- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 1ste Årgang. 1883 /
135

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 34. 7de decbr. 1883 - Tekniske meddelelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

3. Nitforbindelserne i knudepunkterne, navnlig med hensyn
til løsnede nit på de steder, hvor de største kræfter
bliver overførte,

4. - De enkelte konstruktionsled med hensyn til eventuelle

sprækker i nithullerne, forbøininger, mangel ved malingen
og forhåndenværende rustflekker.

5. Efter besigtigelsen vil det vise sig, om målinger påkræves.
Disse skal eventuelt omfatte:

a. Den rigtige, normale høide af
understøttelsespunk-terne.

b. Høiden og eventuelle sænkninger af broens midte i
forhold til enderne i ubelastet tilstand.

c. Størrelsen af de elastiske svingninger, når vogne
kjøres over den.

6. Fremtræder herved betænkeligheder med hensyn til
konstruktionens beskaffenhed, så må man skride til
prøvebelastninger for ved hjælp af disse tydeligere at bringe
frem eventuelle mangler. For at bestemme
deformationerne vil i de flæste tilfælder direkte målinger med
tilslutning til faste punkter eller anvendelse af
niveller-mstmmenter være tilstrækkelige, hvorved det dog ikke
er udelukket også at benytte andre instrumenter eller
apparater.

Nyt i møllevæsenet. Franske Fagblade fortæller
storartede ting om en ny møllemetode, som ikke blot skal stille
de gamle møllestene men også de såkaldte valsemøller (riflede
metal eller porselenvalser) i skyggen. Den af brødrene
Mari-otte & Boffy opfundne metode består i anvendelsen af riflede
metalskiver, som i skikkelse og indretning ligner de nuværende
møllestene. Kornet kommer efterhvert mellem finere og finere
riflede metalskiver og sigtes mellem hver sådan operation.
Man skal ad denne vei erholde 75 pct. mel af første kvalitet
og 5 pct. af ringere værdi, ligesom sådant mel i Paris bliver
værdsat betydelig høiere end det ved den nuværende metode
producerede. Metalskiverne skal ligetil være uslidelige,
ingen slibning behøve, koste mindre end møllestene og
indtage mindre plads. «0m vi end ikke tror - siger «Fortschritt
der Zeit» - at ’metalskiverne ganske vil fortrænge
valsemøllerne, så synes dog sagen at fortjene opmærksomhed. Det
handler sig jo om en industri, hvis årlige omsætning i Europa
alene gar op til 16 milliarder mark». «Société
d’encourage-ment pour Findustri nationale« i Paris har allerede udtalt sig
til fordel for metoden.

Vandledningsrør af stål fabrikeres i den nyeste tid
for vand med høit tryk. De gjøres af stål blik, som på
begge sider overtrækkes med bly, derpå valses i former, nagles,
loddes efter hele længden og overstryge? med beg. Stål er
nu ikke meget dyrere end jern og sådanne stålrør skal
besidde betydelige fordele: blyoyertrækket er fuldkomnere på
grund af stålets finere korn. Styrken mod indre tryk skal
være 50-6CT gange større og mod længdedeformation 30-40
gange større end jernets. På grund af stålets større
elasticitet tåler det stød uden blivende deformationer.

Tepper af træfibre fabrikeres af firmaet Kuny &
Marx, i [Munchen. De består af forfiltrede træfibrer med et
klæbestof bestående af linolie og farve. Massen er udbredt på
et væv af jute, hvis bagside danner en glat fernisskikt.
Tep-perne er enten glatte eller så har de et fladt reliefmønster.
Sådanne trætepper egner sig for gulvbelæg, til beklædning af
vægge etc. men tåler ingen skarpe bøininger og egner sig altså
f. ex. ikke til trappematter.

Jernbanetaxterne. I «Zeitung des Yereins Deutscher
Eisenbahnverwaltungen» kommer Tellkampf til det resultat, at
på de tyske baner koster transporten af gods i vognladninger
mindre end 1.2 øre pr. tonkm. På baner med stærk trafik
kan man i taxten endog gå under 1.0 øre. I Passagertrafiken
anslår han banernes omkostninger pr. personkilometer for hver
af de fire klasser til henholdsvis 3.3, 2.5, 1.6 og 1.1 øre.

