Print (PDF) - On this page / på denna sida - No. 12. 21de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
TEKNISK UGEBLAD.
21de marts 1834
Efter denne tabel, er de midlere virtuelle
forholdstal ved:
Kongs vingerbanen . . . 1,17.
Smålensbanen.....1,66.
Hovedbanen.....1,88.
Af nævnte tabel fremgår endvidere, at de
virtuelle forholdstal ved hver af Vestbanerne for det
meste er ugunstigere end ved Hovedbanen, - den
uheldigst stillede af Østbanerne; de midlere virtuelle
forholdstal er nemlig:
Ved Kristiania-Drammenbanen . . 2,08.
« Drammen-Randsfjordbanen . . 2,11.
For hver af de af forfatteren sammenlignede baner
bliver på samme måde de midlere virtuelle forholdstal:
Østbanerne......1,52.
Rørosbanen......1,74.
Vestbanerne.....2,10*).
Som et udtryk for stigningsr og
krumningsfor-holdene ved banerne går disse tal i samme retning
som opgaverne over kulforbruget, således at dette
bliver større, hvor det virtuelle forhold eller banens
tracé i det hele taget stiller sig ugunstigere.
Navnlig for Rørosbanens vedkommende behøver man kun
at erindre sig, at alle gjennemgående tog skal løftes
indtil 2 000 fod og mere over havet, for at forstå
at kulforbruget må stille sig særlig ugunstig ved
denne bane.
Et moment af indflydelse, som også må nævnes
for Rørosbanens vedkommende, er sneforholdene.
Rørosbanen føres i en strækning af adskilligt mere
end 100 kilometer i en høide af l 500 fod og
derover, og hvoraf ca. 30 kilometer ligger 2000 fod
og mere over havet. Det er en selvfølge at
sneforholdene bliver ugunstigere under disse
omstændigheder i sammenligning med de øvrige baner, og vil
influere på kulforbruget gjennem den forøgede
togmodstand for liniens ryddiggjørelse, en modstand,
der hverken kan gives udtryk i den virtuelle længde
eller i befordrede tonkilometer.
Foruden det foran påpegede er der også andre
forhold, der bidrager til at stille Østbanerne som
helhed gunstigere end Røros- og Vestbanerne hvad
kulforbruget forholdsvis til den befordrede vægt
angår; således er den største virtuelle koefficient -
der er bestemmende for vægten af det tog, der kan
fremkjøres med et lokomotiv - betydelig lavere for
de lange, selvstændig trafikerede linier: Lillestrøm-
Charlottenberg og Kristiania-Fredrikshald end for
Røros- og Vestbanerne, og særlig for de sidstnævnte
baners vedkommende må endnu fremhæves, at de
mange og korte sidelinier, der trafikeres med
særskilte tog, bidrager til at forøge kulforbruget pr.
tonkilometer, idet lokomotivet på grund af den ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
