Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 32. 23de novbr. 1883 - Foreningsefterretninger - Tekniske meddelelser - Småting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og Arkitektforeningen. I
månedsforsam-ling den 12te novbr. indvoteredes hr. ingeniør Nerdrnm,
Kotka, som medlem. Hr. ingeniør Lekve holdt derpå
foredrag over foranstaltninger mod sneforhindring på jernbaner.
Den Polytekniske Forening. I møde den 20de novbr.
tilstede 36 medlemmer. Som medlem indvoteredes hr. r e a l k a
n-didat S. M. Svendsen, lærer ved Kristiania tekniske skole.
Diskussionen om komitébetænkningen angående forslag
til patentlov påbegyndtes og fortsættes i næste møde
tirsdag den 27de novbr.
Nye tidsskrifter i foreningernes læseværelse:
Journal of the Franklin Institut e, Filadelfia;
Procee-dings ofthe American Society of Givil Engeneer s,
New-York; Proceedings of the AV ester n Society
o f E n gine e r s, Pensylvania.
Tekniske meddelelser.
Ler, som udsondrer salpeter i murstenen (se
Uranien-borgkirken og Ruseløkkens basar), skulde hugges løs og
kastes sammen i små hauge om høsten og ligge vinteren over
sådan, hvorved den opsmuldres og salpeteren drives ud til
overfladen, hvorfra den kan fjernes. Er 16 kroner tusindet
for liden betaling for den sten, hvis materiale er således
behandlet, så er det vistnok ingen større bygherre imod at
erstatte merudgiften, når han gives sikkerhed for, at leret har
gjennemgået behandlingen, og at denne virker som forudsat.
Principet: «det billigste er det bedste» er på god vei til at
gå af mode.
Tilladelig belastning af stenmure. Ved den kgl.
anstalt for prøvning af bygningsmaterialier i Berlin har man
ved forsøg fundet, at man, når man ønsker tidobbelt sikkerhed,
kun må belaste en mur med 4.4-6.3 pct. af den belastning,
den enkelte sten udholdt kort før den trykkedes itu.
Procenten varierer efter det anvendte bindemiddels sammensætning.
No.
Kalkens sammensætning.
i Tilladelig i
Sand.
Kalk.
Cement.
j belastning pct.
1 2 i - | 4.4
2 16 7 | l j 4.8
3 6 - l 5.5
4 i 3 , - l j 6.3
For de almindelig i Berlin benyttede materialier er den
herefter tilladelige belastning i kg. pr. cm2.
Kalksort no.
Stensort. ––––––––––––-_–––––
1. 2. 3. 4.
Aalmindelig mursten. . 9.1 9.8 11.3 13.0
Bedre - . .j 11.4 | 12.4 14.3 j 16.3
Klinker...... 16.7 j lS.f 20.8 j 24.0
Centralbuffer med koblehorn og kastelænke. I en
korrespondance til «Zeitung des Yereins Deutscher
Eisen-bahn-Verwaltungen», der indeholder en beskrivelse af
Vossebanen, omtales den på vore baner anvendte kobling på
følgende måde : «Efter den hyppige anvendelse, som dette system
allerede har fundet, synes det at egne sig ganske godt for
sekundærbaner, selv om under farten på Vossebanen ofte
kunde iagttages, at koblehornet undertiden hagede sig ud, og
koblingen fra tid til anden således forbigående kun bestod i
de under bufferen hængende sikkerhedskjættinger.
Ligeoverfor den af bogie-vognenes store længde betingede
skråstilling i kurverne er udskjæringen i bufferpladen valgt for
smal, thi undertiden kunde man se, at koblehornet med
kastelænken ved rivninger mod siden af udskjæringen løftedes i
veiret og ved påfølgende strækning af toget løste sig
fuldstændig ud». I forbindelse hermed kan erindres om, at der
på Hamarbanen for endel år siden kjørtes bort endel midt
i toget stående vogne, udenat nogen mærkede det, da togets
to dele igjen sluttede sig sammen.
Smukt støbegods. Ved Husqvarna (tæt ved Jonkoping)
findes den bekjendte våbenfabrik af samme navn. Der
fabrikeres nu også symaskiner og støbes komfurer.
Masseproduktionens princip er her gjennemført til det yderste, idet fabriken
ikke leverer noget efter særlig bestilling - kun fra lager;
de af fabriken valgte former er de eneste, som udføres. Det
er sjelden at se et så smukt støbegods, som det, der leveres
fra Husqvarna. Hemmeligheden herved skal ikke alene bestå
i godt udført formning og omhyggeligt udvalg af formsand
men også deri, at der til de forskjellige dimensioner stadig
bruges samme sand. Således benyttes den sand, hvori de
store komfurdele er formede senere også kun til sådanne,
medens den sand, som benyttes til formning af symaskindele
også siden blot benyttes til sådanne. Sanden bearbeides i
tromler og formningen foregår tildels med maskiner.
Om pap til tagtækning. Til tækning af de
vidtløftige fabrikbygninger i Husqarna var anvendt Munksjøpap.
Der var gjort tildels sørgelige erfaringer med dens
brugbarhed, men det viste sig altid at ulemperne skrev sig fra
skjødesløs eller ufornuftig udførelse - men ikke fra papens
kvalitet. Ved en for tiden stedfindende nybygning havde
den ledende ingeniør fundet det sikrest at udføre tækningen
ved egne folk istedetfor at bruge papfabrikens. Med de
tækninger, som han selv havde påset udført, var han særdeles
tilfreds.
Nyt kart. Kart over Tønsberg, i målestokken 1: 2500
udarbeidet af N. S. Krum, er udkommen i disse dage; det er
udarbeidet efter ældre målinger og ajourneret samt
gjennem-seet af stedets stadsingeniør. Kartet er rent tegnet og gjør
med sine fire farver et godt indtryk; den for vandledningen
benyttede farve er måske noget svag, men, da den ikke er
af væsentlig interesse for det store publikum, er dette af
mindre betydning. Derimod er det meget intererressant, at
pladsen for de to ikke længere existerende kirker, St. Mariæ
kirke og St. Olafs kirke med kloster, samt det gamle
Hauga-thing er angivet. Målestokken passer godt for en by af den
størrelse.
Småting.
Hvortil benytter vore rigmænd sine penge? Herpå
det negative svar: «de bygger ikke monumentale
privatbygninger derfor!« En sikrere kapitalanbringelse og et værdigere
og varigere monument kan ingen ønske end det, som han
reiser sig ved på en heldigt beliggende plads i en by at
opføre en kunstnerisk og teknisk vel udført bygning til egen
hæder, stadens forskjønnelse og efterslægtens beundring. Vor
landsmand, grosserer Sørensen i Stockholm har nu for enorme
summer på det .nærmeste fuldendt Fersen’ska hus^t.
«Det er ikke guld alt som glimrer*, mener man
tildels om det nye D ei ta m e t’al. Men jernet gjør også sin
nytte, og det ingen ringe!
Hvorfor er jorden rund ? Spørg den faldende dråbe!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
