsover det vide, vilde, vestlige ocean, og
uden hvilket, uden nogen væsentlig forskjel fra,
hvad oldtidens søfarende benyttede, en udstrakt
færdsel på oceanet simpelt hen vilde, have været umulig.
Vi skatte og sætter allesammen pris på værdien af
Whitney’s opfindelse af bomulds-maskinen i 1794,
af Gordon’s kornbindings-maskine i 1872, af Haines
høste-maskine i 1849, af Lee’s strikke-maskine i
1858, af den almindelige fyrstikke af Walker i
1829, af Schott’s meiemaskine i 1815, af Wright’s
maskine til at gjøre knappenåle i 1824, af
Bent-ham’s sag-maskine i 1791, af Guttenberg’s opfindelse
af bogtrykkerkunsten i 1444, af Hoe’s opfindelse af
bogtrykker-pressen i 1847, af Davy’s
Sikkerhedslampe i 1815, af Steven’s skrue-propeller i 1804,
af Howe’s symaskine i 1847, af den første dampbåd
af Fulton i 1808, af den første dampmaskine af
Watt i 1744 og af Morse’s praktiske telegrafi 1837.

Verden vurderer og sætter pris på alle disse
opfindelser og tusinde andre af større eller mindre
nytte, og af hvilke opfinderne i mange tilfælde har
opnået både ære og guld. Og marken er endnu
vid og åben for alle, med ligeså store udsigter for
fremtiden, som fortiden har vist.

Men der er tusinder af opfindere, som aldrig
har realiseret såmeget af deres opfindelser, som
deres patentbrev koster dem, og heller aldrig vil
komme til at gjøre det, - ikke altid på grund af
mangel på virkeligt værd i deres opfindelse, men
fordi deres fortjeneste ikke på den rette og passende
måde er ble ven almenheden bekjendt - det være
så værdifuldt, som det være vil - og ikke
opmærksomheden henledet derpå, med andre ord, den der
ikke «driver eller puffer det frem», ligner den mand,
som indhyllede sit talent i en serviet og skjulte
det i jorden. Det kommer os i tankerne, at de
talenter, som alle mennesker i større eller mindre
grad besidder - især hvad der angår deres
forret-ningsdygtighed og deres skikkethed for livets
praktiske hverv - ligner meget de menneskelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:46:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1883/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free