Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 26de oktober 1883 - Tekniske meddelelser - Småting - Personalia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
luft i flere timer. Stiger imidlertid procenten til 4 -5 °/oo
viser sig dødelige følger snart. For et rum 28 m3 stort er
1.44 m3 gas tilstrækkelig til at bringe kuloxyden op til 5 %o.
Som en forsigtighedsregel mod sådanne gastilstrømninger
bør i alle kjæl d er vinduer og vinduer i 1ste etage åbnes i de
omkring en gaslækage liggende bygninger,
Lokaltrafiken bliver nu selv på baner med stor
gjennem-gangstrafik mere og mere gjenstand for opmærksomhed og
navulig i Tyskland gjøres der meget for at imødekomme dens
krav. De blandede tog ophæves, istedet kommer lette,
hurtige persontog og langsomme godstog.
Norge bliver snart det eneste land, hvor
gjennemgangs-togene mangen gang har dobbelt så mange godsvogne som
passagervogne, hvor trælast befordres med persontogs
hastighed, og hvor lokaltrafiken henvises til tog, der besørger
skiftning på hver eneste station.
Firmaet Siemens & Halske i Berlin har fået
kon-cessionFpå en elektrisk jernbane gjennem "Wien. Koncessionen
træder imidlertid kun i kraft, hvis en tidligere meddelt
koncession på en almindelig bane ikke benyttes. Firmaet agter
at udføre anlægget for egne midler. Med driften skal
elektrisk belysning af større bydele sættes i forbindelse.
Hørevidde for tågesignaler. Man tænker i den
nærmeste fremtid at anbringe flere sådanne signalstationer langs
den franske kyst, i hvilken anledning der er anstillet meget
omfattende forsøg med forskjellige apparater. Resultatet af
disse forsøg er angivet i nedenstående tabel, hvor T betegner
det arbeide i kilogram sekunder, som er anvendt ved hvert
apparat, n antal lydsvingninger pr. sekund og x den
gjennem-snitlige hørevidde i kilometer.
Tågesignaler.
T.
n.
X.
Liden klokke, 98 kg. tung. . 0.33 800 1.89
Større - 227 kg...... 1.44 600 3.04
Tågehorn som kan bæres . . . 2.50 650 3.37
Damppibe............. 37. 5 1500 4.90
Tågehorn l med damp-eller luft- 300.0 450 7.96
Sirene J tryk, som drivmiddel 1200. O 400 9.44
Disse værdier gjælder for en midlere tilstand af
atmosfæren. Gjennem dampopfyldt meget gjennemsigtig luft,
svekkes lyden meget stærkt, hvorimod tåge leder lyden
for-træifelig. Naturligvis har også vinden og lydåbningens
stilling indflydelse. I Amerika afgiver de fleste tågehorn og
sirener toner, som varer i 3-15 sekunder med mellemrum af
14-90 sekunder. Enkelte afgiver 2 toner med ganske kort
mellemrum og pauserer så længere tid. Dette system har
imidlertid vist sig at være mindre heldigt, da det er meget
vanskeligt at bestemme lydens varighed, hvorhos herved i en
forholdsvis kort tid apparaterne benyttes til at afgive lyd.
Efter forslaget for de franske signalstationer skal derfor
ikke kjendes ved det i tal udtrykte forhold mellem tonernes
længde, men derved, at der efter en længere pause følger en
kort lyd eller en af to toner bestående lydgruppe. Man kan
herefter danne følgende sammensætninger: 1) en enkelt tone,
2) to lige toner, 3) to forskjellige toner med stigende høide,
4) to toner med synkende høide. Nærmere i Annales des
Pouts et Chaursées, juni 1883.
Småting.
Agerbrugsmaskiner. Det første patent på en
ineie-maskine blev givet for 50 år siden, men først i 1845 blev
fabrikationen af disse påbegyndt, idet Cyrus Mc. Cormack i
det år byggede 150 stykker. Siden 1850 er der i de
nordamerikanske Forenede Stater solgt over 3 millioner
meie-maskiner, og den årlige fabrikation af sådanne udgjør nu ca.
175 000. I 1865 fandt man på at forene et bindeapparat med
maskinen. Med det forrige århundredes primitive verktøi
var en mand ved hårdt arbeide knapt istand til at slå, samle
og binde en trediedel acker hvede. Nu kan man, bekvemt
siddende på maskinen, pr. dag med tre heste meie og binde
15-20 acker uden at behøve at røre ved kornet.
Den første anvendelse af stenkul i England. I
begyndelsen af det 13de århundrede blev der gjort mange
indvendinger mod indførelsen af stenkul i London på grund
af røgens skadelighed. I enkelte kvarterer varede denne
modstand henimod 200 år, men måtte tilslut på grund af den
tiltagende vedmangel dog give tabt. I begyndelsen af det
fjortende århundrede blev der drevet mange kulværker af
mindre dybde i nærheden af Newcastle on Tyne. Om
fremskridtene i brugen af kul i det 15de århundrede er kun lidet
bekjendt, men den var i hvert fald betydelig. I en petition
fra en forening af ølbryggere i året 1578 finde, vi allerede en
ansøgning om kun at være nødt til at anvende træ som
op-fyringsmaterial i nærheden af Westminster-paladset, da de
vel indså, at Dronningen måtte føle sig overordentlig generet
ved røgen og lugten af kullene. I året 1631 skriver en
forfatter, at de fine Londoner damer i de foregående 30 år
undgik at betræde rum, hvor der brændtes stenkul, ligesom
de kun ugjerne nød spiser, som var tilberedte over kulild.
Imidlertid fandt kullene i det sextende århundrede stadig
indgang såvel i hjemmet som i industrien. Gruberne holdt
sig dog endnu kun i ringe dybde, og for at blive kvit vandet
betjente man sig kun af stoller. Forsøg med at bortskaffe
vandet ved hjælp af maskiner var dog allerede gjort; således
finder vi 1486 blandt munkene i Finchtale Prioris udgiftsposter
opført en sum for indretning af en pumpe i en af deres
bjergværker og indkjøb af heste til at drive den. Også
grubebrand og optræden af skadelige gaser var på den tid
bekjendt. Redskaberne bestod af en hakke, en hammer,
bergjern og en træskuffe. Til transport betjente man sig dels
af et vindespil, dels blev kullene bårne på ryggen af kvinder.
Antallet af skibe, som i året 1615 førte produkterne fra de
nordlige kulgruber til London og andre steder var 400, men
20 år senere talte flåden allerede 700 kystfartøier.
Destilleret vand skinner ved dagslys i blåt ved gaslys
i grønt.
Russisk petroleum vil, efter hvad The Grocer, London,
mener, i Europa blive en farlig konkurrent for den
amerikanske. Flere vognladninger er allerede indtrufne i
Bromberg, kommende direkte fra Baku. Prisen var lavere end
for amerikansk olie via Bremen, og kvaliteten var ligeså god.
Personalia.
Kristiania magistrat og formandskab har under 24 d. m.
antaget civilingeniør A. Fleischer til afdelingschef for
Kristiania brandvæsen. De øvrige ansøgere, hvis antal udgjorde
10, var: premierløitnant B. Dybwad, Do. O. H. Foss, Do.
L. Salicath, Do. B. J. Klingenberg, sekondløitnant A. E. Erken,
Do. G. A. Lange, premierløitnant J. M. Dahl, ritmester
D. F. Liihr, premierløitnant H. Waaler og civilingeniør Colin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
