Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 19. 9de mai 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 19.
TEKNISK UGEBLAD.
85
skjel på en lang linie og flere paralelt løbende
sammenskjø-dede linier.
Iversen. Spørgsmålet var her om muligheden af at
forbinde to byer f. ex. Kristiania og Drammen med en
telefonledning. Hvis man nu blot regner afstanden fra
Lillestrømmen til Sandviken, fik man dog en linie på 36 km. og
desuden forvoldte jo de indskudte ledninger en forøget
modstand ; for de få km.s skyld, som afstanden mellem Kristiania
og Drammen er større end 36 km., troede han derfor ikke, at
man vilde være nødt til at brnge den «metalliske cirkel», og
når man kan klare sig med enkelt ledning op til Hakloa,
kan man vel også nøie sig med sådan til Drammen.
Kjennerud. Modstanden i tråden er af meget liden
betydning; han havde selv talt gjennem en Modstand af 4
millioner ohms. Derimod tabes langt mere ved lækager på
ledningen ved en induceret strøm end ved en galvanisk.
Bruun. Det som Kjennerud sidst bemærkede taler jo
netop rnod at benytte den «metalliske cirkel», da der jo ved
denne benyttedes en induceret strøm. Han troede ikke at
lækager og kryds havde så stor betydning; han havde ofte
talt over kryds, men ikke mærket nogen stor gene derved.
Derimod bevirker kryds, at det er vanskeligt at ringe op. Han
troede derfor, at det bedste for ledningen mellem Kristiania
og Drammen vilde være at bruge enkelt linie, men ophænge
den på egne stolper.
F eng e r-K r og. I udlandet viser det sig, at det kan
lønne sig at anlægge telefonledning mellem endog mindre
byer, og da er det underligt, at man ikke også forsøger det
hos os, når man mellem Kristiania og Drammen har en
havfærdig linie, nemlig fra Kristiania til Saudviken.
Kr. 30000 er jo ikke så meget, at han ikke tvivlede
på, at anlægget både vilde kunde vedligeholde og
forrente sig. De udgifter, staten muligens vil tabe for
telegrafen, vil den formentlig gjenvinde ved telefonen.
I ethvert fald er telefonen en så nyttig opfindelse, at når
staten ved lov lægger hindiinger iveien for private anlæg,
bør den selv overtage arbeidet og resikoen ved samme.
Kjennemd troede, at anlægget knapt alene vilde knnue
vedligeholde sig; i udlandet er det i almindelighed nogle
større forretningshuse, som slutter sig sammen og til sit eget
brug anlægger telefonledninger mellem forskjellige byer.
I n g. Talen. For at vise, hvor meget man i udlandet
sætter pris på og måtte betale for sine telefoner, vilde han
oplyse at i New-York fandtes der før 2 selskaber, hvoraf det
ene tog kr. 45 og det andet kr. 56 pr. måned af sine
abonnenter; nu fiudes der blot et, som tager kr. 45 pr. måned;
man brugte da jordledninger; men det var noget, som man
ganske naturligen også her snart vilde blive nødt til.
Bruun fandt, at kr. 30000 var vel meget for to
ledninger, når man tænkte at lægge dem på telegrafstolperne.
Iversen vidste ikke hvilke faktorer, der kunde have
gjort sig gjældende ved dette overslag-, under almindelige
omstændigheder derimod kunde man gjøre det langt billigere.
Staten har ikke så let for at anlægge en telefonledning, da
den som de private selskaber ikke har centralstationer i de
forskjellige byer, hvorfor man altså bliver nødt til at sende
bud ud i byen efter den mand, man ønsker at samtale med.
Kjennerud. Hans overslag havde været ganske
løseligt; han havde beregnet 30-36 tons tråd og isolatorer med
kroge å kr. 1,60 foruden udbytning af stolper.
Agent Sode r berg. I Sverige havde staten udarbeidet
et forslag til at forbinde alle byer i Skåne med et telefonnet;
man havde allerede opført en egen bygning, der skulde være
centralstation for hele Skåne, og i hvis ene fløi man tillige
havde telegrafstation. I Malmø var prisen for at blive
medlem af det skånske telefonnet kr. 150 pr. år.
