Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 36. 21de decbr. 1883 - Forhindring af ildebrande. Ildsikker maling - Arlberger tunnel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens den anden halvdel indvendig og udvendig
på vægger og tag var malet med ildfarven. Efterat
der var forsøgt at antænde begge afdelinger med
fotogen, og dette viste sig ugjørligt ved den malede
afdeling, blev der i begge kastet ind en hel del
brændbare sager, som høvelspån, træstykker
dyppede i tjære o. s. v., i hvilket der blev tændt ild i
begge afdelinger samtidig. I løbet af et kvarter
stod den umalede del af huset i stærke flammer,
hvis intensitet i høi grad øgedes ved den stærke
vind, som stod på og fuldstændig indhyllede huset i
flammer. Den umalede del var nu snart opbrændt
med indstyrtet tag, medens ilden kun langsomt og
ligesom modvillig angreb de malede vægge, i hvilke
den dog ikke kom til nogen mere kraftig udvikling
med fulde flammer; det var mere en forkulning af
vægger og tag, som blev resultatet.
Arlberger tunnel.
Tirsdag den 1ste novbr. blev denne, den tredie
store Alpetunnel gjennembrudt, en dag førend
for-udseet, som følge af at tunnelen viste sig at være
3 m. kortere end de indirekte målinger havde givet.
En lignende feilregning fandt forresten også sted
under arbeidet på St. Gotthardstunnelen, og dette
blev der tilskrevet den indvirkning, som de uhyre
fjeldmasser udøvede på målingsinstrumenterne. Ved
de sidste mineskud om aftenen den 13de ds., i det
vestlige galleri, så arbeiderne i det østlige, at der
faldt klippestykker ned på den side også, så den
gjenstående fjeldvæg altså måtte være meget tynd;
et langt bor blev da drevet igjennem, og gjennem
det således frembragte hul kunde da arbeiderne på
begge sider lykønske hverandre med at det store
arbeide nu var fuldført. De sidste rester af det
gjenstående tunnelparti, bortfjernedes høitidelig i
overvær af den østerrigske handelsminister samt andre
celebre gjæster fra Østerrige, Schweitz og Italien,
netop 2 år efter at den første gjennemfart af St.
Gotthard tunnelen blev foretaget. Arlberger tunnel
fører under det snebedækkede fjeld af samme navn,
på jernbanelinien mellem Jnnsbruck i Tyrol til Bludenz
i Vorarlberg; den er 10270 m. lang; medens Mønt
Genis er 12323 m. og St. Gothard 14900 m.
Arlberger tunnel er således den tredie i rækken af de
hidtil udførte Alpetunneler, dog forbinder den ikke
som de to andre, to forskjellige lande, men blot to
forskjellige Provindser af samme monarki. Arbeidet
på St. Gotthard tunnelen varede ikke mindre end
14 år, dog med afbrydelser; på Mont Cenis 8 år,
medens Arlberger tunnel vil være fuldstændig færdig
og passabel for lokomotiv, kun 4 år efter det første
mineskud, takket være de erfaringer man høstede
under arbeidet på de to tørste.
Ferroux’s percussionsboremaskine, der først blev
benyttet ved Mont Cenis, blev også benyttet her i
tunnelens vestre ende, under ledelse af opfinderen
selv, og efter at have undergået adskillige
forbedringer. Maskinen blev drevet af luft
sammenpresset til 5 atmosfærers tryk, ved hjælp af vand, der
blev indsamlet på fjeldets top og derfra ledet ned
til tunnelen, hvor det afgav den fornødne kraft til
at drive to turbiner, der igjen drev luftpumperne.
Brandts hydrauliske boremaskine, der blev benyttet
i den østlige ende dreves af vand, sammenpresset
til et tryk af over 100 atmosfærer; dette lededes
til maskinen gjennem jernrør, der blev forlængede
efterhvert, som arbeidet skred frem; herigjennem
kunde man da også stadig forsyne arbeiderne med
ferskt drikkevand, hvilket i høi grad forbedrede
sundhedstilstanden blandt disse. For at arbeidet
kunde gå raskt fremad, blev hele bundbredden taget
ud med engang; derved havde man ligeledes den
fordel, at man kunde føre flere &por ved siden af
hinanden ind i tunnelen; ligeledes blev
pengebelønninger udlovede til kontraktørerne og arbeiderne
for arbeidets hurtige fremme, og som følge heraf
blev Arlberger tunnelen fuldført på 4 år
Den 21de decbr. 1880 blev arbeidet for den
østlige halvdels vedkommende bortsat på kontrakt til hr.
Ceconi, og for den vestlige halvdel til brødrene
Lopp. Tunnelarbeidet blev påbegyndt i juni 1880
med håndbor, da fjeldets beskaffenhed ikke tillod
anvendelsen af boremaskinerne i begyndelsen.
Respektive 13de og 17de novbr. 1880 kunde
boremaskinerne begynde deres arbeide; disse avancerede
under hele arbeidet, i gjennemsnit 5 å 7 m. daglig
1 hver ende.
I 1882 udsprængtes ialt 3590 1. m. tunnel;
medens ved St. Gotthard i 1878 blev udsprængt
2 530 1. m., hvilket var det meste, der blev udsprængt
i noget år der. Ventilationen i den nye tunnel
er særdeles god som følge af, at tunnelens østre ende,
St. Anton, ligger 1300 m. over havet, medens
derimod den vestre kun ligger 1215 o. h. De
gjenstående arbeider i tunnelen, såsom afpudsning,
skinnelægning, dræneriiig, m. m skal være
færdige senest 1ste august 1884; altså kun lidt over
4 år efter arbeidets påbegyndelse. Tunnelens totale
kostende, heri også indbefattet den dobbeltsporede
jernbanelinie gjennem den. vil ikke overstige 18 mill.
Guiden, medens den hele linie fra Jnnsbruck til
Bludenz vil koste ca. 40 mill. Guiden.
Denne nye Alpetunnel vil i høi grad bidrage
til at lette samfærdselen mellem den sydlige del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
