Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 35. 14de decbr. 1883 - Tekniske meddelelser - Småting - Fra Sverige - Personalia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Neptunbolagets dampskib, som bragte det ind til
Oskars-hamns dok. Ved den dersteds foretagne besigtigelse af
skibets bund blev man forbauset over pladernes store styrke og
seighed, og fremragende fagmænd, som var tilstede,
forsikrede at båden ubetinget vilde være sunket, hvis den havde
været bygget af almindelige engelske plader.
I nærværelse af besigtigelsesmanden for Bureau Veritas
i Sverige, kaptein I. E. Gradelius blev derefter nogle af de
beskadigede plader udtagne og oversendt til direktionen for
Bureau Veritas i [Paris. Fra denne har nu hr. Gadelius for
nogen tid siden modtaget følgende skrivelse:
«Quant aux toles qui nous ont été envoyées par ITJsine
de Motala, nous vous prions de lire aux fabricants que
Nous les considérons comme de fort beaux échantillons de la
fabrication suédoise. Nous vous prions de faire å ces
mes-sieurs nos meilleurs et trés-sincéres compliments. Ces toles
ont évidement été soumises å une «épreuve pratique» qui
parle hautement en faveur des usines d’ou elles sortent.
Paris le 15 oct:re 1883.
Le Directeur du Bureau Veritas:
Ed. Barrow
der i oversættelse lyder:
Med hensyn til de plader, som er sendt os fra Motala
Værksted beder vi Dem at udtale for fabrikanterne, at vi
betragter dem som de smukkeste prøver af svensk tilvirkning.
Vi beder Dem komplimentere d’hrr. på det bedste og
oprig-tigste fra os. Pladerne har været udsat for en ’virkelig
praktisk prøve, som taler i høi grad til fordel for det værksted,
hvor de er fremstillede.
Lidt om tegnebestik. Trods store fremskridt også på
dette område (siger Schw. Gewerbeblatf), må dog endnu manget
møisommeligt konstruktionsarbeide udføres direkte med hånden,
når det skal blive tilstrækkelig smukt. Så f. ex. har man endnu
ikke nogen fuldt tilfredsstillende punkter ridse fjer. En
sådan skulde under enhver omstændighed dannes ved et særskilt
apparat, der kunde fæstes på en almindelig ridsefjer, som
derved blev egnet til punktering. Den nu almindeligste
punk-terridsefjer, der dog lidet benyttes, dannes ved et på yder
siden anbragt lidet stålhjul, hvis tænder afvexlende hæver
og sænker ridsefjerspidsen. Ved anvendelse af denne får man
imidlertid meget store mellemrum mellem punkterne eller,
hvad der ikke er smukt, stregerne bliver lige lange som
mellemrummene. For at få forskjellig længde på streg og
mellemrum må man bruge to hjul, som kan forstilles i
forhold til hinanden, men som dog samtidig kan forbindes fast
med hinanden; ligeledes er det nødvendigt at anbringe en
fjer, der kan reguleres ved en skrue, mellem hjulene og
ridsefjeren.
Til forskjelligt brug er det ønskeligt at kunne trække
streger, som enten af- eller tiltager i tykkelse. Dette kan
opnåes derved, at ridsefjerens klemmeskrue sættes i
forbindelse med et hjul, som ruller på papiret ved siden af
ridsefjerspidsen, og som derved åbner eller lukker ridsefjeren,
eftersom den går fremad.
Efter det samme princip må en s p ir al p. a s se r indrettes.
Med den løbende passerspids følger et hjul, som lidt efter
lidt trækker passereren sammen.
Soivarmens benyttelse. Et stort fremskridt på dette
område skal være gjort ved et af Mr. Gal ver opfundet og
patenteret apparat. Således skal han have opnået at kunne
smelte metaller ved en temperatur af 700 grader. For det
solrige syden er et sådant apparat af den største betydning; men
også i et nordligt klimat kan man spare mangen ton kul
ved det. Franskmanden Pifre frembragte således på en ikke
skyfri dag ved solvarmen en kraft, som i 4 timer holdt en
bogtrykkerpresse i virksomhed og trykte mange tusinde
avis-exemplarer. Ved det nye Calver’ske apparat er man i stand
til at drive hele etablissementer, skibskraner, ja endog skibe;
der mangler nu blot et middel til at opbevare solvarmen for
at blive kvit kul sorg en.
Fabrikpiber. Som bekjendt er runde fabrikpiber de
gunstigste, både fordi de lettest slipper røgen ud og byder
den mindste skive for vinden og fordi der medgår lidet
material til dem. Men på grund af vanskeligheden med
at bygge dem foretrækkes endnu mange steder fire- eller
ottekantede skorstene. For at lette bygningen af de runde
piber fremstiller nu M. Houzen i Niirnberg sektorformede
stene, der passer til pibens radius.
Småting.
En amerikansk jernbane sætter navne på sine
enkelte mest elegante personvogne. Til en begyndelse har den
opkalt 6 berømte sangerinder.
Fra Sverige.
I Sverige er man tilbøielig til at søge graden til de
lave jernpriser for en del deri, at jernet sælges gjennem
kommissionærer, der ingen interesse har i at holde priserne
oppe, men derimod at sælge såmeget som muligt, da de har
provision pr. solgt ton.
Den tekniske aftenskole i Upsala har af
kommunebestyrelsen fået bevilget kr. 65 000 til opførelse af en for 330
elever beregnet bygning.
Personalia.
Den 19de f. måned døde i London William Siemens
en af de fire brødre, som på den tekniske fysiks område har
forskaffet sig Verdensry. W. Siemens’s arbeider har væsentlig
gået ud på forbedringer af ilstederne og i den sidste tid på
elektrotekniken.
Den hengangne blev født 3die april å 1833 i Lenthe (en
landsby i nærheden af Hannover) og studerede i Grøttingen.
Han fik derefter ansættelse i en af de grevelige fabriker i
Stolberg, men reiste endnu meget ung til England, hvor han
i stort omfang byggede fabriker til de forskjelligste Øiemed.
Hans hovedbeskæftigelse var - som’ved Siemens & Halskes
forretning i Berlin - fabrikationen af maskiner og apparater
til den elektriske telegraf, især til undersøisk brug, og det er
mange opfindelser på dette område, som vil gjøre hans navn
udødeligt. En ydre æresbevisning blev ham tildel, idet
dronning Victoria tildelte ham adelstitelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