Fenger-Krog indleverede et forslag til en resolution,
hvori der udtaltes ønske om, at staten vilde tage sig af sagen
og sørge for telefonens udbredelse mellem landets byer -
såvidt gjørligt
Bruun. Telefonens nytte er ubestridelig, idet man ved
den sparer megen tid, og den bliver derfor snart uundværlig;
derfor er det sørgeligt, at autoriteterne ikke tager sig mere
af sagen, og han vil ikke som Talen håbe, at man i byerne
skulde blive nødt til at benytte jordledninger; thi jo større
udbredelse telefonen får, des nyttigere er den. Han var
overbevist om, at et telefonanlæg mellem Kristiania og
Drammen vilde lønne sig; der var mangfoldige som for 5 minutters
samtale med glæde vilde give kr. 5,00; thi hvad man med
telegraf må have 4 å 5 timer til for at ordne, kan man gjøre
ved ligeså mange minutter ved telefon. Han tvivlede ikke
på, at man kunde lægge ledningen for langt mindre end kr.
30000.
Fenger-Krog spurgte Søderberg, om anlægget i Skåne
lønnede sig.
Søderberg. Anlægget var endnu ikke færdigt; men
minimumantallet af abonnenter var tegnet. Det var ikke
alene byerne, som kunde være med, men også
landskommu-nerne, idet flere gårde (såvidt han vidste mindst 30 stykker)
kunde slutte sig sammen og danne en egen gruppe.
Fenger-Krog. Sådanne grupper vilde man også kunne
have anledning til at få dannet på veien til Drammen,
ligesom der med tiden måtte kunne dannes lignende f. ex. mellem
byerne i Smålenene og Grevskaberne.
In g. G unde r Svendsen sluttede sig til den foreslåede
resolution. Anlægget vilde vistnok lønne sig, hvis prisen blev
sat lavt.
For s tin es ter Scheen ønskede, at det blev indflettet i
resulutionen en udtalelse om, at de offentlige kontorer måtte
forsynes med telefon. Ligeledes vilde det være meget
ønskeligt, om man kunde få kontorer, hvor folk kunde få benytte
telefon, selv om de ikke var medlemmer af nogen
telefon-forening.
Fenger-Krog. Dette kunde vistnok være ønskeligt;
men han vilde dog nødig blande to ting sammen; det af
Scheen omtalte måtte nærmest være Gjenstand for en
henvendelse til kommunen.
Scheen. Hans mening havde været at f. ex.
jernbanestationen skulde forsynes med telefoner, som de reisende kunde
have anledning til at benytte.
Bruun man vilde kunne opnå dette ved i resolutionen
at tilføie ønskeligheden af, at autoriteterne søger at virke til
telefonens udbredelse såvel inden byerne, som mellem disse
indbyrdes.
Man havde før haft to kontorer her i byen, hvor man
kunde gå ind og få benytte telefon: men disse var sløifet ved
foranstaltning fra kommunens side.
I n g. H. The is t e oplyste, at man på Østbanen havde
en telefon, der udelukkende var bestemt for kontorpersonalet;
men desuden havde restauratøren en, der imidlertid blev så
stærkt benyttet af publikum, at man blev nødt til at flytte
den til et sted, hvor de reisende ikke kunde se den.
Iversen vilde ikke have indflettet i resulutionen noget
om telefonens udbredelse inde i byeine, da hovedøiemedet,
telefonforbindelse mellem de forskjellige byer, derved vilde
svækkes.
Bruun. Fik man ledningen til Drammen, vilde man få
mange kunder, som nu på grund af loven ikke kan have
telefon, som f. ex. i Asker, og telegrafen vil derved få meget
større indtægter, en den nu har på denne linie.
Løitnant Olssøn foreslog at man skulde sende
resolutionen til departementet.
Bruun var enig med Olssøn; sendes resolutionen ud i det
blå, uden at være rettet til nogen, så vil heller ingen have
opfordring til at tage sig af sagen; men bliver den sendt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
