Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 26de oktober 1883 - Indhold - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Udstillingens afslutning - Den nye engelske patentlov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 28.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania
1883. Den nye engelske patentlov. - Tidsalderens elektriske undere. -
Foreningsefterretninger: I Ingeniør- og Arkitektforeningens
møde. - I Den Polytekniske Foreningsmøde. - Tekniske
meddelelser: Sammenstyrtning af en veibro i Schweitz. - Willigske
prøvemaskiner. - Natsignaler. - Lang træbro. - Den såkaldte træsten. -
Fotograiiske negativer af papir. - Glasboring. - Gasforgiftning.
- Lokaltrafiken. - Firmaet Siemens .& Halske. - Hørevidde for tågesignaler. -
Småting: Agerbrugsmaskiner. - Den første anvendelse af stenkul i
England. - Destilleret vand. - Russisk petroleum. -Personalia. -
Patentbeskrivelser: Fyrstikholder af E. A.Mlson. (PI. XIX.) -
Kloset af Eduard Hirsche. - Rensning af gas til opvarmning og belysning
af Paul Aube. (PI. XIX).
Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883.
Udstillingens afslutning.
Sidstleden søndag middag foregik den
højtidelige afslutning af udstillingen, idet dens præses hr.
statsråd Jensen da foretog den officielle uddeling af
prismedaljerne. Besøget og interessen for
udstillingen har formentlig omtrent svaret til det, som
man havde ventet sig, og samtidig kan nok det
økonomiske udbytte betragtes som tilfredsstillende.
For de specielle fagmænd har der vistnok ikke
været meget nyt at se her, men vi tror, at
udstillingen som hele betragtet har givet et temmelig
korrekt billede af landets industrielle standpunkt og
derfor nok kan have været tankevækkende i mangen
retning og således frugtbar for videre udvikling.
Det umiddelbare indtryk man modtog efter at
have gjennemvandret hallerne var dette, at vi endnu
står langt fra det mål, som det er absolut
nødvendigt at nå i et land, hvor en karrig jordbund og
ublid natur gjør, at folket ikke kan brødføde sig
selv; dette mål er d e n store industri,
fabrikindustrien. Vi er endnu ikke kommen længere
end til værkstederne - håndværket - vistnok et
nødvendigt overgangstrin men også kun et sådant.
Når et land skal berede sig til exporten, ja må have
denne, da slår ikke længere husflidens og
håndværkets frembringelser til, så nyttige disse end er
i Statshusholdningen; det er masseproduktion som
må til. Erkjendelsen heraf har ved udstillingen
fundet sit udtryk ved fordelingen af de altfor få
guldmedalier, der netop blev tildelt de enkelte, som
har brudt banen for storindustri og massefabrikation.
Men har udstillingen end vist os, hvor langt vi
er fra hint mål, så har den samtidig givet os
anledning til at bedømme de midler, hvorover vi kan
råde, når vi skal arbeide fremad. Man har da al
grund til at være fornøiet med, hvad vi så på
udstillingen. Blandt de håndværksmæssigt forarbei-
dede gjenstande var der så mange smukke og solide
sager, hensigtsmæssige og tildels nye former, at vi
trykt deraf kan slutte til en tilstedeværende betydelig
manuel evne og trang til fremskridt og opkomst. Når
altså kampen skal begynde, så tror vi, at vi netop
ved den nuværende tilstand vil kunne mønstre dygtige
og pålidelige tropper, og når samtidig sees hen til, at
man allerede nu på forhånd har begyndt med det
vigtigste for en fabrikbefolkning nemlig adgangen
til fagundervisning for arbeideren, (de tekniske
aftenskoler) så kan det nok hænde, at vi også har
vundet lidt ved, at det ikke er gået så rivende
hurtigt med at holde trit med den øvrige verden i
denne henseende. At det hidindtil har været noget
knapt med håndværksundervisning fik i udstillingen
sit nærmeste udtryk deri, at det næsten oreralt,
hvor der var tale om nogen kunstnerisk eller rig
formdannelse var tegningen fra arkitekter eller
kunstnere men ikke fra vedkommende håndværker
selv. Vi skal på dette punkt tillade os at erindre
om, hvad der berettedes i vor meddelelse i no. 25
af vort blad om den italienske træskjærerkunst.
Ganske eiendommeligt er det, at der findes
industrigrene af temmelig stor betydning, som endnu
ikke har drevet det til at sætte fod i landet; vi
nævner f. ex. gummivarefabrikationen,
nipsfabrikation af papmache o. f. a.
Hvis udstillingen har opnået, hvad vi anser
for at være dens frugtbareste opgave, nemlig at
give kapitalisterne kjendskab til de kræfter, som
findes i vort land og tillid til deres evne, således
at deraf resulterer en større anbringelse af kapitaler
i den produktive industries tjeneste, så gratulerer
vi de mænd, som har lagt sit arbeide til udstillingens
tilblivelse, og tror at de deri får den tak, som de
ærlig fortjener.
Den nye engelske patentlov.
I England træder en ny patentlov i kraft fra
1ste januar 1884. Den lader opfinderen vederfare
mere retfærdighed end den gamle lov og
omend-skjønt der - efter «Der Techniker» - hefter
flere mangler, som man måtte have kunnet undgå,
ved den nye, må den dog hilses som et væsentlig
fremskridt. For største delen skyldes dens
Istandbringelse, foruden fagtidsskrifterne og Englands
patentbureauer, de arbeider, som vi har den i 1878
i Paris afholdte internationale patentkongres og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