Prisen på stålskinner vil reduceres betydelig, hvis en
i England forsøgt metode lader sig praktisk udføre. Efter
denne underkaster man metallet Bessemerprocessen, strax det
kommer ud af masovnen, istedetfor at smelte det op igjen.
Man har, efter hvad der oplyses, opnået at få valsningen
udført, medens metalblokkene endnu havde heden fra masovnen.

Bro blæst overende. Railroad Gazette giver tegninger
og beskrivelse af en jernbro af 57 t. vægt og feilfri
konstruktion, der under en orkan løftedes i veiret og kastedes en
længere distance til siden. Skinnerne blev trukket med, idet
på den ene side også svillerne fulgte, indtil en skinne brast
20 m. fra landkarret; på den anden side gik af
skinne-spigerne, medens skjøderne holdt. For at kunne kaste
broen om og forrykke skinnegangen så meget, må
vindtrykket have været mindst 1600 kg. pr. m2, hvortil svarer
en vindhastighed af over 400 km. i timen. Den samme
kyklon forårsagede talrige ødelæggelser af liv og eiendom på
begge sider af broen.

Jernbanevogne, der står på sidespor, sættes ikke sjelden
i bevægelse af vinden og føres ind på hovedlinien, hvorved
togene udsættes for fare. Som et sikkerhedsmiddel foreslåes,
at ethvert sidespor, der munder direkte ind i hovedsporet,
skal forsynes med et kort blindspor med oversandet
skinnegang, til hvilket pointsen altid står åbent. Lignende
oversandede spor anbringes ofte ved foden af stærke
skråninger for at opfange bortløbne vogne og tog med for stærk
fart. Hos os vilde sådanne sikkerhedsspor være på sin plads
i Kristiania ved foden af Brynsskråningen, i Fredrikshald
ved foden af skråningen op til Tistedalen, samt især et eller
flere steder på Merakerbanens stigning mod rigsgrændsen.

Smalsporede huse. Den indiske «Railway Service
Grazette« skriver:

«Vi har nylig havt anledning til at se de boliger, der på
Raypatana-statsbanen, er byggede for personalet. De er sikkert
mindre i enhver henseende end lignende på andre indiske
baner; men så er disse bredsporede, medens den nævnte bane
er smalsporet, og under dennes bygning var der givet ordre
til, at alt skulde konstrueres efter samme forhold, kort sagt
enhver gjenstand på og ved banen skulde være smalsporet.
Planerne kom fra mænd med metersporet forstand, og vi undrer
os blot over, at de ikke skaffede metersporede funktionærer
med metersporede børn til.at bo i de metersporede huse, do
byggede«. Bladet anker dernæst over, at husleien, så langt
fra at være smalsporet, er dobbelt så høi som andetsteds.

Det største ur i Verden findes på parlaments
bygningen i London. Dets fire skiver holde hver 22 fod i
diameter. For hvert halve minut avancerer den store viser
omtrent 7 tommer. Uhret går 8l/z døgn itræk. Balancieren
har 19 fods længde.

Forøgelse af antallet af de tekniske attache’er
ved de tyske gesandtskaber i udlandet. I det
preu-siske statsbudget for 1882-83 og 1883-1884 er der opført
M. 30 000 for tekniske Attachéeposter i Paris og Washington.
I budgetforslaget for 1884-1885 er dette beløb forhøiet til
M. 45 000 med den bemærkning, at det med kun to sådanne
poster er umuligt at få fuldstændige oplysninger om
Bygningsvæsenets udvikling eller også kun at nyttiggjøre de
mest fremskredne nationers erfaringer på dette område. Man
finder det nødvendigt, at der sendes en tredie tekniker til
udlandet og foreslår, at denne foreløbig stationeres i
England.

Jernmarkedet er nu meget trykket. Den almindelige
stilhed i forretningsverdenen kan vistnok have sin del heri,
men det kan vel frygtes, at forbruget af fat dyrere svenske
jern tager af. Man må derfor søge at mindske
tilvirknings-omkostningerne: navnlig menes jernbanefragterne at måtte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:46:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1883/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free