Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 12te oktober 1883 - Molekulernes svingninger - Foreningsefterretninger - Tekniske meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men dog målt hurtighed. Idet kul-molekulet kom
imod surstof-molekulet, blev de splittet og kløvet
til atomer og forenede sig øjeblikkelig med surstoffet.
Under virkningerne af den atomistiske forbrænding
kom pludselig det nydannede molekul af kuloxyd i
svingninger af samme beskaffenhed, som de der
affi-cerer vore nerver med den fornemmelse, man kalder
varme. Myriaden eller den utallige mængde
svingninger blev meddelt og forplantet til vedkommende
kubikcentimeter vand, og man kom efter et mål af
deres beløb. Det beløb sig til en 305 meter
kilogram.
Man må huske på, at dette er teori og kun
bevist ved analogi. Ligheden mellem lydens og
varme as fænomener er meget stor. Begge kan
reflekteres og brydes; begge kan udgå fra et centrum
og blive udstrålede gjennem rummet efter de samme
love. Lyden består uden tvivl i svingninger. De
kan sees med det ubevæbnede øie. Dette er
tilfældet med en lang strengs eller stemmegaffels
svingninger. Af analogierne mellem lydens og varmens
teorier kan man drage den slutning, at varmen også
består i svingninger.
Vi kommer således til en sand forståelse af
teorien. Varmens vibrationer er usynlige. De er
blevne opfundne af videnskabsmænd for at forklare
existerende fænomener. Beviset for deres existents
er blot et analogisk, og analogien har så ofte taget
feil, at den hele teori blot bør ansees som
midlertidig. Sandsynligheden for svingningernes existents
har man troet at kunne udlede af den lethed
hvormed de giver adgang til at forklare bekjendte fakta.
Såsnart som en uoverensstemmelse indtræder, må
de opgives og forlades af teoretikeren. Såsnart
som en sådan uoverensstemmelse mellem deres
existents og naturens fænomener viser sig, forsvinder
beviset og sandsynligheden for deres existents.
Svagheden af ethvert forsøg på blandt
moleku-lar-svingninger at søge efter en ny kilde til kraften
er således meget indlysende. De tjener alene til
at forklare muligheden af den gjensidige
forvandling af forskjellige arter af kraft. ’Man kjender
ikke absolut til, at de existerer og de kan for nogen
tid komme i miskredit og en ny theori blive
anta-gen. At betjene sig af en sådan ubevist og
ubekjendt størrelse som et reservoir for en ny og
hidindtil uopdaget kraft går udenfor analogiernes og
rimelighedens grænser.
Foreningsefterretninger.
Den Polytekniske Forening. I møde den 2den oktbr.
1883 indvoteredes, foruden de i forrige nummer nævnte herrer,
G-rosserer A. Stampe.
I møde den 9de oktbr. 1883 iudvoteredes: Ingeniør
Wille, Arkitekt H. Olsen, Grosserer Lind og
Grosserer Ellingsen.
Kemiker Schmelck holdt foredrag om de forskjellige
lampekonstruktioners fordele og mangler med hensyn til de
nu brugelige lysolier. Dette foredrag med diskussion vil blive
fortsat senere. Tirsdag den 16de ds. vil hr. direktør Sinding
holde et indledende foredrag om det udarbeidede forslag til
patentlov, som af Indredepartementet er oversendt
foreningen til udtalelse. Forslaget, hvoraf foreningens medlemmer
ved henvendelse til vagtmesteren kunne erholde udlånt
enkelte exemplarer, vil derefter blive diskuteret. Talrigt møde
ønskeligt.
Tekniske meddelelser.
Kjøretøiers bevægelse ved fjerkraft forsøges i den
sidste tid i Filadelfia, og man synes allerede at have
overvundet hovedvanskeligheden, som bestod i at meddele
fjermotoren en jevnt virkende og tilstrækkelig stærk elektrisk
Kraft. Motoren bestod af seks på en cylinder opvundne
spiralf j ere hver dannet af et 90 m. langt, 0,15 rn. bredt og 0,006
m. tykt stålbånd som først var oprullet til en diameter af
5,5 m. og derpå underkastedes en eiendommelig
hærdnings-proces, ved hvilken fjeren erholder en overordentlig elasticitet
og enorm kraft. Nu rulles fjerbåndet sammen til 2,30 m.
diameter og anbringes i forbindelse med den øvrige
bevægel-sesmekanisme på kjøretøiet. På en endestation optrækkes
kjøretøiets samtlige sex f j ere af en faststående maskine til
en diameter af 1,00 m., hvorved en så betydelig kraft opnåes
at en sædvanlig med personer fyldt vogn i Filadelfias gader
kan tilbagelægge 8 km. Kusken kan efter som han synes
sætte en eller anden af fjerene i aktivitet ligesom han kan
spærre dem alle. Ved en bremse kan det forhindres, at
vognen kjører hurtigere end 14,5 km. pr. time.
Jernbjerget i Mexico. «La Cerro de Mercado» er
navnet på dette mærkværdige bjerg, som helt igjennem skal
bestå af den righoldigste jernerz; det ligger ca. 3 km. nord for
Durango (Mexico) og hæver sig ca. 200 m. over platået; det
er ca. 9 km. langt og 3 km. bredt og dets indhold af jernerz
skal være flere millioner ton. Alene de løse stene, som ligger
omkring på overfladen vilde kunne levere en million ton
støbejern. Ved foretagen dybboring viste det sig, at rigdommen
var lige stor langt ned under overfladen og analyserne
overtydede om jernets udmærkede kvalitet og renhed.
Telefonen har vist sig meget brugbar som
kommunikations middel ved dykkerarbeider.
Tunnel mellem England og Irland er påtænkt. På
irsk side skulde den udgå fra Larne (29 km. nord for
Belfast) og komme iland tæt ved Stranvaer på den skotske kyst.
Afstanden mellem disse to punkter er ca. 51 km. og største
vanddybde 21 m.
Bro over strædet ved Messina. Den bekjendte ingeniør
Gianbastiani, direktør for den italienske hovedansllltningsbane
til Gotthardbanen vil istedetfor den foreslåede tunnel bygge
en bro over strædet vjd Messina. Den skulde bestå af tre
buer med l 000 m. spændvidde og 2 på 500 m. og udføres af
stål.
Mod stor hede i lukkede rum anbefales at hænge med
is fyldte blikbøtter helt oppe under taget. Luften vil da i
forholdsmæssig kort tid afkjøles. Den rundt om bøtterne
afkjølte luft er nemlig tungere end den omgivende varme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
