- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 1ste Årgang. 1883 /
130

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 33. 30te novbr. 1883 - Bygningsfabriker. Af arkitekt Arthur Ottesen - Delta-metal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Disse udstyredes med gibs, kvaderfuger og
trægesimser bestrøede med sand, så at en ikkefagmand
kunde tro at stå foran den prægtigste marmor
eller sandstensbygning. Efter nogle års forløb kom
naturligvis elendigheden tilsyne.

Dette var nu i det tyske forbunds tid, hvor
surrogatarkitekturen der nede endnu sad i høisædet,
som den desværre endnu gjør her hos os.

I Stuttgart er vel nu, som i det øvrige
Tyskland, sansen for rationelle konstruktioner og ægte
materialier vågnet, og man lader sandsynligvis
bindingsværk vise sig som bindingsværk.

De .nævnte bygningsfabriker i Stuttgart har
ofte foranlediget mig til at tænke på, om ikke noget
lignende skulde lade sig sætte igang her hos os.

Det er vistnok så, at tilladelsen til at bygge
af træ, er meget indskrænket her i byen, men så
har man både landet og småstæderne, hvor der
fremdeles bygges af træ. Det kan vistnok
indvendes herimod, at der da kommer en del
transportomkostninger til, men der opføres jo nu allerede
træbygninger, der ikke altid er tømrede på stedet,
og hvad der nu sker må dog også lade sig gjøre
for fremtiden.

Hvad der især måtte lønne sig at drive
fabrik-mæssigt var, synes mig, udførelsen af landstæder,
hvoraf der år om andet opføres en hel del i byens
omegn, og blev adgangen lettere til at få opført
villaer, vilde der vist bygges endnu flere. Man
hører ofte landliggere ønske sig et eget lidet
landsted men kvier sig for opførelsen af et sådant på
grund af alle de dermed forbundne ubehageligheder.

Det kan synes underligt af en arkitekt at tage
ordet for en fabrikmæssig produktion af bygninger,
hvorved det kunstneriske hensyn vilde komme til
at spille en underordnet rolle, men den, som har
havt et øie for al den smagløshed, der kommer
tilsyne ved vore moderne træbygninger, vil vist sige
sig selv, at stort værre end det nu er i så
henseende, vil det knapt kunne blive. Man behøver
blot at gå til byens nærmeste omeng og betragte .
de skrækkelige produkter, som der findes. Der er
neppe en at ti af landstæderne i byens nærhed, der
er udførte med arkitektonisk bistand. Man kan
om de fleste af dem virkelig sige, at de skjæmmer
den smukke egn, i hvilken de ligger.

Om nu vore træbygninger blev udført fabrik-

mæssigt, kunde forholdet vist ikke blive værre.
Tvenom måtte en sådan bygningsfabrik antageligvis
skaffe sig smukke udkast, for at kunne få arbeide.

Der vilde ganske vist blive udført en hel del
bygninger af en og samme sort, men en
bygnings-fabrik måtte vel, såvelsom enhver anden fabrik,
være betænkt på fra tid til anden at skaffe sine
kunder noget nyt, så den vilde blive nødt til fra
og til at forskaffe sig nye udkast.

Endvidere tiltrænges der ofte nye træbygninger
for udenbys hoteller, sanatorier, jagthytter,
badestæder o. s. v. Ligeledes måtte vore træhuse kunne
egne sig til export. Foruden, som af mig allerede
i en artikel i«Morgenbladet» påvist, til stæder, der
hjemsøges af Jordskjælv, vil de antageligvis også
egne sig meget godt til opførelse ved de franske
søbade, om toldforholdene tillader e a fordelagtig
indførsel af træhuse der.

Englænderne interesserer sig meget for vore
træhuse, og det er ikke så sjeldent, at de lader sig
komme sådanne herfra, for i sit hjemland at benytte
dem som landstæder.

Det er blevet mig fortalt, at afdøde grosserer
Hans Grulbrandson i sin tid sendte en ladning med
færdigtømrede træhuse til Australien. Forholder
dette sig således, måtte der vei også nutildags med
fordel kunne sendes sådanne did og til de andre
coloniallande.

Forædlingen af trælast har med tiden udviklet
sig mere og mere. Export af vinduer og døre er
forholdsvis ny ligesom udskibningen af al slags
høvlet last.

Når man nu er gået så langt som til
fabrik-mæssigt at forfærdige enkelte bygningsdele, hvorfor
så ikke tage skridtet helt ud og også forfærdige
hele træhuse på den måde.

Der skal nu være mindre gode tider for vor
trælasthandel, og det synes da, at Øieblikket netop
måtte være beleiligt, forat søge at få en ny og
lønnende artikel indført i denne branche.

I Stockholm skal der nok findes en såkaldt
snedkerfabrik, der også forfærdiger hele træhuse.
Om nu dette sker ganske enkeltvis, eller i større
skala er mig ubekjendt. Da mm imidlertid ikke
hører meget om dens træhuse, fabrikeres der vei
ikke så særdeles ofte sådaim%.

Delta-metal.

Der er i de sidste år arbeidet meget med
forbedringer og lettelser i udvindingen af de for
tek-niken vigtige metaller. Store resultater er også
vundne og hele nye industrier skabte. Kun messing

er i lang tid forblevet temmelig upåagtet, væsentlig
vel fordi det i styrke, seighed og hårdhed står så
langt tilbage for stål, bronce eller fosforbronce,
Hr. Alexander Dick i London (en tysk kemiker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:46:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1883/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free