Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 33. 30te novbr. 1883 - Indhold - Bygningsfabriker. Af arkitekt Arthur Ottesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 33.
TEKNISK UGEBLAD.
129
Indhold: Bygningsfabriker. - Delta-metal. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske meddelelser:
Skogsbrugsudstilling. - Prøvning af ældre jernbanebroer. - Boganmeldelser. -
Brevkasse« - Patentbeskrivelser: Tørreapparat af John
Denton. - Isbryderfartøi af C. G. Lundberg. - Vægeholdere for
petro-leumsfladbrændere af A. Grothe og Albert Krohn.
Bygningsfabriker.
Af arkitekt Arthur Ottesen.
Ved denne overskrift vil vel de fleste tænke
på vore trævarefabriker, der producerer de forskjellige
slags snedkerarbeider til vore bygninger.
Der findes imidlertid også fabriker, der
indfører komplette bygninger, og de etablissementer af
den sort, der her skal omtales, findes ikke i
Amerika, men i en af vor verdensdels mest
konservative lande, nemlig Tyskland.
I middelalderen opførtes privatbygninger i
Tyskland lor det meste af udmuret bindingsværk,
i hvilken bygningsmåde der da også opnåedes en så
stor færdighed, at mange af de endnu existerende
bygninger af den slags er rene mesterværker, både
i teknisk og kunstnerisk henseende.
En af de første byer, hvor en mere Ildsikker
bygningsmåde blev indført, var Ltibeck. Efter de
store ildsvåder, der overgik denne by i
middelalderens slutning, blev murtvang indført der, og det er
fra den tid, alle de stadselige gamle
murstensbyg-ninger skriver sig, ved hvilke denne by udmærker sig.
Murtvangen optoges derpå af en del af de
andre Hansastæder og de sydtyske byer, hvor
naturlig sten findes, men da så trediveårskrigen
brød løs med al sin fattigdom og elendighed,
standsede bevægelsen for indførelse af murtvang,
og det er først i vort århundrede, den er
gjenop-taget.
De fleste tyske byer har vel nu en
bygningslov, der i mere eller mindre grad forbyder
træbygning, som i Tyskland udmuret bindingsværk kaldes,
men, med undtagelse af Hamburg, findes der vei
ingen by med så rigorøse bygningsforskrifter, som
Kristiania. I Hannover f. ex. behøver kun fagade
muren at være massiv; yddervægge mod gårdsrum
og nabo opføres friskt væk af bindingsværk.
En af Tysklands større byer. der endnu
sågodtsom ikke har spor af murtvang, er Stuttgart.
Der bygges endnu fire og fem etages gårde a,f
bindingsværk, kun med den indskrænkning, at disse
bygninger må stå nogle alen fjernede fra hverandre,
samt at 1ste etage må opføres af massiv mur.
Den sidste forskrift er endnu en reminicens af den
bygningsmåde, der i Mellem- og Sydtyskland var
brugelig i middelalderen; en skik, der også den
gang var almindelig i Sveriges stæder og
sandsyn-synligvis også i vore.
Tilladelsen i Stuttgart til at bygge af
bindingsværk foranlediger, at hele bygninger afbindes på
tømmerpladsen og så siden opreises i løbet af nogle
dage på selve tomten. Man kan derfor i nævnte
by være vidne til, at store huse reises med en
utrolig fart på nogle få dage.
Hele denne bygningsmåde har nu gjort, at der,
eftersom byen udviklede sig, af foretagsomme
entreprenører er dannet fuldstændige bygningsfabriker,
der leverer sådanne huse i fuld færdig stand, ligefra
grundmuren’til nøglerne i dørlåsene.
Det første en sådan fabrik skaffer sig er
tegninger til den mest kurante sort huse; hertil
udfær-diges så overslag, hvorpå driften sættes i gang.
I Stuttgart behøver en bygherre altså kun at
kjøbe sig en konvenabel tomt, henvende sig til et
sådant selskab (Håuserfabrik), udvælge den sort
bygning han ønsker, afslutte kontrakt, skaffe sig
leiere og så efter nogle måneders forløb sammen
med disse flytte ind i sit nye palads.
Man skulde nu tro, at sådanne dusinhuse var
rent elendig^ men i forhold til bygningsmåden er
de ikke så dårlige alligevel, da fabrikerne for sit
renomés skyld ikke tør fuske altfor meget.
Da indsenderen var i Stuttgart, var disse
dusingårde i kunstnerisk henseende meget mådelige
produkter. Der var især to typer, der gjorde sig
gjældende, den ene med gavel til gaden, den anden
afsluttet med en trægesims. Den første sort var
grandgivelig en reminicens fra de gamle bygninger
fra middelalderen, der af praktiske grunde var
bibeholdt. I Stuttgart existerer nemlig i bygningsloven
en lignende forskrift som hos os, ifølge hvilken en
bygning kun tillades opført i en vis høide til
overkant af gesims. De gode Stuttgartere har
imidlertid vist at hjælpe sig udover denne paragraf.
De lader gesims være gesims, og opfører høie gavler
uden gesims til gaden, hvorved de har fået
anledning til at indrette bekvemmeligheder også i
kvisten. En lignende fortolkning af bygningsloven
finder sted i Paris, hvor man over gesimsen endnu
opfører en gesimsløs etage.
Da jeg var i Stuttgart dominerede der endnu
den klasiske og italienske renaissance, og da disse
stilarter ikke formår at udvikle steile gavler, var
ovennævnte art bygninger kun glatpudsede og
forsynede med profilerede vindues- og dørgerikter, altså
sågodtsom uden arkitektoniskt udstyr. Flere
sådanne gavelbygninger i en gade gav imidlertid denne
et ganske livligt præg.
Anderledes forholdt det sig derimod med den
anden sort bygninger med horisontal afslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
