Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 28de septbr. 1883 - Indhold - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Bjergværkernes udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 24.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania
1883. - Om glidebaner. -Tekniske meddelelser: Elektriciteten
som bevægkraft. - Den amerikanske udstilling af jernbane-materiel i
Chicago. - Småting: Jernbaneskinner. -En udstilling af
torvfabrikation. - B o ganm ei del s er. - Patentbeskrivelser: Para-
finlampebrændere med lysregulatorer og slukkeapparater af J. C. Olsen.
(PI. XVI). - Apparater til tørring af papir af selskabet for
træstoftilbe-redelse i Grellingen. (PI. XVII). - Apparater til fremstilling af svovlsur
ammoniak af torv af Hubert Grouen. (PI. XVII). -
Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883.
Bjergværkernes udstilling.
Når man ser hen til bergværksdriftens
økonomiske betydning for landet, må man forbauses over
det lille omfang produkterne fra denne indtager, og
vi må beklage, at flere af vore bjergværker rent
har holdt sig borte. Lad det nu også være så, at
disse produkter kun har et yderst indskrænket
marked inden landet selv, og at de fra de store
verdensudstillinger har hjembragt diplomer, som
tilstrækkelig garanterer deres plads i konkurrencen,
og gjør en udmærkelse her hjemme overflødig, så
må det dog anerkjendes, at de burde være med, hvor
der som her er gjort anstrengelser for at give et
muligst fyldigt billede af industriens stilling i vort
land, og det er ligefrem nedslående ikke at kunne
vise de fremmede besøgende noget mere fra vor
bjergværksdrift; de må jo tro at vi næsten ikke
har nogen sådan bedrift i vort bjergland.
Størsteparten, af hvad der er udstillet, er
desuden kun ertsprøver fra skjærp og mindre gruber,
der søger at hendrage opmærksomheden på sig for
at finde kjøbere, noget man kan slutte af det «til
salg», der er påheftet en flerhed af montrene.
Herimod er naturligvis intet at indvende, men hvad
der forundrer er, at kun en 3-4 af vore større
værker er repræsenteret. Nu er jo rigtignok en
del, og det netop blandt vore største bjergværker
som Vigsnæs og Aurdal kobberværk, Senjens
nikkelværk, Bamble apatitgruber o. s. v. i
udlændin-gers hænder, der ikke kan have nogen interesse af
at vise frem sine herligheder for os; men hvad vi
med føie kunde have ventet, var, at værker som
f. ex. Eøros, landets ældste og bedste kobberværk,
ikke havde undladt at give møde.
Røros verk har været i drift lige siden første
halvpart af det 17de århundrede, og dets kobber
står på markedet næsten ligt med det bedste
russiske. Af sådanne prydelser har vi ikke så mange;
savnet af dem på udstillingen bliver derfor såmeget
føleligere. Det samme må siges om Meraker værk,
hvis kobber står ligt med Røros. Ligeledes savner
vi alle vore nikkelværker på et nær, ligesom af de
mange nye sølvfund kun et enkelt, nemlig Bitterens,
er ræpræsenteret. En samlet udstilling af alle disse
værkers produkter, ledsaget af et rids af gruberne
og en kort beskrivelse af forædlingsprocessen, (især
hvis det kunde have lykkedes udstillingskommiteen
også at få de i fremmede hænder værende værker
til at udstille prøver), vilde været af stor interresse
ikke alene for de få fagmænd, der får anledning til
at se udstillingen, men også for dem, der har lyst
og anledning til at ophjælpe en næringsvei, som
vore kapitalister vistnok har vist altfor ringe
interesse og Sympathi og derfor har ført betydelige
kapitaler over i udlændinges hænder.
Idet vi nu går over til at betragte de
udstillede produkter, hendrages opmærksomheden i første
række på Kongsberg sølvværks smukke og
glimrende udstilling. Den består af en række
produkter såvel fra gruben som hytten, og man kan
her læse sølvets historie, fra det som fine små korn
og tråde sidder skjult i fjeldet, til det støbes ud i
de store tunge barrer. Foruden almindelige
erts-stuffer af forskjellig righedsgrad, kan man også
gjøre bekjendtskab med en del pragtexemplarer af
de mineralier, som findes sammen med sølvet i
gangene og ikke at forglemme de kostbare ved sine
slyngninger og vindinger kuriøse, gedigne sølvstuffer,
hvoraf især en enkelt tildrager sig almindelig
opmærksomhed ved sin størrelse og eiendommelige
form, og som af en flerhed ganske vist antages for
at være et kunstprodukt. Hvad vi især vil
fremhæve som heldigt, er den oversigt, der er givet i
form af et stamtræ med prøver af alle
mellemprodukter, der viser, hvorledes de rå stoffe ad
mekanisk vei ved knusning og soldsætning anriges. Skulde
vi nævne nogen mangel ved udstillingen, så
kommer det af, at den selv har givet os smag på det
fuldkomne; vi savner et lignende stamtræ over
smelteprocessen til forklaring af de udstillede
hytteprodukter*
Kongsberg sølvværk er som bekjendt statens
eneste værk og har under forskjellige omskiftelser
med lyse og mørke perioder været i drift
ligesiden første halvpart af det 17de århundrede.
Medens, som omtalt, adskillige af vore egne,
det vil sige af nordmænd eiede værker er udeblevet
fra udstillingen, glæder det så meget mere, at M
o-dums blåfarveværk, der eies af udlændinge, har
ladet sig repræsentere ved en meget smuk samling
af sine produkter. De store blokker med isprængte
erts giver et anskueligt billede af forekomstens
natur, medens de enkelte pragtstykker af krystaller
nok kan vække interesse hos mineraloger af fag.
Foruden disse findes der en righoldig samling af
ertser og hytteprodukter, repræsenterende de
forskjellige trin i forædlingsprocessen. Hvad der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
