Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 28de septbr. 1883 - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Bjergværkernes udstilling - Om glidebaner. (Af meierimester J. Grade.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindst bidrager til at gjøre denne udstilling
værdifuld, er den korte beskrivelse med tilhørende
grubekarter af værket og dets processer, der gjør, at man
kan få så meget klarere begreb om de udstillede
produkters hensigt og værd. Anlagt 1772 var Modums
blafarveværk først norsk-dansd statseiendom; nu eies
det af «Sachsische Blaufarbenwerks Consortium».
Ertserne er koboltglans, tesseralkis og
kobolt-arsennikkis. Af disse ertser udvindes koboltoxyd,
der smeltet sammen med glasdannende|emner giver
den såkaldte smalte, en smuk og særdeles
varigblå-farve, af hvilken der findes en masse nuancer og
finhedsgrader. Da ultramarinen blev opfundet, fik
alle koboltværker et voldsomt knæk; en stor del
blev nedlagt, men af dem, der overstod krisen, var
Modums værk. Dets produkt skal også være så
ædelt, at den deraf dannede blåfarve efter
forlydende skal gå lige til Kina, hvor den anvendes til
at give taget i kinesernes pavilloner dets himmelblå
farve. Nu forfærdiges på Modum ikke smalte, kun
koboltoxyd.
Af nikkelværker er kun et repræsenteret
nemlig Evje, beliggende cirka 60 km. nord for
Kristi-anssand i Sætersdalen. Malmen er nikkelholdig
magnetkis, og dens gehalt skal være særdeles høi
ligetil 5 pct. nikkel i den rene kis. Ikke
destomindre skal også dette nikkelværk have vanskeligt
for at kunne drive under de nuværende lave priser
på grund af den besværlige transport, der fordyrer
koksen for meget. Dets udstilling viser alle
produkter fra den rå malm til det færdige
tærning-metal. Værket har dog ikke i de sidste år
fremstillet alle disse produkter, men forædler kun
malmen til en sten med gehalt af ca. 50 pct nikkel.
Af kobberværker har «0rkedals Mining Co.»
udstillet en række særdeles smukke ertsprøver.
Men hvorfor det har fået sin broncemedalje, må vi
tilstå ikke godt at kunne forstå, da det kun har
udstillet naturprodukter i rå tilstand, og det vel
ikke kan siges at være kompagniets fortjeneste, at
gruben leverer en så god malm.
Fold al s værk har udstillet en del produkter
fra sin sidste diiftsperiode samt nogle særdeles
anseelige ertsblokker. For tiden er her ingen drift,
og det ser ikke ud til, at de senere års
anstrengelser for at danne et aktieselskab skal krones med
held. Den fornødne kapital er for stor og
spekulationen for tvivlsom under de nuværende lave
kobberpriser, til at man tør vente projektets gunstige
modtagelse. Meningen var at lægge en 45 km. lang
jernbane fra gruberne til Lilleelvedalens station, for
så at exportere den rå kis. Sørgeligt er det, at
en så stor kapital,, som repræsenteres af den
anselige kisforekomst skal ligge død.
Foruden fra disse betydeligere værker er
desuden udstillet prøver fra en række af mindre
bekjendte ertsforekomster, for en del ganske nye,
hvoraf vi specielt vil ønske det nye
zinkblendefund ved Søvde i Buknfjorden en god
fremtid. Efter prøverne at dømme ser det lovende ud.
Af produkter, der ikke henter sit råmateriel
fra ertsforekomster, skal vi kun nævne hr. v.
Schwarzenhorn-s udstilling af forædling af norske
mineralier. Hr. v. Schwarzenhorn var såvidt vides
en af de første, der begyndte at udnytte vore
feld-spatleier og har indlagt sig ikke ringe fortjenester
af denne i de senere år betydelige bedrift.
Om glidebaner.
(Af meierimester J. Grade.)
Som tillæg til hr. premierløitnant Kolderups for
dette blad skrevne artikel om samme emne
hidsættes efter «Norsk Landmandsblad» no. 33 følgende:
Da jeg forudsætter, at såvel den nævnte forfatter
som flere af bladets læsere gjerne vil følge med
udviklingen af dette ligeså moderne som for vore
lokaliteter hensigtsmæssige transportmiddel, skal jeg her
tillade mig at fremstille den forbedrede «afleder»
således, som den nu benyttes ved flere «strænge» i
Hardanger.
Ved anordningen af denne nye afleder har man
troet at opnå større enkelhed og styrke, på samme
tid som man hindrer strængen i at vrides, idet
lasten løber ud på aflederens udad til den ene side
pegende arm, hvorved den har været udsat for at
komme uklar af strængen.
Den nye afleder gives form af et huljern af
ca. 20 cm. længde og 4 cm. bredde og dybde,
således som i flg. l antydet. Bogstav a betegner selve
Fig. l.
aflederen, der smedes af seigt jern. Den opad
mod afsendelsesstationen pegende ende udsmedes
med aftagende tykkelse i en længde af 20 å 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
